Skal jeg skifte (noget af) jorden?

Sidste år fandt jeg et godt sted med læ til mine frilands-tomatplanter. Min have er ellers ret vindomsust. I år har jeg tænkt mig at plante tomater samme sted. Skal jeg udskifte noget af jorden inden beplantning?

Jeg kan måske godt finde et andet hjørne med læ, som kan bruges til frilands-tomater næste år. Vil det kunne gå som vekseldrift at have tomater de to steder på skift og uden at skifte jorden?

I, der har drivhus, må jo være vant til den problematik. Men I skifter måske bare mellem forskellige typer af planter i drivhuset? Altså har peber, hvor I året før havde tomater og omvendt?

M.v.h.

Doris Møller

Hej Doris
Man behøver ikke at udskifte jorden , hverken i drivhus eller på friland , det har jeg aldrig gjort , man kan flytte lidt rundt med tomatbedet , og så fx ærter hver andet år , i drivhuset placer jeg tomaten tæt på soklen , så kan rødderne selv finde udenfor , og man behøver ikke at vande , jeg læste lige et godt råd angående griffelråd , brug knuste malede æggeskaller , de lægges i plantehullet før tomatplanten sættes , det afgiver calsium som tomaten har brug for .

Hej Doris Møller

Jeg har med tilfredsstillende høst af tomater som resultat dyrket forkultiverede tomater på samme ikke-vindudsatte bed i 4 år.
Metoden har bestået i fjernelse af afbårne planter, tilførsel af havekompost som brunt jorddække i vinterperioden, udsæd af honningurt i tidlige forår og udplantning plus ekstra tilførsel af havekompost midt i / i slutningen af maj.
Jeg har oplevet at småplanter spirer på tomat-voksestedet i løbet af foråret - men de forkultiverede fik voksepladsen, fordi de tidligere på sommeren nåede frem til blomstring og frugtsætning.

Så jeg tilslutter mig Svend Høst's erfaringer, selv om mine erfaringer stammer fra frilandsdyrkning.

Du spørger til muligheden for at skifte mellem tomater og peber - begge tilhører natskyggefamilien. Så hvis du har et mål om at opnå sædskifte er peber nok ikke den bedste "udskiftningsmakker", du kan vælge til tomatplanterne. Forslag kunne være Tagetes, Honningurt, Solsikker eller hvis pladsen er til det: en klynge Majsplanter kombineret med (stang-bønner)
Hvis du vælger at dyrke tomat samme sted noge år i træk er det en mulighed at tilføre havekompost sammensat af mange forskellige plantedele. Metoden fremmer (sammen med at du ikke graver eller på anden måde forstyrrer muldlaget) en acceptabel balance i muldlaget, hvor de forskellige organismer indgår i et kompliceret samspil.
Det at tilføre havekompost er jo at sammenligne forholdene for de vilde tomatplanter, hvor planter i de Sydamerikanske tomaters omgivelser afgav blade, kviste, kronblade til et førnelag, der langsomt komposterede på stedet.

De århundreder gamle jordbrugs- og haveerfaringer om at planlægge sædskifte har
* forskellige versioner fra 3 - 5 årigt sædskifte
* undladt at forholde sig til forskellige jordbearbejdningsmetodernes
indvirken på muldens mikroliv.
Så det er langtfra alt, som er afdækket og forstået endnu om sædskifte og plantesygdomme.

Særligt for Natskyggefamilien - som tomatplanten hører til i - gælder der, at at mange af planterne indholder alkaloider (atropin, hyoscyamin, nikotin, scopolamin, solanin o.a.). Nogle af alkaloiderne kan fremkalde hallucinationer og er i store mængder dødbringende.
Jeg har svært ved at forestille mig at disse stoffer og deres nedbrydnings-bestanddele ikke har indvirkning på mikrolivet i muldlaget.
Nogen af Natskyggefamiliens vilde planter vokser på samme lokalitet gennem århundreder - det gælder fx Bulmeurt, pigæble, galnebær og bittersød natskygge. Og de findes ofte på såkaldte ruderater - dvs udyrkede, forholdsvis uforstyrrede steder (gamle klosterhaver, ved såkaldte "fuglekøjer", i fredede områder ved ruiner af fortidens bygværker.
Men det er jo ikke muligt med baggrund i dette at afvise, at nogen populationer af natskyggeplanter er udryddet af sygdomme opformeret over tid i muldlaget under planterne.

Med det sagt skal jeg understrege, at mine erfaringer og antagelser på ingen måde matcher videnskabelige forsøg!
Jeg ønsker mig meget, at nogen havde mulighed for at opsætte et længere varende forsøg med særligt fokus på registrering af plantesygdomme og samspillet mellem ønskede og uønskede organismer i muldlaget (fx nematoder, virus og svampe).
Forsøget kunne rumme mindst tre spor og løbe over 5 - 10 vækstsæsoner og gerne både i væksthus og på friland:
Et hvor natskyggeplanter/tomater dyrkes i samme bed med ikke-tilførsel af kompost og næringstilførsel i vandig opløsning
Et hvor natskyggeplanter/tomater dyrkes i samme bed med rigelig tilførsel af kompost året rundt.
Et hvor natskyggeplanter/tomater dyrkes bed med udskiftet = "frisk" muld (dvs muld hvori ikke har været dyrket natskyggeplanter de forudgående 3 år) - næringstilførsel i vandig opløsning.

Men der er jo mange gode formål at satse forskningsmidler på - mit ønske er næppe i førerfeltet ;-)
Og uanset ønsket om mere viden går livet jo videre og undervejs kan vi jo samle erfaringer og høste det, vi nu kan i vores urtehaver.
Jeg ønsker dig god tomathøst !

Venlig hilsen
Lone

Mange tak for råd!

Så vil jeg plante mine tomatplanter ud på samme sted som sidste år, men herefter skifte mellem to forskellige voksesteder.

Sidste års visne tomatstængler med rødder blev fjernet sidst i oktober måned, og der blev lagt et tykt lag halvt omdannet kompost i bedet. Jeg har ikke tænkt mig at grave, undtagen for at få de nye tomatplanter plantet. Og jeg har ikke tænkt mig at vande, undtagen lige til at begynde med.

Det lyder som en god ide at dyrke enten ærter (som jeg elsker) eller majs på skift med tomaterne. Jeg kunne godt tænke mig at afprøve dyrkning af majs. (Uha, nu får jeg ballade med Ingeborg Hansen!). Min far dyrkede majs, da jeg var barn. Dengang var det ikke så almindeligt som i dag, hvor man bruger hele planten til foder. Jeg husker en meget varm sommer, hvor vi havde masser af modne majskolber. Hønsene var vilde med majs. Nå, ja, det har jo været engang i 1950’erne.

Det var ikke så gennemtænkt at skifte mellem tomat og peber, når de er i familie. Jeg dyrker ikke selv peberfrugt på friland, men har for andet år i træk en enkelt plante, som bliver plantet i en stor urtepotte i udestuen, når den tid kommer.

M.v.h.

Doris Møller

Jeg planter mine tomater ved sydvæggen for enden af vores værksted/garage, med læ fra skuret mod vest. I år bliver det 5. År på samme sted. Plantestedet er øverst dækket med rullesten, som opsamler en del varme i løbet af dagen. Derfor er jeg nødt til at tage stenene op for at grave mine 3 planter ned. Jeg har med held købt 3 stk. Favorita hvert år.
Når jeg alligevel skal fjerne stenene, graver jeg et større hul og kommer en blanding af kompost og plantesæk muld ned i hullet. Jeg gøder ikke i løbet af voksetiden, dog har jeg nedgravet et rør til vanding af tomaterne i meget tørre perioder.
Manglende vanding fremmer modningen af cherrytomaterne.
Ingeborg