Forum

Vil trærødderne ødelægge cement her?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Jonas S., 27. september 2021 kl. 12.25

Hejsa,

Se min 3d tegning - og fortæl mig om det er en god eller dårllig idé.

Jeg overvejede at støbe en slags cementhøjbedskasse ud mod vejen og plante træer i den.

Jeg overvejer Træsorten "Pilebladet Pære"
www.plantetorvet.dk/p/65260/alletraeer-pilebladet-paere-pyrus-salicifolia-pendula?gclid=EAIaIQobChMI9f3UgNSe8wIVkMSyCh23YgELEAQYAiABEgKyXfD_BwE

1. Hvor meget jord skal rødderne have til alle sider, hvis de ikke skal ødelægge cementhøjbeddet?

Råd modtages med kyshånd :)

Hilsen Jonas

1 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Line Mathiesen, 27. september 2021 kl. 12.53

Det ser flot ud med din illustration. Det er dog ikke helt ligetil at få træer til at trives og gro i den type bed. Dels fordi der ikke er ret med plads til rødderne, og dels fordi der ikke kommer meget vand ovenfra. Du vil her være totalt afhængig af at vande manuelt i en længere årrække.

Dit problem vil nok ikke være, at træerne ødelægger betonen, men nærmere at betonen forhindrer træerne i at gro. Der findes gode metoder, hvor man laver en rodvenlig opbygning, fx med en gartnermacadam eller plantekassetter under belægningen. Det er noget landets kommuner arbejder meget med, for at sikre træerne i byen. Hvis du googler "Evaluering af træplantningsmetoder i Københavns Kommune", så kommer der en pdf-fil frem, som overfladisk skitserer de forskellige metoder og effekten af dem.

2 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jonas S., 27. september 2021 kl. 13.45

Mange tak for input! Det vil jeg læse mere om! :)

3 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 27. september 2021 kl. 13.50

Hej Jonas S

Line Mathiesen kommer med nogen tip som allerede inden plantning kan forbedre forholdene for rodudvikling. Det ene tip om at anvende plantekassetter er der grund til at være tilbageholdende med, fordi det i praksis vil være umuligt at fjerne kassetternes plastmateriale fra jorden igen. Gartnermacadam har i forhold til dette problem (mikroplast i jorden) to afgørende fordele: Det kan produceres ud fra lokalt forekommende materialer - muld og småsten fra grusgrav - og det er uproblematisk at håndtere, hvis man om nogen år / årtier vil ændre på haveplanerne, sådan som du ønsker dem nu.

Der findes i Havenyt's arkiv en udmærket oversigtsartikel om forholdet mellem rodsystemet og kronen på træer.
Jens Thejsen er forfatter "Trærødder" - den søges let i Havenyt's søgefelt.

Venlig hilsen
Lone

4 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jonas S., 27. september 2021 kl. 22.19

Tak Lone. Jeg skal for alt i verden ikke ud i plastikaffald eller mikroplast. Prøv at kigge igen på min tegning - fundamentet er ikke støbt (det behøver ikke partout være cement) - det er bare en skitse. Men kunne træerne ikke bare vokse under cementen som jo "bare" er en højbedskasse 30cm høj (10 cm ned i jorden) - og 30cm i bredden.

Se nyt billede fra oven:)

5 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 28. september 2021 kl. 7.00

Hej Jonas S.

Jo, trærødderne vil vokse indad mod jordarealet - først og fremmest fordi regnvandet jo kan sive ned der. Men barrieren/ fundamentet vil være en hindring, som i det mindste forsinker træernes rodudvikling.
Du kan forsøge at afhjælpe forsinkelsen ved at sørge for at løsne jorden i en meterbræmme langs trærækken ned i en dybde på 35 - 40 cm.
Om 10 år kan du komme til at opleve, at rødderne presser nedefra på den planlagte gennemgang. Og hvis presset bliver stort nok vil en cementflade revne og kan løftes flere cm efterhånden som røddernes tykkelse forøges.

Du kan foregribe de eventuelle skader ved at vælge fx granit som ramme og som fladebelægning i stedet for cement.
Granitkantsten og chaussésten / brosten kan meget lettere end en støbt ramme / flade justeres ved at blive omlagt og eventuelt at blive tilhugget, så der er bedre plads til trærødderne.

På sigt vil en ikke-optimal rodudvikling medføre, at træerne hæfter mere eller mindre ustabilt til jorden og det kan betyde forøget risiko for stormfald, når træerne når en vis størrelse.
Vindtryk kan også blive årsag til "skævvoksning" - dvs træets lodrette akse vipper over til den modsatte side i forhold til den fremherskende vindretning. (Men det er jo slet ikke sikkert, at din trærække er udsat for vindtryk overhovedet...)

Stabil opbinding fra starten af og de første tre - fire år er et tiltag, som vil forbedre rodudviklingen ligesom vanding i vækstsæsonen de første to - fire år også vil gavne træerne.

Held og lykke med færdiggørelsen af forhaven !

Venlig hilsen
Lone

6 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 28. september 2021 kl. 22.47

Hej Jonas

Der findes flere bøger, der omhandler plantning af træer og om etablering af bede, bl. a bogen "normer for anlægsgartner" hvor der bl. a står :

Når du vil plante vejtræer, skal du regne med, at der skal graves mindst 1 kubikmeter jord op, som skal erstattes af god plantejord. Du skal sikre dig, at der er ordentligt drænet omkring hullet, så træet ikke drukner. Desuden skal du sikre dig, at træet får vand nok i tørkeperioder.

Jeg vil mene at det er her du også skal finde oplysninger, og så supplere dem med Lones erfaring. Selvom det ikke er dicideret vejtræer du planter.
Andre bøger omkring plantning af vejtræer
Findes også, men de har nogle år på bagen efterhånden.

7 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jonas S., 30. september 2021 kl. 16.23

@Lone Brems
Igen tak at dele din erfaring! :)

@S. Duun
Tak! Vil helt sikkert kigge der :)

Nyt svar til emnet »Vil trærødderne ødelægge cement her?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Vil trærødderne ødelægge cement her?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider