Forum

Bambus: Robusta Campbell som hæk

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Simon Gade, 9. april 2021 kl. 22.11

Hej

Jeg vil gerne have en meget høj hæk af bambus (naboen er et højhus). Jeg har forelsket mig i Robusta Campbell og alle steder jeg læser om den står der den er perfekt som hæk. Men en forhandler her i DK anbefaler den IKKE som hæk. Jeg kan ikke rigtig få noget svar end at "den bliver for stor" og vil gerne have en "second opinion". Er der nogen derude der har erfaringer med den?

På forhånd tak.

1 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 9. april 2021 kl. 23.35

Nu kender jeg ikke den nævnte bambus sort, men jeg kan ud fra din beskrivelse forstå at der er tale en kraftig voksende sort, der også bliver høj og sikkert dækker godt.

Men hvis du spørger mig vil jeg ikke vælge bambus ud fra det at den sviner. Bambus har det med at smide bladene. Det gøre alle bambus, mig bekendt.
Men nu skal jeg hellere ikke bestemme, hvad du skal plante, kun rådgive ud fra bedste evne..

Jeg syntes at bambus kan være flot, der hvor de får den nødvendige plads, men de er bare ikke til at styre. Hvis du skal grave den op på et senere tidspunkt skal du have fat i en stubfræser, da det er fysik umuligt selv at grave den op, uden at ødelægge ryggen.

Men hvorfor vil du egentlig vælge bambus?

Hvorfor ikke vælge nogle træer eller buske, der kan beskæres og formes?

2 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Simon Gade, 10. april 2021 kl. 0.20

Hej S. Duun

Der er flere grunde til, jeg gerne vil have bambus:
- Jeg ELSKER bambus
- Jeg elsker LYDEN af bambus
- Jeg vil gerne have en hæk, der ikke skal klippes
- Jeg vil gerne have en meget høj hæk (gerne 4-6 meter)
- Jeg vil gerne have et lidt mere eksotisk udseende

Jeg har intet problem med, at det sviner. Det er faktisk kun et plus (så dækkes jorden jo og er ikke bar). Jeg forstår dog ikke det, du skriver med, at de har det med at smide bladene. Bambus er jo stedsegrønne.

Du skriver også de ikke er til at styre. Jeg tror du tænker på "running" bambus. Robusta Campbell er jo netop en "clumping" bambus som ikke er svær at styre – det er derfor jeg spørger om specifikke erfaringer med Robusta Campbell.

3 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 10. april 2021 kl. 10.37

Hej Simon Gade

Din opfattelse af at Robusta Campbell er stedsegrøn betyder ikke, at alle dens blade holder i årevis - det betyder, at de har en vis biologisk aktivitet lidt længere ind i vinterperioden end andre løvfældende planter.
R.C. henter inden vinteren næringsstoffer ned i roden fra en del af bladene, som bliver gule, visner og falder af. Foråret sætter gang i nyvækst af blade.
Så du vil opleve, at bambusbevoksningen bliver lidt mere åben og "let" i vinterperioden - men den har hele tiden sit grønne look.

En andet forhold du kan give en tanke er, at på et eller andet tidspunkt (med intervaller på omkring 60 år) vil de planter, du sætter i jorden blomstre. Derefter dør nogen af planterne, mens andre starter nye skudsætning fra rodnettet.
Hvis planterne har god rodudvikling og er i almen trivsel forud for blomstring vil en større andel af planterne have mulighed for ny skududvikling. Så det passer fint med at du accepterer bladfald og måske endda tildeler beplantningen lidt brunt jorddække i form af havekompost som over tid kan give en rigtig god muldkvalitet.

Blomstringen hos planter, som er taget som stiklinger fra samme plante blomstrer samtidig - det kendes fra den såkaldte bambusdød i Danmark i 1995 (det var "de gule bambus" der gik ud) og igen i 2007 (her var det "de sorte bambus" der gik ud).

Så det kan være værd at rådføre sig med planteskoler, der er eksperter i bambus (prøv England eller Irland) for at være mest mulig sikker på, at du planter de stiklinger, der giver den længste vækstperiode, inden blomstring må forventes (dvs stiklinger fra "unge" bambusplanter).

Der er mulighed for at frøformere bambus - igen der må du til frøforhandlere i udlandet, som har ekspertviden på feltet.

Venlig hilsen
Lone

Til hyggelæsning findes i Havenyt's arkiv et ekspertspørgsmål & -svar - søg det under titlen:
"Hvordan ser en bambus ud, når den er i blomst?"

4 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Simon Gade, 10. april 2021 kl. 21.44

Tak Lone Brems. Super info. Har du erfaring med Robusta Campbell og planteskolen/sælgerens kommentar om at den ikke er god (decideret uegnet) til hæk (i forhold til andre, nyere bambus, der skulle være bedre)?

5 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 11. april 2021 kl. 10.53

Hej Simon Gade

Jeg har ikke dyrkningserfaring med Robusta Campbell.

Fagligt funderet vejledning kan du i Danmark fx søge hos Søren Ladefoged, som udover at drive Bambusplanteskolen i Vordingborg også forsyner Pandaerne i Københavns Zoo med frisk bambusfoder.

Held og lykke med opsporing af alle dele til dit "beslutningspuslespil" !

Venlig hilsen
Lone

Nyt svar til emnet »Bambus: Robusta Campbell som hæk«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Bambus: Robusta Campbell som hæk

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider