Varme drikke

Gode varme drikke, som det er nemt at brygge på noget fra egen have.

Hvad kan man tilbyde.?

Hej Jakob.

Jeg må være ærlig og indrømme at i vores have fandt vi ud af at der i virkeligheden var mange ting man kunne bruge til at brygge the på. Bl.a er solbærblade og pebermynte også velegnet. Jeg selv foretrækker for det meste at drikke kaffe, men kun en sjælden gang drikker the . Når det sker vil jeg helst have lidt honning heri. En af mine favoritter er hampethe. Altså the fremstillet af bladene fra industri hamp. Det er som tidligere nævnt herinde ikke tilladt at dyrke hamp også selvom der er tale om Industri hamp. Desværre er denne the en sjældenhed ligesom den er meget dyr. Der er ingen tvivl om at måtte man dyrke den selv skulle der ikke ret mange planter til før man havde til et årsforbrug. Hampethe minder meget om Marcussens urtethe, der består af ca 21 forskellige urter og som ikke en man laver selv. Denne er dog mere tilgengæld ligesom den er væsentligt billigere. Hvis man går en tur på biblioteket og finder nogle bøger om urter er der rig mulighed for at indsamle planter, der også er velegnet til at brygge the på. Desværre er årstiden ikke lige med os nu, men så må man bare benytte tiden til at nærstudere emnet .

Når jeg spørger, så er det netop, fordi jeg af forskellige årsager igen er stoppet med at drikke kaffe.
Det var i sig selv ikke så nemt, og især om morgenen savner jeg nogle varme drikke, som kan sættes i stedet.
Sidste gang blev det til en del mynte-te og ellers almindeligt købe-te.
Men jeg har som sukkergris også en svaghed for karamel-te.
Det kunne måske være fristende at eksperimentere med at brygge "myntekaramel-te".

Og så er jeg tilfældigt faldet over en jordbær-te, som faktisk godt kan drikkes.
Men det er en blanding, og det kan jeg nok ikke så nemt selv.
Måske andre har prøvet selv at lave jordbær-te.?

Man kan generelt brygge "frugt-te" af ikke tørret frugt temmelig nemt:
Frugten koges i få minutter, og når man efterfølgende har filtreret væsken fra, så er den klar til servering.
Men der kan være faldgruber. Det mener jeg, at hyldebær kan være et eksempel på.

Fint med mig, hvis deling af inspiration og opskrifter kan køre hele vinteren. :-)

Hej jakob.

Jeg kan huske at jeg i de unge dage drak rigtig meget the og også jordbær the var en af mine favoritter. Der lå en the forretning i Søborg, hvor det var en gammel mand, der bestyrede den. Han gjorte rigtig meget i de forskellige the sorter. Jeg tror ikke at han er der mere. Theen han solgte var ikke dem du efterlyser og hans the var med meget stor sandsynlighed bare billig the med aromastoffer heri.
Jeg tror ikke at der er ret mange the forretninger tilbage mere og dem ,som er er på nettet. Hvis du vil studere det nærmere vil jeg hel klart anbefale dig at få fat i nogle af Annemette Olesens rigtig gode bøger. Hun har om nogen arbejdet med dette og andre emner i mange år og ved derfor en del.
Jeg har også nogle af hendes bøger, men får ikke omsat dette emne til virkelighed.
Jeg mener at have læst at man under krigen var nød til at indsamle planter til brug i the og at det bl.a er derfra Annemette har hentet inspiration til sine bøger. Både blomster af lindetræer, solbærblade, jordbærblade og så æbleblade er blevet brugt til urtethe.
Har du i øvrig google dig frem til emnet?. Det er jo ingen hemmelighed at Havenyts forum et ved at være lidt af en død sild med hensyn til nye indput. Ellers finder jeg også emnet rigtig spændende, men får bare ikke lige taget mig sammen til også at praktisere det

Jeg forventer selvfølgelig ikke den store interesse fra koffeinvrag. ;-)
AI'en kan levere mange opskrifter, som den aldrig selv har smagt.
Men vinteren er ung, så lad os se, hvad der sker.
Til frugt-te må man også kunne benytte bær fra fryseren.

Jeg har fået "te" brygget på syltekirsebær. Det smagte virkelig godt. Måske var der lidt sukker i. Ellers er citronmelisse/citronverbena også en mulighed, evt. med lidt ingefær. Salviete skulle være sundt, men jeg kan ikke fordrage salvie. Ellers er der timian og kamille. Kvæder er også en mulighed. I virkeligheden tror jeg bare, at det er fantasien der sætter grænser.

Hej Jakob.

Findes der Ikke hjemmesider, hvor folk har lagt deres erfaringer ud. Jeg syntes at have erfaret at så snart nogle har set "lyset" at så skal det udbredes.
Men det er som før nævnt ikke lige det rigtige tidspunkt at indsamle urter til the brygning.
Jeg må også være lidt af en lyseslukker og skrive at med den mængde the jeg drikker og som ofte kun sker om efteråret eller vinteren vil jeg hellere betale for en færdig tørrede og blandet the som f.eks Marcussens urtethe. Jeg har tidligere fundet den hos søsterne Grene her i køge til ca kr. 15,- og hvis jeg er heldig har jeg the i ca 2-3 år. Så lidt the drikker jeg. Jeg er også sikker på at jeg får en the jeg kan lide. Jeg gider Ikke rigtig at skulle indsamle tørre og så blande min the selv.

Lidt i samme boldgade var da jeg sidste år fik sået paprika, senere udplantet dem, fik plukket dem løbende efterhånden som de blev modne og herefter fik tørrede dem. Når de så endelig var tørrede fik jeg dem malet til paprika pulver og glædede mig til at have "hjemmelavet paprika" i køkkenet. Men skæbnen ville noget andet. Min datter fald hurtig sin kærlighed på det og brugte det efter ca 14 dage for som hun sagde at så smagte det væsentlige bedre end det man køber og det havde hun jo ret i. Så derfor gider jeg ikke ligge så meget arbejde heri, men det skal bestemt ikke afholde andre i selv af fremstille sin egen urte the.

Humlekopper skulle også være god at lave the på, men det er vist mere en the til når man skal sove.

Hej Lotte.

Jeg mener at en kombination af humle kopper, Citronmelisse og så baldrian skulle give en god effekt når man skal sove . Jeg ved ikke om man kan købe tørrede baldrian og mener også at kunne huske at den lugter grimt. Citronmelisse har det med at brede sig meget villig. Den sår sig selv og kan blive en mindre plage hvis man ikke holder den i ave. Jeg mener at man kan bruge den alene, da dens smag er meget dominerende.

Men baldrian er meget almindelige forskellige steder hvor jorden blot er noget fugtigt. Jeg har fundet flere af dem her hvor jeg bor og aldrig forestillet mig at de lige var her. Jeg har også plantet den i min tidligere have og hvor den groet uden problemer.

Hej Søren

Det tror jeg du har ret i.Det kan jo være en hel videnskab med alt det der kan bruges som selvforsyner, og jo egentlig ganske fantastisk.Men jeg er desværre også mest kaffedrikker, men det kunne jo være der kom en dag hvor the blev det foretrukne.
Jeg så forresten lidt tv i dag og der blev vist rødtjørnknopper, det er jo også noget der kan bruges til the.Senere var jeg i drivhuset og der kom jeg til at tænke på at figenblade vist også skulle give en dejlig smag af kokos.Så det er nok bare at komme i gang med at eksperimentere.Det er vel lidt lige som med snaps, der kan mange ting jo også tilsættes.

Hej Lotte.

Du har helt ret for figenblade var også en mulighed. Jeg har både set Camilla Plum lave det samt andre på facebook.
Med hensyn til snaps udtrækning så er det en farlig ting. Især når man som mig også vil smage på det undervejs for man bliver temmelig beruset under forløbet. Jeg har også tidligere forsøgt mig, dog uden held da det er svært lige at finde den rette kombination.

Jeg drikker generelt ikke så meget snaps mere som tidligere. Dette skyldes at jeg tildels gerne vil hygge mig sammen med andre når jeg skal drikke det og når ikke min kone gider drikke det bliver det sjælden til noget. Jeg syntes også at snapse nemmere slår benene væk under en. Min favorit snaps er Den svenske OP Andersson, der også fås i en økologisk udgave. Den siges i øvrigt at have mange år på bagen.
Min far elsker snaps til frokost og har derfor prøvet lidt forskelligt. Bl.a kunne han godt lide Søbogaards snapsen, der også er økologisk.
Når jeg er ude og besøg familien og vi her spiser frokost sammen sker det at der også kommer snaps på borden, men jeg er meget påpasselig med hvad jeg generelt indtager af alkohol hvis jeg har udsigt til også at skulle køre bil senere . For tænk hvis man skulle miste kørekortet. Det er næsten umuligt at generhverve det igen. Ligesom de ulykker man kunne blive involveret i.

Jeg har nu heller ikke prøvet med snapsen, men ved det for mange er en lidenskab.Det kunne the også blive, hvis det ikke er det i forvejen.Det jeg vil frem til er at vi jo faktisk har fantastisk mange ting i vores nærhed som kan bruges til noget.Særlig nu hvor der skal preppes og spares på pengene.Det er bare at finde på og blive fortrolige med at lave det og bruge det.

Hej Lotte.
​Du har helt ret i, at det er en hyggelig hobby at indsamle sine urter selv. Jeg er bare begyndt at tænke lidt i andre baner, for hvis man ikke præcist ved, hvilke urter man skal bruge, og hvor de gror, kan det efter min mening godt blive en smule uoverkommeligt at få det gjort. Medmindre man laver en familie-hyggetur ud af det og bare nyder naturen og ser igennem fingre med, at der er flere udgifter forbundet med at skulle indsamle urter, er det for mig – og med den smule forbrug, jeg har af te – at det bedre kan betale sig at give de kr. 15,-, det nu engang koster mig at få en te, som jeg ved, er den, jeg kan lide, og så er den ydermere færdig og klar til brug. Så det skal planlægges, og hele familien skal også være indforstået med, at det er det, man skal. Dette betyder ikke, at jeg er fjendsk over for at prøve andre ting end de færdige produkter, som findes i handlen, men bare tillader mig at være en smule kritisk i mine valg.
​Jeg synes selv, at vi i perioder er rimelig dygtige til at bruge det ukrudt, vi har i haven, og som er velegnet til madlavning. Jeg ved også godt, at hvis man er en smule hysterisk med, at man ikke vil indsamle urter, bl.a. på grund af forurening eller andre problemer, så skal man heller ikke gøre det.

Ganske rigtigt Søren.Tror ikke vi kan gøre noget af det vi dyrker i haven op i om der er stor eller lille fortjenesete.Jeg bruger så meget som muligt af det jeg har og så siger jeg til mig selv at jeg ved hvordan det er dyrket, hvad der er brugt af tilsætningsstoffer.Kan aldrig blive helt giftfrit, ved jo ikke hvad der kommer fra oven.Men jeg har hygget mig med at dyrke, samle, tilberede og indtage det.Og somme tider i samarbejde med mit barnebarn som jeg prøver at inddrage så meget som muligt.
Men helt klart skal man gøre det op i om det kan svare sig på den lange bane og jeg vælger også den nemme måde engang imellem uden at have dårlig samvittighed over det.

Hej Lotte.

Jeg er hel enig med dig. Jeg er også i den heldige situation at have et barnebarn på ca 2,5 år. Hende vil jeg meget gerne lære så meget hun nu magter og stadig er interesseret i. Det gælder både når vi skal plukke jordbær lægge kartofler og indsamle æg. At det hele også sker på hendes præmisser.
Men der går nogle år før vi kaster os ud i urteindsamlingen. Jeg håber at jeg kan give hende en viden og interesse for naturen og en viden jeg ikke selv fik. Jeg er selv vokset op i en moderne familie, hvor man absolut ikke dyrkede noget selv. At min far ,bror og jeg tog ud og fiskede i min fars båd var det tætteste vi kom på "selvforsyning" og jeg syntes dengang at torsk var "fattigmands mad". Idag er det ikke til at betale. Min mor brugte torskene til servering sidst på måned når pengene var små. Jordbær var noget vi købte hos Ejner oppe omkring vores sommerhus en gammel griseavler, som sikkert ikke lige kendte til miljø eller dyrevelfærd, men tjente bare til dagen og vejen.

Jeg fik i øvrigt min første jordbærplante af min gamle nabo Terkel. Jeg kan ikke lige huske hvilket alder jeg havde dengang bare at jeg nok var ca 6-8år gammel. Jeg troede at jordbær kom fra træerne og forstod ikke rigtig hensigten med den plante han forærede mig. At jeg har valgt den vej jeg gik er lidt underligt at tænke på. For gartnerfaget. Økologien lægger lagt fra min barndom. Mine farfar, hans bror og deres far og farfar var alle møbelsnedker og gode håndværkere. Min far var finmekaniker. Det tætteste jeg kan finde i familien som har beskæftiget sig med planter var min.mormor, der havde en blomsterbutik her i køge. Men vi er ca 55 år tilbage i tiden. Når jeg i øvrigt ser billeder af den forstår jeg ikke at den kunne tjene penge. Så der er sket meget i gennem tiden.

Ja der er mange ting der har ændret sig igennem tiderne, sjovt og lidt spøjst at tænke tilbage på.Håber vi er blevet klogere på det hele, vi er nok, men mange kunne nok lære meget mere af det.Men der er meget der giver stof til eftertanke.

Hej Lotte.

I forlængelse af det jeg skrev tidligere og når jeg skal se tilbage på de snart 60 år jeg har "overlevet" er der sket meget. Jeg ved at vores nuværende forskere heldigvis bliver bedre og bedre til at finde nye opdagelser bl.a indenfor sygdoms verden og omkring de fejltagelser vi mennesker gøre os, at der for det meste bliver bliver sat nogle nye regler og retningslinjer på vores levevis, at de ofte er uenige i dere opdagelse er ikke altid godt.
Men jeg kan alligevel ikke lade være at tænke på at både du og jeg med stor sandsynlighed er vokset op i en verden fyldt med kemikalier og alligevel klaret det. I vores tid var der jo ikke noget, som hed økologi eller naturbeskyttelsesloven mv. Vi har sikkert begge to spist os igennem rigtig meget og med diverse kemi heri. Jeg kan derfor ikke lade være med også at tænke på om ikke hele diskussionen omkring vores indtag af mad dyrket på kunstgødning og sprøjtemidler er en smule overdrevet . Jeg har en farmor, der lige er blevet 101 år og aldrig har taget hensyn til hvad hun putter i munden. Derfor tror jeg mere at det er en kombination af flere forskellige ting, der gøre udslaget omkring hvor gamle vi ender med at blive end hvis vi indtager konventionel dyrket madvarer. Hvis vi tager udgangspunkt i min farmor var hendes moder ca 85 år da hun døde. Hendes far ca 63 år, men han var eftersigende også storryger. Min farfar var også storryger og blev hellere ikke mere end 61 år. Mine farmors søskende, hvor nogle var overvægtige, blev hellere ikke så gammel.
Derfor må man vel konkludere at en kombination at gener, levestil herunder motion og vægt, indtag at kemikalier i gennem tiden alt sammen spiller en vigtig rolle.
Jeg selv er som før nævn vokset op i en moderne familie og hvor der prestige at servere kød på bordet. At grøntsager var at betragte som værende kanin foder (det var min farfars holdning til dette). Det er lidt skræmmende at tænke på når man i dag ved at det både er sund og billig tilbehør til aftensmaden.
Derimod vil jeg være mere bekymret for måden man idag avler grise og som vi i Danmark spiser rigtig meget af. At der er meget lidt kontrol med hvad svine avler bekæmper sygdomme med i deres besætninger. At alt den penicillin bare havner direkte i vores mad og som vi ofte indtager med velbehag. At det så også har givet resistente bakterier som er umulig at bekæmpe er for mig at se meget være end at indtage konventionelle dyrkede grøntsager. At så dansk dyrkede grøntsager er de bedste pga skrapper dyrknings regler er kun en fordel. Desværre er det bare ikke altid kunderne vælger når de køber ind. Kun det billigeste.

Jeg er opvokset på et husmandssted, så egen avl af næsten alt der var almindeligt at dyrke dengang, jeg er 64, blev indtaget.Også svinekødet og høns var af egen avl, og der blev ikke købt noget videre andet.Men vi kan ikke være uenige, genetik spiller helt sikkert ind i vores levealder og sygdomsbillede.Det er jo bare ganske forfærdeligt hvad de store fabrikker på landet foretager sig, bevares der er også nogle der er ordentlige, det er bare de dårlige historier man hører mest til og husker.

Hej Lotte.

Det er jo desværre den udvikling vi er oppe imod. Jeg bed i øvrigt mærke i at i forbindelse med den udsendelse, der var om grisene elendige forhold og som TV2 sendte at der her blev nævnt at før var der ca 50.000 svine avler i Danmark, men i dag er der 2000 såkaldte svinefabrikker herhjemme. Og at man ydermere avlede ca dobbelte så mange svin som dengang. Det må da sides at være effektiv, men også skræmmende at tænke på. Hvis man havde mulighed for selv at vælge så ville man kunne lave bedre mad. Dvs kød af en bedre kvalitet. Jeg har får år tilbage fået nogle hanekyllinger, som var alvlet privat og ud over at være kødfulde smagte lang bedre end de man kan købe i supermarkederne.

Det er så ulækkert hvad der foregår i landbruget nu fordi ussel mammon er det der vægter mest.Smagen er der ikke så mange der tænker på åbenbart, men en stresset gris eller andet dyr kan helt sikkert smages.