Skrevet af: Ingeborg Hansen, 6. juni 2025 kl. 9.00
Jeg har ondt af supermarkeders planter der ryger i containeren fordi de ikke vandes.
Bor man et sted, hvor man kan spørge en person med “magt” til at bestemme, kan det betale sig at bede om nedsat pris inden planterne ryger helt ud.
I går købte jeg 4 bakker med 32 stk Salvia nemorosa der var på nippet til at visne. Pris 10 kr pr. bakke.
Nu står de til kærlig pleje nogle dage og det lader til at kun 2 planter ikke kommer sig.
Dem klipper jeg ned for at se, hvad der sker.
Jeg har reddet mange planter på denne måde.
Ingeborg
Skrevet af: Lotte Hansen, 6. juni 2025 kl. 10.53
Rigtig god idé.Det er utroligt hvad der smides ud efter ringe pasning.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 6. juni 2025 kl. 21.41
For nogle uger siden, mens der var tørke regnede jeg ud at der var for knap 15.000 kr planter der røg direkte i containerne. Blandt andet nogle kæmpestore oliventræer til 2.999 kr stk. hvem i alverden køber sådanne træer i en Netto butik i en landsby? Og hvem har en kran og trailer/bil til at fragte dem hjem.?
Jeg brokkede mig til presseafdelingen i Netto/salling gruppen.
Lidt har mit brok hjulpet. Et par uger efter mit brok blev der installeret en slangeboks på væggen udenfor Netto.
Den bruges åbenbart ikke, siden blomsterne stadigvæk (ænger med hovederne eller er så tørre at de blæser af stativerne.
Skrevet af: Søren Duun, 6. juni 2025 kl. 22.38
Hej Ingeborg.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvor meget de kan nå at tjene på de få planter de sælger og så dem, der ryger ud efter få dage med stærk sol .Det kan ikke være meget de tjener. Jeg kan se at i vores Netto bliver der smidt rigtig mange blomster ud eller at prisen bliver sat væsenlig ned efter en uge i butikken.
Jeg fatter hellere ikke at de ikke sætter en medarbejder ud og vander disse planter. Det gøre man i den Rema 1000 vi har her i nabolaget og der er knap så meget spild.
Men det må være noget med "gynger og karruseller" at man tjener ikke noget særligt på disse varer, men på noget andet. Mange af varerne i Netto bliver sat ned når der er mangel på hyldeplads .
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 7. juni 2025 kl. 7.46
Du har ret Søren
Der er jo dog kun kunderne til også at betale det spild. Tænk på hvor meget ikke bæredygtig det er. Transport og arbejdskraft. Vi, der holder af planter og “føler” med dem kan ikke forstå det.
Skrevet af: Vibeke Poulsen, 24. juni 2025 kl. 0.25
Problemet er nok, at de fastansatte måske hverken har tid eller interesse i planterne -ude af øje. Og ungarbejderne har slet ikke.
Det er udbredt alle steder, men er man lidt om sig og kigger lidt i krogene, kan man mange gange redde sig ret interessante ting til ingen penge.
For godt en uge siden fandt jeg en stor opstammet lidt træt og tør Lantana i knop til en halvtresser i en SuperBrugs ---en ompotning, vand og lidt omsorg og nu står den i fuldt flor. Det viste sig, den er gul-
Men det er stadig ikke i orden, at der er så stort et spild!
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.