Biologisk krigsførelse med hvepse.?

www.dr.dk/nyheder/indland/fra-plageaand-til-plantebeskytter-hvepsen-kan-blive-landmandens-nye-helt
---------------------
I et nyt projekt fra Aarhus Universitet vil forskere undersøge, om hvepse kan bruges i kampen mod kålædende larver
---------------------

Er det ikke temmelig ubegribeligt, at Aarhus Universitet ikke allerede har undersøgt dette emne super grundigt for mange årtier siden.?

Og så kommer de med noget i 2025, som, hvis det ikke havde været for farligt, kunne ligne et bio-forsøg i en folkeskoleklasse..

Jeg kunne godt tænke mig at se andres meninger om både det økologisk videnskabelige niveau i Danmark og hvepse som biologisk bekæmpelsesmiddel.

Er du blevet, og bliver du stadig holdt for nar.?

Hej Jacob.

Ideen er ikke mindre end genialt, men jeg ved at man har vist i mange år at hvepse var effektive skadedyrs bekæmper. Problemet var bare at man ikke har kunne arbejde sikkert med dem. Når vi snakker humlebier og honning bier så kan man avle nye dronninger som man så har kunne bygge videre på og dermed lave nye familier. Det har man ikke kunne med hvepse, hvilket i øvrigt har undret mig , da hvepsedronninger ofte er at finde i huse incl lofter ved juletid når husene opvarmes igen . Hvis man forskede i hvornår hvepsedronninger blev dannet ville man kunne høste dem ud af boet og senere køle dem ned og indtil de skal bruges igen.

Selvom hvepse er gode skadedyrs bekæmper så skal man stadig være forsigtig med dem. For modsat humle og honning bier er disse agressive af natur og angriber nemt, hvis de blevet forstyrret.
Desuden skal man også huske på at et hvepsebo spiser hvad der svarer til 1,2 kg skadedyr. På en mark er der rigtig mange skadedyr og så vil det kræve en masse hvepseboer i marken. Jeg vil derfor være en smule bekymret som landmand at skulle arbejde med maskiner her da hvepsene vil blive nervøse for uro, rystelser og larm fra landbrugsmaskiner. Jeg ved for mange år siden, da jeg havde min debut som biavler ude i Søsum, på landet, hvor ejeren af jorden, hvor jeg havde bierne blev angrebet når han kørte med sin traktor tæt på bistaderne. Det samme vil ske med hvepsene.

Hvepse spiser også andet end kållarver så hvad med resten af biodiversiteten - også udenfor marken - hvis man pludselig oversvømmer et område med hvepse?
Kålormsnyltehveps måske en mulighed hvis de kun går på kållarverne på marken - men det gør de jo næppe.
Kållarverne har haft et svært år her pga hvepsene så her opdrættes de i vindueskarmen - også lidt for sjov. Har flerårig kål. Den må gerne gnaves ned så der kan komme nye skud inden vinter.

Søren Duun

Jamen det kan da være, at jeg er forkert på den, og vi skal være lykkelige for, at Aarhus Universitet nu allerede er kommet så langt i deres videnskabelige udvikling indenfor økologi, at de har fået den geniale tanke at udføre et eksperiment med hvepse imod kållarver for at se, om det virker.
Jeg har da heller ikke noget imod eksperimentet, men jeg ser selvfølgelig frem til, at de opdager, at der også findes andre rovinsekter end hvepse.
Hvad mon folk på naturbasen siger til det.?
Måske bør de undervise Aarhus Universitet, så de f.eks. også lærer om Apanteles glomeratus.?

Jeg tror dog, at jeg i stedet for at smide flere gode penge efter dårlige penge, vil stemme for ET HELT NYT UNIVERSITET, som kun fokuserer på økologisk bæredygtig avl.
Og de økologiske journalister på DR er for mig at se en ren katastrofe, som jeg vil håbe, at Bjarne snart får ryddet grundigt op i.

Der bør måske i dette tilfælde også noget helt andet og nyt til end rovinsekter. Kålsommerfuglen er nem at genkende. Hvorfor ikke udvikle et par AI droner til at meje dem ned, hvis de flagrer ind over kålmarken.?

Men i min optik er det værste nok den lalleglade og naive tilgang, som jeg fortsat oplever.
I min optik skal man som seriøs økolog altid være dybt bekymret for implikationer, især når når man ønsker et værktøj, som kan opskaleres.
Men i artiklen er dette overhovedet ikke engang nævnt.
Det økologiske niveau er ganske fortvivlende lavt.! :-(

Som Lene er inde på, hvordan virker hvepse på det øvrige økosystem, når de pludseligt bliver kunstigt opformeret.?
Vil de f.eks. medvirke til at udrydde andre hjemmehørende arter.?

Men starter man helt fra bunden med stærkt begrænset viden om insekter, så opleves det selvfølgelig som meget genialt... - Ik' Søren.? ;-)

Hej Jakob.

Det er et svært emne, som virkelig kræver forskning. Når man dyrker kål planter er der stor risiko for at de tiltrækker skadedyr. De er nok den planteart, der er mest udsatte for stress, da det ofte er dem, der rammes. Men hvis man kigger på forskellige planter på en eng så vil man opleve at nogle planter er angrebet af skadedyr,, mens andre går fri. Nogle forsker mener at planterne tiltrækker skadedyrene pga svaghed, der så udløser stress, der så udløser insekt angreb. Derfor er der mange forsker, som arbejder på via gensplejsning at forstærke kålplanters svaghed. Jeg går bestemt ikke ind for denne form for at løse et naturligt problem ved at ændre på naturen. Ingen kender konsekvenserne af denne handling.
Men for lige at snakke hvepse så tror jeg ikke at hvepseavl vil være vejen frem, da det kræver meget mere viden. Desuden skal det hellere ikke ende med at hvepse med tiden bliver domisticeret så det bliver nogle rolige insekter at arbejde med. Det vil hvepsene ikke kunne overleve på.

I radioudsendelsen Vildt Naturligt har der været en udsendelse der handlede om genbanken hvor bl.a. gener fra gamle sorter opbevares. Måske det er værd at afprøve gamle sorter for modstandsdygtighed. Mange af de sorter vi køber er temmelig udvandede smagsmæssigt - min oplevelse. De er fremavlet til hurtig vækst og skal fremstå sprøde og lækre og ikke smage af noget der kan afskrække - bitterhed f.eks. Vigtige næringsstoffer er avlet ud. Nogle af de moderne sorter har et næringsindhold der er op til 30% lavere end de gamle. Kunne det tænkes at moderne sorter er mindre modstandsdygtige pga større vandindhold, mindre bitterhed og mindre smag?

I radioudsendelsen Vildt Naturligt har der været en udsendelse der handlede om genbanken hvor bl.a. gener fra gamle sorter opbevares. Måske det er værd at afprøve gamle sorter for modstandsdygtighed. Mange af de sorter vi køber er temmelig udvandede smagsmæssigt - min oplevelse. De er fremavlet til hurtig vækst og skal fremstå sprøde og lækre og ikke smage af noget der kan afskrække - bitterhed f.eks. Vigtige næringsstoffer er avlet ud. Nogle af de moderne sorter har et næringsindhold der er op til 30% lavere end de gamle. Kunne det tænkes at moderne sorter er mindre modstandsdygtige pga større vandindhold, mindre bitterhed og mindre smag?

Hvis der er solidt videnskabeligt belæg for at påstå, at det kun er svage planter, der bliver angrebet, så må jeg jo tro på det, men ikke før.
Det passer så fint ind i faunaen, at rovdyr spiser de svage dyr. Men det skyldes jo kun, at de er de nemmeste at fange.
Det problem har kålsommerfuglen ikke, og hvorfor skulle den så vælge den svage.?
Altså med mindre man ligefrem definerer planten som svag, fordi den bliver udvalgt.
Måske kan man finde undtagelser, men jeg tror umiddelbart heller ikke, at gamle sorter generelt er mere resistente. Tilsvarende, hvis de er bedre føde og dufter mere af rigtig grønkål, så vil kålsommerfuglen måske ligefrem foretrække dem.

Bonderøven viste engang et trick, hvor han satte nogle få hvidkål ud i sin roemark, og så kunne kålsommerfuglen ikke finde dem. :-)

Der er vist og noget med at de økologiske æbleavlere sætter ferromonkugler med hunduft op i træerne så hanæbleviklerne ( tror jeg det er) ikke kan finde hunnerne. Det er jo ret smart og forstyrrer nok ikke noget udenfor matriklen. Jeg ved ikke hvordan økologiske avlere dyrker kål - kunne være interessant at vide.

Forsøgte mig engang med at dyrke spidskål og havde lagt net over - og planterne så rigtig fine ud og var ikke angrebet - tilsyneladende. For da jeg ville høste var de ædt op indefra af snegle. Surt show!

Hej Lene.

Dem du tænker på er fangstfælder, som virker ved at indeholde en feromon kapsel, der som du skriver tiltrækker hanner. Så hvis ikke hunnerne bliver parret så kan de ikke lægge æg i æblerne.

Jeg har i år fået et godt tilbud på netop disse fælder at jeg ville afprøve dem her i haven. Vi har igennem flere år haft store problemer med netop orm i æbler.

Men jeg har vendt problematikken med Boi Jensen da jeg spekulerede på om det var alle æbler, der fik orm. Jeg googlede det og AI poppede op og skrev at æbler, der var tykhudet havde mindre tilbøjelighed til at få orm. Bl.a så skulle Ingrid Marie æbler sjældent blive angrebet .

Jeg skrev derfor til Boi for at høre om vi skulle fælde vores Filippa æble og evt erstatte det med et nyt træ. Boi skrev at der var ingen æbler, der kunne undgå orm og hvis man ikke forebygger det i nabolaget er man hip som hap med at få løst problemet med tiden. Så vi vælger i stedet at beholde træet.

Men tilbage til kål planterne. Jeg tror ikke at du kan overføre disse smarte fangst fælder til kål planter, men måske kan du sprøjte dem med dufte, der så frastøder visse skadelige insekter, men det er nok vanskelig at praktisere i virkeligheden.

Jeg tror måske, at man snart helt vil ophøre med at bekæmpe kålsommerfuglens æg og larver. Det er nok nærmere selve sommerfuglen, der enten skal forhindres adgang, som man f.eks. gør det med miljøskadeligt net, eller den skal uskadeliggøres, før den lægger æg på de planter, som vi skal spise.

Jeg har flere gange observeret, at kålsommerfugle flokkes særligt om en bestemt blomst, men der er nok flere.?
Det kunne måske være interessant for de professionelle kålavlere at finde alle de blomster, som tiltrækker kålsommerfuglen mest. Og så videre derfra som et forsøg dyrke dem rundt om kålmarken med henblik på at bekæmpe kålsommerfugle ved blomster, når de holder fest, i stedet for på marken.

Kålsommerfuglen lægger æg på korsblomstrende planter - dog ikke vinterkarse som er giftig for dem. Havde sået løgkarse til dem i år men det spirede ikke så en ommer næste år.

Søren. Jeg husker det ikke som fangstfælder ( har selv forsøgt mig med dem). Det var små kugler der blev hængt op i træerne. Tror jeg har det fra en udsendelse i Vildt Naturligt.

Hej Lene.

Der findes efterhånden en masse "smarte" ting til bekæmpelse af diverse skadevolder. Jeg så på et tidspunkt nogle træ skiver af noget, træ som dufter så stærkt at det holder møl væk fra tøj. Om det havde en effekt ved jeg ikke. Jeg hælder mere til teorien om at det er bedst at finde årsagen til at man har fået klædemøl. Ligesom mange andre vi har i haven eller boligen .

Om dine kugler har været med samme funktion ved jeg ikke, men det kunne godt tænkes.