Skrevet af: Doris Møller, 14. juni 2023 kl. 12.23
Søren Vester siger i sit haveprogram, at duerne ringer rundt til hinanden med besked, når han ligger på knæ og sår ærter.
Der er faktisk lidt om det! Jeg oplever, at duer begynder at sidde på tage, flagstænger eller i trætoppe i nærheden og kurre, når jeg arbejder i mine grønsagsbede. Og flere og flere kommer til! I år er de næsten altædende: grønkål og halvstore ærteplanter bliver totalt ribbet! Det har jeg aldrig oplevet før. Den grønne salat og spinaten kan jeg heldigvis have i fred.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 14. juni 2023 kl. 20.43
Fuglene tørster vel også i denne tid og får væde fra friske grøntsager.
Du må have lavet et fugleskræmsel eller prøv med gamle Cd'er, som hænges op.
Ingeborg
Ps. Hos os er bare synet af mig nok til at skræmme duerne væk :-)
Skrevet af: Kim Petersen, 15. juni 2023 kl. 11.10
Ha, ha - det er ikke kun duer der har forkærlighed for ærter.
Jeg havde selv en fasan på besøg i ærtebedet.
Og de har jo nærmest røntgen syn, når de plukker ærterne og af jorden fra 5 cm dybte.
Så det blev nødvendigt med et ståltrådsnet om bedet.
Skrevet af: Doris Møller, 15. juni 2023 kl. 12.38
Duerne har masser af vand at drikke i mit fuglebad, som de benytter flittigt. Den vane med at spise grønkål begyndte duerne på i vinter. Først troede jeg, at det var harer, men en dag kom jeg og overraskede duerne i færd med at rasere grønkålsplanterne. På det tidspunkt kan jeg dårligt forestille mig, at duerne led af tørst. Heldigvis havde jeg i løbet af efteråret nået at plukke ret meget grønkål, som var blevet hakket og puttet i fryseren. Det var ”bare” det daglige grønne drys, som jeg måtte undvære resten af vinteren.
Et fugleskræmsel virker ikke og ej heller CD’er! Duerne bliver også bange for mig, men de ved jo, at jeg er væk – somme tider i mange timer ad gangen. De har god tid ;-)
Det eneste, der virker, er at sætte planterne i bur! Nu har jeg bygget et pænt stort bur op om fire grønkålsplanter.
Jeg har overvejet at bygge et bur omkring ærteplanterne, men har opgivet, for på grund af ærternes klatretråde er det noget bøvl. Jeg sår blomster i stedet for!
Skrevet af: Doris Møller, 1. juli 2023 kl. 7.57
Jeg har fundet et middel, der – i hvert fald lige nu – betyder, at duerne freder mine ærter:
Afklip af krydderurter!
Jeg lagde afklip af estragon, timian og oregano rundt om resterne af ærteplanterne, efter at duerne havde raseret dem. (Jeg lader selvfølgelig nogle af krydderurterne blomstre for insekternes skyld. Men resten klipper jeg ned med regelmæssige mellemrum, så der hele tiden er friskt grønne urter at bruge).
Det betød, at ærterne blev ladet i fred, så de kunne gro og blomstre. Jeg håber, at den gode udvikling vil fortsætte, for jeg holder meget af friske ærter.
Dog skal jeg lige sige, at jeg ikke ved, om andre faktorer spiller ind. Det kan jo være, at duerne har fundet noget mere interessant at spise i andre haver ;-)
M.v.h.
Doris Møller
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.