Forum

Kompost

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Jeannette, Århus, 30. maj 2006 kl. 12.07

Hvis kompost udelukkende er gødning lavet af resterne fra madtilberedningen, så er det IKKE kompost jeg mener, når jeg skriver det i overskriften.

Problemet er faktisk, at jeg ikke rigtig ved, hvad det er.

Vi overtog sidste år en kolonihave, der igennem flere år, ikke var blevet passet pg plejet. Vi har selvsagt rigtig meget haveaffald fra buske, stauder, træer osv. Jeg har hørt et sted, at jeg kan klippe det i småstykker, og derefter hælde et eller andet over det, sådan det hurtigt kan blive til jord igen. Passer det, og hvad er det for noget? Hvad siger økologien til det?

Vi har ingen bil, så det ville passe og fint, hvis vi på den måde kunne undgå en tur på genbrugsstationen, og vi mangler faktisk jord rundt omkring i blomsterbedene i haven.

Er der nogen bedre forslag modtages de med kyshånd

På forhånd tak

1 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle Nørgaard, 30. maj 2006 kl. 19.13

Jeg har sådan en hurtigkomposter, hvor jeg kommer haveaffald (ikke ukrudt) og det køkkenaffald der kan komposteres (kartoffelskræller, kaffefilterposer, æggeskaller og lign.).Jeg fylder den hele året og her om foråret og igen først på efteråret kan jeg tømme den for det fineste muld. Hækaffald skal klippes i små stykker, ellers vil de ikke rigtig formulde. En sådan hurtigkomposter kan købes i et byggemarked, og jeg syntes den er guld værd.

Helle – www.helleshave.dk

2 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Susanne Hansen, 30. maj 2006 kl. 21.47

Vi har sådan en grøn kommunal kompostbeholder. Vi fylder i hvad vi nu klipper af: græs, grene osv. + lidt fra husholdningen (ikke meget).

Vi tilsætter ikke orme, men vander den jævnligt. Den må ikke tørre ud.

Al sommerens affald er året efter omsat. Dog er der enkelte genstridige grene der ikke er helt omsat, men er de klippet småt betyder det ikke noget.

Husk at undlade grene med torne på. De stikker så grimt når man roder i jorden.

Vi plejer at tømme den om foråret. Hælde det hele ud i de bede der er rundt om og så flytter vi den til et nyt sted. På den måde når vi rundt på ejendommen på nogle år. Og den tomme beholder er noget lettere at flytte end at køre kompost rundt i trillebør.

3 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jeannette, Århus, 5. juni 2006 kl. 9.20

Tak for jeres ideer.

Vi har sådan en maskine, som kan lave flis, og selvom vi nok ikke orker at komme alt der igennem, for vi har rigtig meget, så må det hjælpe på det, hvis vi kommer de større ting der i.

Jeg tror, det ender med, at vi simpelthen sætter et hjørne af haven af, for kunne bare halvdelen af det være blevet til god jord næste år, så ville vi have nok til nogle højbede.

Nyt svar til emnet »Kompost«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Kompost

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider