Skrevet af: Claes L. Pedersen, 5. maj 2021 kl. 10.15
Jeg har været så letsindig at købe et Filippa æbletræ fra en planteskole på nettet.
Da jeg fik leveret træet blev jeg meget forbavset - kan det virkelig sælges som et frugttræ?
Det er helt tydeligt skåret tilbage fra et væsentligt større træ, og beskåret på en (for mig) besynderlig måde.
Det er min umiddelbare vurdering, at det får jeg aldrig noget ordentligt (krone)æbletræ ud af.
ER JEG HELT GAL PÅ DEN?
(Planteskolen mener jeg har fået leveret et meget fint træ)
Zoom evt. på billedet for detaljer.
Skrevet af: Lars Holt, 5. maj 2021 kl. 11.07
Jeg kunne ikke drømme om at købe frugttræer på nettet, så jeg ved ikke om det er normalt at beskære så kraftigt af hensyn til transport.
Når du har plantet træet, skal du luge ud i skuddene, så du kun har dem tilbage, du skal bruge. Så skal du nok få et pænt træ.
Skrevet af: Claes L. Pedersen, 5. maj 2021 kl. 13.00
Tak for svar Lars Holt.
Jeg plejer heller ikke at købe frugttræer på nettet, men det var det eneste, jeg kunne finde på det tidspunkt.
Jeg tror ikke det er beskåret af hensyn til transport, men fordi træet var blevet "for stort".
Toppen af træet ser ud som på billedet.
Bliver det ikke lidt svært at få noget ordentligt ud af det?
(jeg er mest tilbøjelig til at kassere træet og købe et nyt)
Skrevet af: Søren Duun, 5. maj 2021 kl. 13.37
Du kan sagtens få et godt træ ud af det. Fjern evt de små vanris som er på træet og vælg nogle skud som skal blive til kronen med tiden.
Skrevet af: James F., 5. maj 2021 kl. 19.27
Helt enig med Søren! Der kan sagtens blive et flot træ ud af det. Men det kræver lidt velovervejet beskæring. Jeg vil vente til efter Sct. Hans og beskære i en periode med tørvejr.
Skrevet af: Claes L. Pedersen, 5. maj 2021 kl. 20.04
Tak for svar til S. Duun og James F.
Jeg planter træet, beskærer sidst på sommeren og ser hvordan det udvikler sig.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.