Forum

Snak om kartofler

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 26. juli 2021 kl. 8.44

I går høstede jeg 5 kartofler, hjemmeavlede i spande, i mos og sand. Min mand spiste dem og sagde: sådan skal nye kartofler smage. (Jeg spiser ikke kartofler, har måske fået for mange som barn).
Hvorfor smager købte nye danske kartofler ikke som mine 5 hjemmeavlede? Jeg ved ikke sorten, for det var vinterens spirede kartofler jeg lagde.
Hidtil er jeg ved købekartofler mest gået op i konsistensen, som jo spænder over melede til geleagtige sorter.
Går tendensen til at avle små kartofler, der kan spises med skræl? Jeg savner små kartofler, der kan pilles, men hidtil er de sikreste pillekartofler = aspargeskartofler, som jeg bruger til kartoffelsalat. Er der andre sorter i lighed med aspargeskartofler ? Jeg mener små kartofler og ikke “babykartofler”, som er umulige at pille.
Ingeborg

1 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 26. juli 2021 kl. 10.16

Anouk og Nemo giver mange, mindre kartofler. Om de kan pilles, ved jeg ikke, for jeg vasker dem og spiser dem med skræl.
Størrelsen kan måske afhænge af, at jeg lægger dem tæt i rækken 20-25 cm. Men de andre sorter jeg dyrker giver jævnt hen større kartofler, men færre.

2 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 31. juli 2021 kl. 8.31

Hej Ingeborg Hansen

Jeg forstår det sådan, at du gerne vil KØBE nye kartofler, som faktisk smager af nye kartofler! For du har mange gange fortalt, at du IKKE har køkkenhave. Dine få kartoffelplanter i potter kan vel ikke holde ret længe!

Jeg var selv udsat for problemet, da jeg skulle holde gæstebud den 20. juni – på et tidspunkt, hvor mine egne kartofler fra køkkenhaven – på grund af det kolde forår - kun var på størrelse med hasselnødder. Jeg ledte efter kartofler i flere butikker. Jeg kunne desværre ikke finde nogen, der så nyopgravede ud! Jeg endte med at købe en pose skrabede kartofler – altså af den slags, som butikken har stående i vand, og som er lige til at koge! De var da ok. Men de smagte selvfølgelig ikke som nyopgravede kartofler.

Jeg undrede mig lidt. Før i tiden – dvs. før jeg fik have for 10 år siden - kunne man da godt få nyopgravede kartofler i butikkerne.

Men nu er jeg ved at læse en bog, der har titlen ”Spis ordentligt”. Den er skrevet af journalisterne Christian Nørgaard og Andreas Lindqvist. De skriver, at det produkt, der i butikkerne sælges som nye kartofler, kan være flere uger gammelt!

Sådan så de såkaldt ”nye kartofler”, jeg så i butikkerne den 20. juni faktisk også ud!

Det er meget underligt. For tidens trend går jo ud på, at man skal sørge for kortest mulig afstand fra jord til bord. Og visse butikker satser, så vidt jeg forstår, også på lokale produkter.

Jeg tror, at man er nødt til at køre på landet og købe nye, altså rigtige, nye og nyopgravede kartofler ved en vejbod. I byen må man kunne købe dem på et torvemarked.

Men hele denne vigtige diskussion om ORDENTLIGE kartofler i butikkerne lider vel under, at den føres i et haveforum, hvor folk vel dyrker deres kartofler selv. Vi har jo ikke erfaring med købekartofler!

M.v.h.

Doris Møller

3 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 31. juli 2021 kl. 22.56

Hvis de er flere uger gammel kan det godt tænkes at sukkerindholdet i kartoflerne med tiden er begyndt at blive til stivelse. Det sker let med kartofler, der står varmt...jeg tror ikke at supermarkederne altid tænker på det.

Men jeg har selv sat kartofler i potter i år og bl. a dyrket sorten solist og den har skuffet mig meget i år. Den er svært at koge, bliver ofte for hård og smager ikke af meget. Sidste år lykkedes det mig at få fat i den gamle sort "æggeblomme" og det var hellere ikke nogen succes ren smagsmæssigt og det var selvom jeg havde læst meget godt om den. I år kommer den igen på samme stykke, da jeg ikke fik dem alle op og så må vi se om den er blevet bedre. Min yndlings kartoffel er nu asparges...

4 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 1. august 2021 kl. 19.48

Jeg kunne ikke købe aspargeskartofler i miles omkreds. Måtte derfor købe andre små kartofler. De er svære at pille, men nu lader jeg dem stå i koldt vand nogle timer. Håber på at kartoflerne så kan skæres i skiver til kartoffelsalat uden at falde fra hinanden. Hvordan omdanner man hurtigst kartoflers sukkerindhold til stivelse?
Ingeborg
.

Nyt svar til emnet »Snak om kartofler«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Snak om kartofler

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider