Skrevet af: Anne Sejersen, 21. august 2025 kl. 20.18
Jeg er simpelthen sådan i tvivl om hvordan jeg får designet min forhave. Jeg er egentlig godt tilfreds med de eksisterende bede (se billede) men det er som om der mangler noget i midten og teenagerne vil gerne have noget der dækker lidt for deres vinduer. Jeg har nu gravet et stort halvcirkelformet bed foran vinduerne men syntes det ligner pis - nogen forslag?
Skrevet af: Jakob B., 21. august 2025 kl. 22.41
Måske nogle baljer med noget kunne være et andet forslag, fordi de giver lidt ekstra højde og evt. kan flyttes eller udskiftes alt efter de unges skyggebehov.
Skrevet af: Søren Duun, 22. august 2025 kl. 9.27
Hej Anne.
Det er godt nok et lidt anderledes hus du har. Jeg undre mig over at arkitekten ikke har tegnet noget form for hegn, der ville passe til huset .
Med hensyn til hvad du skal sætte her har jeg ikke det præcise forslag til, men Jakobs forslag kunne måske være en ide . Desværre er baljer i den størrelse som jeg tror Jakob tænker på ikke til at flytte rundt på. De er med andre ord alt for tunge og i længden gider man det hellere ikke.
Så jeg ville mene at man derfor skal tænke i planter og selvfølgelig ikke lige i stauder. Men mere buske og træer. Hertil kunne jeg godt forestille mig at visse træer kunne virke nærmest majestætisk når det blev sat op ad huset. Du skriver at du har nogle eksisterende bede, men dem kan jeg ikke rigtig se så det må ikke være mange du har.
Men tilbage til udgangspunktet. Hvis jeg skulle vælge planter for dig er det ikke sikkert at du vil bryde dig om mine foreslag så jeg vil hellere foreslå dig at tage en tur på biblioteket og låne bogen fra forlaget Politikken, der hedder "Hvilken plater hvor?" Og som giver dig lidt inspiration til hvad der kunne være interessant at have i haven og om det vil kunne trives her.
Held og lykke.mef projektet. Du kan altid skrive tilbage med spørgsmål til de planter du vælger og så kan vi for håbentlig hjælpe dig på vej. d
Skrevet af: Anne Sejersen, 22. august 2025 kl. 10.14
Tak for svar - jeg overvejer buskpotentil blandet med noget lidt højere. Men kan ikke greje placeringen??I de eksisterende bede som bedre ses på dette billede er dagsliljer, solbrud, montbretia og andre hjemmehørende stauder med et lidt vildt udtryk som bedre ses på dette billede.
Skrevet af: Anne Sejersen, 22. august 2025 kl. 10.15
Som så vender på hovedet :-)
Skrevet af: Søren Duun, 22. august 2025 kl. 12.58
Hej Anne.
Ja systemet kan godt drille. Jeg sad lige og skrev til dig herinde og ville lægge det herind i tråden, men da systemet svigtede forsvandt at det skrevende og jeg måtte derfor til at rekonstruere mit skriv igen.
Når men busk potentil er også et godt valg da den er utrolig taknemmelig og tåler en hård beskæring, hvis den med tiden skulle blive kedelig at se på .
Desuden fås den i farverne gul, hvid og orange. Så der er lidt at vælge imellem .
Selv holder jeg meget af den dobbelte blomstrede hvide syren, hvis navn jeg ikke lige kan huske. Men der findes rigtig mange forskellige småtræer man kan plante i en have som din.
Træer/buske af paradis æbler var også en mulighed og der findes et hav af forskellige sorter at vælge imellem.
Så jeg vil stadig foreslå dig at gå en tur på biblioteket og nær studere emnet.
Du kunne passende bruge september måned til det og så indkøbe og plante i oktober -november- december, hvor det er hel ideel at gøre det . Her behøver du hellere ikke at skulle vande så meget.
Efter min mening er det bedre at indkøbe sine planter på en fysisk planteskole frem for på nettet og hvor man ikke aner hvad man får. Det er også selv om det lyder til at være billigere. Man kan derfor hurtigt risikere at blive slem skuffet .
Skrevet af: Lene Skelmose, 22. august 2025 kl. 13.45
Tørstetræ er godt nok ikke en busk men et lille/mindre elegant træ. Det er ret lysåbent og giver flimmerskygge. Tiltrækker rigtig mange insekter - incl citronsommerfuglen der lægger æg på det- og sætter røde bær, der bliver sorte og spises af fuglene. Jeg er stor fan af det. Har nogle i krukker som jeg flytter rundt med - selvom det er lidt tungt. Bruger dem til at skygge for udestuen, eller stå foran vinduer så fuglene ikke rammer ruden. Der kan fint plantes under træet da det ikke skygger meget.
Skrevet af: Søren Duun, 22. august 2025 kl. 22.12
Hej Lene og Anne.
Jeg har støt på af vores lokale Rema 1000 har solgt tørstetræer. Godt nok i små størrelser, men det er mig bekendt ikke lige nogen man finder andre steder. Hellere ikke på den lokale planteskole .
Rema har et samarbejde med en planteskole, der har specialiseret sig i at opformere mange af de træer og buske, der er hjemmehørende i Danmark og som har en stor virkning på insekter og fugle i vores haver .
Jeg ved også at de havde egetræer til salg, men her skal man nok væbne sig med tålmodighed for at få et stort træ med tiden.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.