Skrevet af: Ingeborg Hansen, 21. juni 2025 kl. 17.03
Mine kompostkasser er nærmest fyldte og jeg kan ikke komme til at vande kasserne - vandtønden er tom - manglende regn. Og vandhanen ligger langt væk.
Jeg har læst et tidligere indlæg af Karna Maj som går ud på at kompostere i en fritliggende bunke overdækket med plastik.
Det vil jeg prøve et sted i baghaven, som er beregnet som en slags oplagsplads, skjult bag hække og stedet, hvor kværnen og sandbunker m.v. har sin plads.
Det er ikke alt grønt vores kværn gider tage imod , der skal helst være lidt grov stilk på. Så nu forsøger jeg at fordele affaldet fra 80 meter hæk forskellige steder.
Jeg har et andet sted langs skellet til motorvejsskrænten, hvor jeg også deponerer haveaffald.
Efterhånden bliver det dog et problem med at bruge den kompost og muld jeg fremtryller. Vi har ingen køkkenhave, så kompostjorden bruges i krukker og i bedene om vinteren, hvor jeg kan komme til .
Hvad gør i for at holde affaldet hjemme ? De færreste har plads til
“affald” i nyere parcelhuskvarterer.
Ingeborg
Skrevet af: Søren Duun, 21. juni 2025 kl. 18.25
Hej Ingeborg.
Jeg har tidligere kørt det til genbrugspladsen da jeg ikke ville have det liggende i have, men efterhånden som mine træer er vokset til har jeg fundet et sted i haven hvor alt ukrudt og afklip bliver lagt. Det er ingen hemmelighed at det forsviu forbavsende hurtigt og at de hindbær jeg satte i sin tid har fået meget bedre vækstbetingelser og breder sig. Så mit motto må være gem dit affald i haven, hvor det gøre størst gavn....
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 22. juni 2025 kl. 13.51
Ja, i grunden var det nok bedre, hvis kommunerne pålagde os at kompostere alt haveaffald og gav den enkelte husejer mulighed for det. Det ville sikkert batte mere i regnskabet end de millioner af afffaldsbeholdere der cirkulerer.
Siden jeg læste at vi importerer usorteret skrald til forbrændingille gider jeg næsten ikke stå og bruge min hjerne på hvor hver eneste lille dims som klemmer fra brødpakker skal ende.
Jeg VIL have informationsvideoer som viser, hvorfor vi sorterer og hvad der kommer ud af det.
Jeg husker ikke, hvornår vi fik skraldespandene, men hjulene er allerede ved at gå i opløsning.
Ingeborg
Skrevet af: Søren Duun, 23. juni 2025 kl. 11.25
Her i køge kommune har vi en affaldsordning hvor de kommer og henter en grøn 200 liters affaldsvogn to gange om året. Det er efter min mening en fjollet og dyrebar ordning. Ingen haveejere kan nøjes med at få hentet 400 liters haveaffald om året. Jeg selv har kompostbeholder, flishugger og hjørner i haven, hvor jeg kan komme af med mit haveaffald. Og jeg kunne derfor hurtigt fylde en trailer op nogle gange, hvis jeg ikke havde de muligheder.
Problemet er at vi ikke kan frasige os ordningen, da den er inde i pakken med de andre affaldsordninger. Så vi må bare betale. Andre kommuner har det som vi havde det i gamle dage, at du kunne komme af med mere affald, hvis bare at det var bundtet sammen.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.