Skrevet af: Frederik Poulsen, 13. juni 2025 kl. 20.41
Hej alle,
Vi har sået 200 m2 græsplæne for 10 dage siden.
Mange steder er græsset kommet og er nu i ca. 4-5 cm højde.
Min bekymring går på, at græsset er meget tyndt og sporadisk. Jeg frygter at vi har fået sået for ujævnt og frøene har flyttet sig i forbindelse med vanding.
Hvad gør jeg bedst med de områder der på nuværende tidspunkt er helt bare og uden frø eller græsstrå?
Det er vel naiv ønsketænkning at tro græsset udvider sig til disse områder?
På forhånd mange tak!
Skrevet af: Søren Duun, 13. juni 2025 kl. 21.05
Hej Frederik.
Jeg ville mene at det er svært at give det rigtige svar hertil. Uden et billede. Hvis græsset ikke har lukket din plæne jævn over det hele ville jeg foreslå dig at så efter. ellers risikerer du nemmere at du får ukrudt i din nye græsplæne .
Men hvis du kun har små pletter uden græs ville jeg mene at disse blev hurtigt lukket igen så snart græsset kommer i groning. Det er derfor vigtigt at gøde en nysået græsplæne med lidt gødning. Husk også at holde den med vand i tørre perioder.
Jeg ved godt at vand kan flytte frøene rundt, men en god ide ved nyetablering af plæner er at man river sine frø let ned i jorden, så fugle og vand ikke er i stand til at flytte dem .
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 14. juni 2025 kl. 8.33
Jeg ville nok rive bare steder lidt op, kun kradse lidt op, så nye frø og banke jorden let til. Græs er ret hårdfør, så det der er kommet,bliver ikke ødelagt af at du forsigtigt går på det. Afhængigt af vejret må du måske vande de nysåede pletter, hvis vi får tørt vejr de første 8 dage efter såning.
Ingeborg
Skrevet af: Jakob B., 18. juni 2025 kl. 14.25
Frederik Poulsen
Jeg ville nok også så lidt efter, men meget afhænger af omfang, hvad målet er med græsplænen, og hvor hurtigt det absolut skal gå.
Jeg er også enig med søren, at det måske ville være nemmere at svare ud fra et billede.
Hvis man ønsker at nærme sig noget naturligt og lære om det, som passer til det lokale økosystem, så er det ikke så meget køb af dyre frø og gødning, det kommer an på.
Bortset fra, at jeg opruster til at erklære krig imod tidsler i min græsplæne, så er der ikke meget, jeg ikke kan bruge. Et hjørne med mos giver en lækker blød madras, bruneller og mælkebøtter er smukke, forskellige græsser er interessante osv..
Jeg tænker derfor, at det måske også for dig kunne være interessant at se, hvad omgivelserne bringer ind til de bare pletter.
Der kan måske nemt findes bedre og mere holdbare og vedligeholdelsesfri græssorter end den, du har købt. En græsplæne er god til den slags eksperimenter, fordi der kun sjældent kommer noget ukrudt, som ikke kan bekæmpes med græsklipper og en smule intelligent pasning.
Gødning eller andre kemikalier til nysåede frø, kunne jeg bestemt ikke finde på. Tværtimod vil jeg foretrække så- og priklejord, som netop er meget svagt på gødning.
Derimod er vanding helt afgørende. De små spirer må ikke tørre ud.
Men det er ikke naivt at tro, at græs kan brede sig uden hjælp. Det er mere reglen end undtagelsen, at det sker. :-)
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.