Forum

Hårdfør plante

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Lone Lyngholm, 29. maj 2006 kl. 11.48

Jeg leder efter en hårdfør plante, som skal vokse ved stranden.

Den skal sættes på en jordvold, som danner læ mod stranden, og den må ikke være for høj, da den helst ikke må tage for meget af udsigten.

Da der næsten altid er pålandsvind, skal den være rimelig hårdfør – og så skal den være med rosa blomster.

Jeg har tænkt på vild rose eller rosa gyvel, men de breder sig vist temmelig meget begge to!?

Har du et andet / nogen andre forslag?

1 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 29. maj 2006 kl. 13.10

Hej Lone.

Jeg har selv jord ud til stranden, og plantede for mange år siden Rugosaroser langs stranden. Jeg vil advare mod at gøre det samme. De gror fint, giver god læ, men der skal grove midler til at holde dem, hvor man selv ønsker dem.

Derimod har jeg en anden, som også kan trives i storm og saltsprøjt helt ud til strandkanten. Det er Bukketorn. Jeg mener den hører til den danske flora, og breder sig ikke så vildt som rugosaen.

Du kan finde omtale af den i de fleste små floraer.

Min erfaring med gyvel siger, at den ikke duer yderst ude, men kan bruges længere inde i 2–3 række.

Mvh Hans

2 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 30. maj 2006 kl. 8.56

Bukketorn(Lycium) er fin til strandgrunde,havneterræn,overdrev og udsatte magre steder så som rastepladser og vejskråninger.

Den er hjemmehørende i naturen, har blå blomster og små bær. Den danner lange ranker og efterhånden et tæt krat, som fuglene er glade for.

Den sætter lidt rodskud, men er normalt ikke ''ustyrlig''.

En anden busk til salt og vind er sølvblad(Eleagnus umbellata), der sætter orange bær,der kan bruges til marmelade. Den er i familie med havtorn, men sætter ikke udløbere og har kun få torne.

Den danske klitrose(pimpinellifolia) er også en mulighed, men den er jo hvid.

Anne Marie

Nyt svar til emnet »Hårdfør plante«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Hårdfør plante

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider