Forum

Hassel

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Kim Petersen, 4. juni 2022 kl. 12.13

Jeg har med tiden plantet en del (selvsåede) Hassel langs et hegn.
Jeg har en rimelig vild have og dermed mange mus i haven. Musene samler gerne de nedfaldne hasselnødder, dermed spredes nødderne, og er årsag til at de spirer op forskellige steder, hvor musene nu har gravet dem ned. Normalt fjerner jeg de nyspirede Hasseltræer (det hele skal jo ikke ende som en nøddeskov). Men for leden dag opdagede jeg et særligt Hasseltræ, som havde helt røde blade, muligvis en særlig mutation. Så det træ får selvfølgelig lov til at blive og vokse op, og efter et par år vil jeg flytte det til et andet blivende sted. Jeg har aldrig set røde Hasseltræer før, men lidt søgning på nettet viser at det ikke er helt unormalt.

1 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: James F., 4. juni 2022 kl. 13.06

Det er muligvis en Rød Zellernød, som du har fundet, eller som du skriver - en mutation.

2 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kim Petersen, 4. juni 2022 kl. 14.03

Nej, det er det ikke. Jeg har et par forskellige sorter i haven, plus nogle blandinger af dem, og Zellernød er ikke en af dem. Så den indgår ikke i den røde blandings-hassel.

3 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 4. juni 2022 kl. 21.28

Hej Kim.

Hvis ikke det skyldes en mutation kan det så skyldes jordbunds forhold.? Sidstnævnte vil vise sig når du flytter den.

4 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kim Petersen, 5. juni 2022 kl. 11.46

Hvis det var jordbunden, ville de andre hasseler i nærheden vel også være røde.
Det behøver jo heller ikke at være en pludselig opstået mutation, kan måske også være en gammel genvariation, der ligger i et recessivt gen.

5 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 5. juni 2022 kl. 21.26

Tror du har ret. Det lyder mere sandsynlig.

6 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 6. juni 2022 kl. 14.27

Hej Kim
Du har bare fået en krydsning hvor den ene er en "blodhassel", så det er en ny sort du har fået foræret.
Hasselpollen flyver langt med vinden, så står der rød hassel et sted i vindretningen sker det ofte at der bliver enkelte røde i de tilfældigt spirende nødder.
Jeg har plantet røde hassel mellem mine troldhassel (50 stk.) og håber på at få en rød troldhassel en gang - men jeg skal både finde den og den skal være mindst lige så god som den der findes i forvejen - og så skal vi til at opformere den, altså hvis det nogensinde bliver til noget, så nødderne på mine troldhassel får musene også lov at så!

7 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kim Petersen, 7. juni 2022 kl. 15.36

Det bliver jo spændende at se hvordan den udvikler sig - om den får gode nødder eller det bare bliver en prydbusk.

Hvordan vil du opformere resultatet af en ny rød troldhassel ? Luftaflægger, eller nedbøjning af grene, eller ?

8 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 9. juni 2022 kl. 7.45

Opformering af hassel sker enten ved nedklipning og hypning af de ny skud, der så klippes af når der er rødder på de ny skud - på storfrugtet hassel går der et år - på normal troldhassel - 2 år - og skal de podes, så er det på tyrkisk hassel der ikke laver rodskud - speciel podemetode - ellers lykkes de ikke.

Nyt svar til emnet »Hassel«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Hassel

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider