Forum

Liguster med bred ryg

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: L. Pedersen, 16. september 2005 kl. 11.19

Spørgsmål til Ligustereksperterne:
Så blev ligusterhækken for bred over ryggen. Den er over 1 meter og vi vil gerne give den en frisk start.

Kan vi beskære den nu i midten af september og hvilket redskab ville være det bedste?

M.v.h. L. Pedersen

1 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 16. september 2005 kl. 16.12

Hej L. Pedersen
Jeg er ikke ligusterekspert, men har da lige skåret en kilometer hæk ned for et boligselskab – og her var både naur og liguster. Skynd dig at skære og alt afhængig af hvor tykke grenene er med alt fra hækkeklipper til motorsav eller ørnenæb. Det betyder selvfølgelig også noget hvor meget det drejer sig om – om det er nødvendigt med det helt tunge grej.

Mit forslag går på at forme hækken så du klipper 20 cm længere ned i toppen og mindst 10 cm længere ind i siderne end hvor du ønsker den fremtidige hæk skal være.

Du har lidt travlt for hækken skulle gerne nå at sætte nogle få skud før det giver noget frostvejr af betydning.

Du kan også vente til omkring begyndelsen af maj – og så har du ikke vinterrisikoen, men normalt vil begge løsninger give et godt resultat.

Husk at hækken bør ikke være over 10–20 cm bred foroven men gerne en halv meter forneden. På den måde får den mere lys på siderne og vil blive mere tæt, desuden vil du ikke få ødelæggelser af snetryk.

God arbejdslyst!

2 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: L. Pedersen, 16. september 2005 kl. 19.26

Tusinde tak for et hurtigt, fyldestgørende og absolut brugbart svar.

Vi går i krig i morgen.

Den del af hækken, vi skal beskære, er nemlig den "Liguster-model", der alligevel taber bladene om efteråret og står bar og trist hele vinteren. Ergo tager vi chancen nu.

M.v.h.

L. Pedersen

3 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 18. september 2005 kl. 11.36

Jeg har rigtig god erfaring med at skære i februar til begyndelsen af marts, inden hækken begynder at skyde. Jeg valgte at klippe den ene side et år og den anden side næste år. Min filosofi er, at det giver hækken bedre kræfter til at sætte nye skud på den beskårne side. Året efter beskæringen var hækken helt tæt igen.

4 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lisbet Mærsk-Møller, 26. september 2005 kl. 15.09

Når jeg gerne vil plante 10–15 æble-træer og i den forbindelse gerne vil vide noget om hvad der er godt at plante sammen, er er så nogen der kender noget litteratur? Det nærmeste jeg er kommet er en kommentar om at det står i de fleste havebøger... jeg har ikke kunnet finde det.

5 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tove Eggertsen, 30. september 2005 kl. 11.14

Vild uenighed i foreningen: Skal en nyplantet liguster beskæres i toppen og i siderne, kun i toppen eller kun i siderne?

Nyt svar til emnet »Liguster med bred ryg«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Liguster med bred ryg

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider