Forum

Bladede hæk

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Steffen G., 29. marts 2023 kl. 18.48

Hey
Søger lidt erfaring med blandede hække.

Jeg har nok et omkring 60 meter langt stykke, hvor der skal plantes hæk.
Jeg synes det bliver lidt kedeligt med den samme.

Jeg har plantet lidt syren på noget af stykket.
Har i nogle input hvad jeg kan plante med 😊

På forhånd tak

1 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 29. marts 2023 kl. 22.26

Hej Steffen.

Du skriver at du vil lave en hæk på ca 60 meter, men er det som klippet hæk eller mere a la læhegn., dvs uklippet.

Nu har jeg aldrig støt på en klippet hæk med forskellige planter, men jeg har set masser af gamle hække hvor der er selvsået ahorn, elm, berberis mv. Alt det som ikke burde være i en hæk og hvor man har forsøgt at klippe det hele som hæk. Desværre bliver det i mine øjne ikke særlig pænt, bl.a fordi at væksten er meget forskelligt. Ahorn sætter meter lange skud. Det samme gøre elm.
Hvis du vil vælge en hæk bestående af forskellige arter skal den klippes flere gange om året for at blive pæn og få form.

Er det derimod et læhegn du vil plante er det flere træer og buske som kan sættes sammen .Planter som kan supplere hinanden i væksten og for nogle arters vedkommende ( såsom ærtertræer/ buske) kan indsamle kvælstof til de andre træer. Læhegn behøver ikke den samme klipning som en hæk men mere en kraftig beskæring / udtynding hver 5 år.

2 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 29. marts 2023 kl. 22.49

Ps.

Syren bruges også som hæk, men den bliver efter min mening ikke særlig flot af , at blive beskåret hårdt. Den må gerne stå med blomster på . Min far har en 50 meter lang syrenhæk, som han bander lang væk. Væksten hos den vilde syren ( som er den man bruger til hække) er næsten 1 meter om året når først den har fået fat .
Men ellers findes der masser af andre planter der kan bruges til klippede hække .

3 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 30. marts 2023 kl. 12.08

Jeg har ca 70 m hæk lavet af 28 forskellige Hibiscus syriacus (syrisk rose ) 2 pr meter , det giver en utrolig flot hæk , men det kræver nok at man kan stiklingeformere , eller bliver det alt for dyrt .

4 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 11. april 2023 kl. 19.07

@ Svend Høst

Jeg har lige indkøbt 2 styks havehibiscus/syrisk rose. Mit problem er, at de skal stå ret sydvendt (varmt) og i læ. Hvordan har du knækket den nød?

Mit sydvendte bed er desværre ret forblæst, så de nye planter kommer nok til at stå østvendt. Her vil huset så skygge om eftermiddagen, men ellers er der iskold østenvind i foråret, vestenvind ellers og nordenvind. Søndenvind kan nu også give blæsevejr- som i 1999.

Mvh
Tine

5 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 11. april 2023 kl. 19.28

Til blandet hæk (skal den klippes?) ville jeg vælge blodribes, forsythia (vårguld), hassel, fuglekirsebær, hyld og tjørn fx. Slåen kunne også være interessant. Men generelt planter, der kan hjælpe dyrelivet på vej.

Hvis det er en klippet hæk- så er det lidt andre planter, der skal til. Seljerøn tåler klipning fx- og liguster.

Syren kan skæres ned på den ene side i halv højde, et par år efter kan man tage den anden del. Eller hver 3. plante- og så vente et par år og snuppe hver nye 3. Så har man fortsat hæk, uden at foryngelsen gør det helt nøgent. Hassel, tjørn og så videre kan "stævnes" dvs skæres ned hver 6.- år. Det afskårne kan bruges til "gærdsel"- altså hegn. Evt af typen, hvor man slår stolper i jorden, og hælder grenaffald/grønt på løbende.

6 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke Poulsen, 5. februar 2024 kl. 0.19

Se Svend Høst. Hibiscus syriacus kan sagtens bruges som hæk, hvid det ikke lige er ud til en forblæst og på andre måder udsat. De er utroligt nemme at formere som frø -men de spalter ud i alle mulige farver.Har selv en - alle sået fra en blå, og de er blevet lyserøde, lilla, hvide, hvide med rød midte, tofarvede ,fyldte m.v. Det er en billig hæk, og vil som regel vække opsigt---
Så gå bare i gang. hvis du mangler frø, kan du få nogen af mig.Men farverne kan jer ikke garantere for - de krydser lystigst. Når de først er kommet gang, sår de sig selv.
nemme og taknemmelige - men de skal stå som uklippet hæk.

7 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 5. februar 2024 kl. 18.43

Hej Vibeke.

Har du prøvet at stiklingformere hibiscus? Svend har tidligere lagt en beskrivelse ud på Havenyt, hvor det skulle være ret nemt at gå til .

8 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke Poulsen, 5. februar 2024 kl. 19.15

Jeg har ikke prøvet at stiklingeformere Hibiscus--
har haft det i tankerne, men det er aldrig blevet til noget.
Kan ikke forstille mig, det vil være et problem.
De fleste buske kan stiklingeformeres -enten som urteagtige eller halvmodne.
Prøv at søge på nettet -der er sikkert noget.
Ved stiklingeformering ved man jo, hvad man får---

Nyt svar til emnet »Bladede hæk«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Bladede hæk

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider