Skrevet af: Tine Horsum, 15. marts 2021 kl. 19.16
Nu er det sådan, at jeg bebor en privat fællesvej (grusvej), hvor det åbenbart kun er os og naboen th, der hælder grus og ting i hullerne. Genboen gør intet (rydder ikke engang sne), og ham tv er også ligeglad.
Nå, men jeg kom tilbage i juli-august til at købe en forfrygtelig masse løg, som det var for tidligt at lægge. Så jeg kiggede på mit nu ret fohenværende "højbed" ud mod vejen, men der var jo rigeligt plads til løg!
Så faldt jeg over et luftbillede fra 1990, af bla mit højbed, der ikke er lige ud, men er skråt. Og et bevis på, at vores garage (fra 1984 i følge BRF), aldrig har været brugt til bil, der var allerede høj beplantning dengang.
Resterne af højbedet fra dengang ved garagen har jeg taget op, da man dengan kun kunne gå langs fronten, og jeg foretrækker at kunne gå i skuret lige på.
Nå, men billedet fik mig til at tænke på, at jeg så kunne re-etablere det der bed, og jeg var godt i gang med at frilægge diverse sten (den slags tunge trapezformed), men: I den tid vi har boet her, blev fordelerboksen, som står på vejen ud for bedet påkørt- og blev skiftet, hvilket gjorde mit højbed noget stenfattigere. (Der forsvandt en pæn bunke), en ting er telefonkabler (vi bruger ikke fastnet mere), men strømkabler, vil jeg da slet ikke grave i! (Fiberkablerne ved jeg, hvor er!).
Så jeg ledte og ledte på nettet, og så MÅ man slet ikke grave indenfor 1 meters omkreds af en fordelerboks, så her strandede projektet totalt. Jeg har fritlagt en del sten, og regnede med at følge "linien", men nu skal mit bed så have et hak ind og ud, på en meter i afstand?!
Nå, nu har jeg bestilt noget grus, og så kommer stenene op i niveau over vejen, (der er vokset 20 cm i min tid), og så vil jeg ærligt tals blæse på, om man må grave. Jeg hæver det elendige bed op, og så må der været hak til fordelerboksen, men jeg graver ikke! Jeg løfter bare sten op.
Det er en dum løsning, men jeg har svært ved at se, hvad, jeg ellers kan gøre? Jeg kan jo ikke engang nedlægge bedet til fx parkering, så vil fordelerboksen bare få påkørsler.
Iøvrigt: da jeg ikke har en pladevibrator, hvordan kan jeg så ellers stampe gruset fast?
Skrevet af: Willy N, 16. marts 2021 kl. 8.54
@Tine
Du kan ikke stampe gruset til vejbelægning uden en pladevibrator.
Og en heavy en af slagsen. Ikke blot en lille lejet en fra Silvan.
Grus er heller ikke bare grus.
Til vejbelægning findes der specialgrus som er meget stabilt og stor bæreevne.
Men det er måske lidt voldsomt når du blot fylder nogle huller ud hvert år.
Selvom det er en privat fællesvej har kommunen tilsynspligt og skal sikre vejen er i forsvarlig stand. Enten er du meget følsom overfor huller i vejen og ellers er kommunen ikke meget for kræve borgerne opfylder deres forpligtigelse.
Ved en renovering af vejen - eller vedligeholdelse - vil det normalt være sådan, at alle betaler til gildet med mindre det f.eks. kan påvises, at det er dig der laver hullerne i vejen p.gr.a. f.eks. hensynsløs kørsel :)
Skrevet af: Tine Horsum, 16. marts 2021 kl. 17.54
Ah, okay!
Det virker måske forvirrende, at jeg blander vejen ind i mit højbedsprojekt. Det er ikke meningen, man tak for rådet om kommunen, jeg troede privat fællesvej, var tja, privat?
Men humlen er, at mig og nabo i tidens løb har forsøgt at lappe hullerne i vejen på skift med, hvad der nu var til rådighed, derfor er vejen vokset 20 cm siden 1990, som er det tidligste foto, jeg har af området, og det famøse højbed.
Jeg har indkøbt 0-4 mm granitgrus, men formålet er: Jeg vil hive de resterende højbedssten op, og SÅ komme gruset i, inden jeg lægger stenene i igen. Det er der, jeg søgte på noget til at stampe gruset fast med, så stenene ikke bliver skæve.
Det drejer sig om 35-40 cm bredde i en længde af 10 meter- eller deromkring.
Jeg har for mange år siden arbejdet som jord & betoner, i et års tid. Men selvom jeg kan grave fine 120 cm dybe huller (med spade og mv), og støbe med beton, så har jeg aldrig lagt fliser. Det forekommer mig at være fysisk afsindigt hårdt!
jeg kan desværre ikke leje noget, min lokale trælast tilbyder ikke mere at fragte ting frem og tilbage, men man kan låne en trailer. ;-) Men den kan min knallert ikke trække...
Mvh
Tine
Skrevet af: Tine Horsum, 16. marts 2021 kl. 18.04
Forresten: Mht til vejen fik vi engang et tilbud på afhøvling opretning, og pålægning af knust asfalt, der efterfølgende ville skulle tromles ca. engang om året.
Flinke nabo var positiv, den anden hørte vi aldrig fra- og genboen havde ikke råd!
Det drejede sig om 12000 kr, dvs 3000 fra hver. I dag forekommer det jo rørende billigt!
Men dengang havde vi lige brugt 110 000 kr på minirensen (og kunne kun få et %&¤#"! Variabelrentelån... )
Så vi var spændt hårdt for.
Så, jeg opgav alt mht naboerne.
Mvh
Tine
Skrevet af: Willy N, 16. marts 2021 kl. 18.07
@Tine.
Det er afsindigt hårdt når det er kørefliser der skal ligges. Ellers nogenlunde overkommeligt. Alm. havefliser er til at løfte, mens kørefliser er et angreb på ryggen.
Bortset fra det så er der det som hedder stamper eller jordstamper.
De leveres i forskellige vægtklasser også til en jord og betonarbejder ;)
Skrevet af: Willy N, 16. marts 2021 kl. 18.22
@Tine.
Private fællesveje er et spareinitiativ hvor vejen skal være offentlig tilgængelig og vejens beboere skal betale for vedligeholdelse m.v.
Dette i modsætning til private veje. Private veje har kommunen ingen myndighed over. Men kan dømmes ude af f.eks. renovationen hvis vejen skønnes for elendig at færdes på m.v.
Der er visse særlige forhold i forbindelse med private fællesveje.
F.eks. i forhold til færdselsbelastningen. Er der tale om en privat fællesvej hvor mængden af gennemkørende trafik er voldsom i.f.t. f.eks. beboertrafik, kan kommunen pålægges at skulle stå for vedligeholdelsen. Helt eller delvist. Alt efter omstændighederne.
Beboere af private fællesveje hvor der kan rejses tvivl om trafikmængden af gennemkørende trafik kan kræve trafiktælling.
Der er indlysende nok ingen rimelighed i, at tre beboere på en vej skal betale for vedligeholdelsen som forårsages af 20- 30 dagligt gennemkørende bilister.
Men er det jer selv, som forårsager nedslidningen af vejen er det også kun jer, som skal dække regningen til renovering.
Og som sagt kan kommunen kræve i renovere vejen og sker det ikke indenfor rimelig tid, kan kommunen sætte renovering igang og sende regningen til Jer.
I den kommune jeg bor i, er kommunen meget opmærksomme på private fællesvejes tilstand mens den helt åbenlyst ser meget dårligt, når egne kommunale veje inspiceres ;)
Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 17. marts 2021 kl. 21.18
Er det stadigvæk et haveforum ?
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.