De såede blomsterrabatter langs marker

Jeg er glad for at se flere og flere blomsterrabatter langs vejene. Jeg har læst om de forskellige blandinger landmænd og kommuner kan købe til nette summer pr. Kg. Men….. det ser ud som om disse blomster slet ikke sår sig igen år efter år? De rabatter jeg har holdt øje med, var forsvundet året efter.
Ingeborg

Hej Ingeborg

Det er en god iagttagelse, du har gjort.
Men inden billedet bliver for pessimistisk er det vigtigt, at huske, at mange af de hjemmehørende arter er toårige - og deres blomstring viser sig så ikke det første år. Så hold øje - det kan jo være, at de blomsterstriber, du møder på dine veje indeholder arter, som blot skal bruge mere tid på at gennemleve en cyklus og som har brugt første vækstsæson på at samle energi i rodsystemet.

Der er indenfor landbrugserhvervets tilskudssystem etableret kilometervis af blomsterstriber, mange desværre med et stort indslag af ikke-hjemmehørende arter !
Reglerne for tilskud til de arealer der er udlagt til blomsterstriber er indenfor de sendte år ændret (for) lidt. Der kan med gældende regler ud over etableringsåret undlades dyrkningstiltag (harvning/fræsning/pløjning) i de to efterfølgende vækstsæsoner.
Udvidelsen fra en til tre vækstsæsoner har givet forbedrede muligheder for de vilde bier og for andre insekter. Men når der så i vækstsæson fire skal dyrkes markafgrøder til høst er man lige vidt. ....levestederne ødelægges - og dermed ødelægges insektbestandens mulighed for videre liv.

Der er fuld tryk på en revision af landbrugsstøtteordningerne - og (dermed også ) udsigt til forbedring på biodiversitetsområdet. Inden årets udgang skal Danmark aflevere sit oplæg til EU-Kommissionen med forslag til den konkrete udmøntning af EU-tilskudsreglerne fra 2023, som blandt meget andet omfatter arealtilskud med sigte på fremme af biodiversiteten.

Det ser ud til at der på EU-plan er samling om nogen lidt mere fleksible ordninger - fx vil den kommende arealtilskudsreform tillade landmændene, at de kan lade en femtedel af bedriftens areal ligge brak uden at landmanden mister arealstøtte.
Der lægges i det danske oplæg til EUkommissionen op til at der fra 2023 kommer til at være sådan, at den mindste arealstørrelse til biodiversitetsformål er 5000 m2 - det kan i bedste fald komme til at betyde bedre betingelser for træer, buske, svampe og urter og også bedre forhold for insekter, vandlevende dyr knyttet til vandhuller og fugtige områder.
Man kan jo håbe, at det giver et bedre (også for den enkelte landmand !) udgangspunkt for at de arealer, der er omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 3, så ikke at blive inddraget i dyrkningsarealet på den enkelte landbrugsbedrift.
Og man kan håbe, at konsulenter og opgaveløsere gør deres hjemmearbejde sådan, at det der i udgangspunktet er et forsøg på at fremmebiodiversiteten ikke igen ender som et "flop" - naturen har brug for gennemtænkte løsninger og for tid - lang tid ! - til at komme sig.

Men det er ikke "jammer" altsammen!
Andelen af økologisk drevet jordbrug i Danmark er i foråret 2021 opgjort til 12 % af det samlede landbrugsareal = 310.000 hektar.
I den siddende regerings forståelsespapir fra 2019 (med Radikale Venstre, Enhedslisten og SF) sigtes der højt - nemlig mod en fordobling af det økologisk drevne landbrugsareal - dvs 620.000 hektar.
Nogen gange skal man huske at glæde sig over det, som trods alt går den rigtige vej ;-)

Venlig hilsen
Lone