Skrevet af: Nicolai Mouritzen, 31. august 2025 kl. 19.20
Hej havefolk,
Vi har plantet en Novita kirsebærlaurbærhæk/laurbærkirsebærhæk for 5 år siden og oplever hvert år at hækken smider cirka halvdelen af alle bladene i sensommeren, så vi kan fylde 3 store sække (20m hæk). Den smider også tidligere på året, men ikke i samme omfang. Bladene bliver gule og falder af, og det sker primært inde i hækken. Så den beholder bladene yderst, men ikke indeni, hvilket gør den gennemsigtig og tynd at se på. Vi gøder i foråret. Se billeder.
Hvad kan vi gøre for at minimere tabet af blade, så hækken bliver tæt? Håber der findes gode råd derude :)
Mvh
Nicolai
Skrevet af: Nicolai Mouritzen, 31. august 2025 kl. 19.21
Et foto mere inden i hækken
Skrevet af: Søren Duun, 31. august 2025 kl. 20.21
Hej Nicolai.
Det er meget almindeligt at netop laurbær kirsebær har det med at smide bladene både om foråret og sensommeren. Jeg har selv en hæk af samme plante og jeg er ved at få spat af at skulle gå og rive dens blade sammen flere gange.
At den smider bladene, hvilket er normalt, da planten hvert år kaster sine ældste blade for at give plads til ny tilvækst. Bladene bliver gule, inden de falder af, da planten trækker næringsstoffer ud af dem. Hvis du oplever store problemer med bladtab eller brune blade, kan det skyldes stress fra genplantning, for lidt eller for meget vand, frostskader, eller svampesygdomme som haglgeværsygdommen.
Normale årsager til bladtab
Naturligt bladskifte: Laurbærkirsebær planter beholder sjældent et enkelt blad i mere end 3-4 år, hvorefter det naturligt gulner og falder af.
Ny vækst: Dette sker typisk i april-maj, når planten starter sin nye vækstperiode.
Problemer der kan føre til bladtab
Vandmangel:
Udtørring, især efter genplantning eller om vinteren, når jorden er frossen, kan forårsage brune bladspidser og kant, der til sidst falder af.
Overvanding/fugtig jord:
For fugtig jord kan også stresset planten og føre til gule og brune blade.
Genplantningsstress:
Planter, der er blevet flyttet, kan smide blade for at fokusere energi på roddannelse.
Frost og blæst:
Stedsegrønne laurbær er følsomme over for frost og blæst, især om vinteren, hvilket kan føre til visne blade.
Sygdomme:
Svampesygdomme som haglgeværsygdommen kan forårsage pletter på bladene, der senere falder ud og efterlader huller.
Hvad du kan gøre
Vanding:
Sørg for jævnlig og dyb vanding, især i de første år efter genplantning og under tørre perioder.
Beskyttelse om vinteren:
Dæk jorden med et tykt lag blade eller vintermåtter for at beskytte rødderne mod frost og holde på fugtigheden.
Fjern angrebne blade:
Klipp de syge og døde dele af planten for at forhindre spredning af sygdomme.
Gør ren redskaber:
Rengør beskæringssaksen grundigt efter brug for at undgå at sprede svampesporer.
Vurder placering:
Hvis muligt, flyt planten til en halvskygget placering, da højbede kræver mere vanding.
Skrevet af: Nicolai Mouritzen, 1. september 2025 kl. 18.45
Hej Søren,
Tak for et fyldestgørende svar. Vil det fremskynde nye skud hvis man klipper de små visne grene inde i hækken? Der er en del af disse inden i hækken. Se foto nedenfor.
Mvh
Nicolai
Skrevet af: Søren Duun, 1. september 2025 kl. 18.59
Hej Nicolai.
Hvis der ikke er liv kan du godt fjerne dem for så gøre de ingen gavn. Men tjek lige om de stadigvæk er grønne når du skraber lidt i barken for så er der stadig liv i grenene. Jeg har været heldig med mine hække, da de ikke er så bare som dine på billedet. Men jeg har set rigtig mange hække som din ,så det er desværre ikke så ualmindelig.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.