Forum

Havetraktor eller robotplæneklipper.?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 13. april 2025 kl. 19.10

Hvornår bør man vælge en havetraktor, og hvornår bør man i stedet vælge en robotplæneklipper.?

Hmm.. jeg er måske ikke den rette at spørge, for jeg har efterhånden ikke fantasi til at forestille mig en have uden en havetraktor med sideudkast og anhænger.
Hvis min have var så lille, at der ikke var plads til det, så ville jeg nok vælge at undvære græs.
Hvad kan det være, jeg ikke har forstået endnu.?

1 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 7. maj 2025 kl. 15.27

Jeg har ikke erfaringer med robotplæneklippere, men lad mig fortælle lidt om, hvad havetraktoren kan gøre, og så må andre fortælle, hvordan deres robotplæneklipper gør sig i konkurrencen.

Vi skal vel op i en størrelse plæne på mindst 10-15 parkeringspladser, før vi overhovedet kan tale om en græsplæne og ikke bare en 'blomsterkasse'.? lol

Hvis man ikke skal bruge græsplænen til noget, så kan græsset få lov til at blive langt, og havetraktoren behøver måske kun at suse over plænen cirka fem gange på en hel sæson.
Kan robotplæneklipperen gøre det efter.?
Med havetraktoren kan man etablere og ændre hyggelige stier så let som ingenting. Bare drej på rattet.
Kan robotplæneklipperen gøre det efter.?
Med havetraktor er det nemt at holde styr på og ændre størrelse på eksperimentelle bede i græsplænen.
Kan robotplæneklipperen gøre det efter.?
Eller er den besværlig at programmere, og kan den ikke klare det lange græs, så den skal slide sig selv op fra tidligt forår til sent efterår på præcist den samme trivielle bane, hvor den klipper helt rent og altid kort.?

Min (pral)rabarber er et eksempel på et græsplæne rundbed, der ændrer størrelse i takt med, at planten vokser.
Det er nemt at korrigere for på havetraktoren. Der skal blot drejes lidt mindre på rattet i de fem sekunder rundturen tager.
Men var det en robotplæneklipper, så skulle der nok bruges lang tid på at programmere den om.?

2 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 7. maj 2025 kl. 16.50

På en måde blev græsset slået for tidligt i min have i år.
Jeg er glad for mælkebøtter, så jeg plejer at lade dem sætte frø først.
Men som en lille trøst lod jeg i stedet et mælkebøttebed stå til næste gang, hvor det nemt kan fjernes igen.
Som man kan se, så har det nærmest karakter af en 'helligdag', fordi det var den mest praktiske og energibesparende klipning, men cirkler og rette linjer er havetraktoren ganske god til.
Kan havetraktoren klippe et hjerteformet mælkebøttebed.?
Hmm.. med frontmonterede klinger måske, men så springer prisen vist så langt fra robotplæneklipperen, at en sammenligning ikke mere kan give god mening.?

Kan en robotplæneklipper klippe et hjerteformet mælkebøttebed.? :-)

Nyt svar til emnet »Havetraktor eller robotplæneklipper.?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Havetraktor eller robotplæneklipper.?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider