Forum

Stedsegrøn bunddække i staudebed.

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Janne, 4. juni 2006 kl. 13.51

Har nogen et godt forslag til stedsegrøn bundække i et stort staudebed på 4 x 4m? Det må gerne være hurtigtvoksende...

På forhånd tak for hjælpen

1 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Rønnaug, 5. juni 2006 kl. 16.40

Gravmyrt, Vinca minor tror jeg den heter på latin, er vintergrønn og dekker raskt store flater.

2 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Carina Juul, 6. juni 2006 kl. 6.38

Hej Janne
Er bedet i sol eller skygge? Fugtigt eller tørt? Har du store kraftige stauder eller små fine?

I mit staudebed (3 x 12 meter) har jeg i den tørre side lammeøre under brudeslør og nelliker. I det fugtige skyggede side har jeg hasselurt og canadiske hønsebær, i midten har jeg forskellige lave storkenæb.

Der er så meget dejligt at vælge mellem. I surbundsbedene har jeg mange bjergthe og de lyserøde jordbær. I de lidt mere vilde bede har jeg skovjordbær og Vinca både små og store.

mvh Carina

3 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Janne, 6. juni 2006 kl. 9.20

Tak for svar :-)

Nu er det sådan at vi netop er flyttet ind i huset, så vi er helt nye haveejere. Derfor har jeg meget lidt viden om hvad det er for stauder...Vi må jo til at lære. Men der er vel egentlig en god blanding af store kraftige og små fine stauder.

Men bedet er i sol og er faktisk vores forhave. Derfor vil vi jo gerne have at det også er pænt hele vinterhalvåret. Samtidig har vi to små børn, så det kniber lidt med tiden til at få luget og holde den bare jord pæn.

4 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Grete Larsen, 6. juni 2006 kl. 9.48

Hej Janne.

Du skriver her til sidst i dit indlæg,-: at det gælder om at få luget og holde den bare jord pæn.

Og det er netop det modsatte,du skal stile efter. O.k. du skal luge for brændenælder,skvalderkål og lign. men jorden skal være dækket med noget,og må aldrig være bar.Hvis ikke du dækker jorden,vil den sørge for at dække sig selv.Jeg ville foreslå dig at købe nogle buske med blomster,forsythia f.eks. Den får gule blomster før bladene her i foråret,-og vokser villigt.Og gå på en planteskole og vælg efter, hvad du selv syntes er kønt. Ind imellem buskene kunne du sætte løgplanter af enhver slags. Men helst nogle vinterhårdføre,så de kan blive i jorden sommer og vinter.Ovenpå det hele kan du lægge halm eller flis. Så dækker du jorden,den passer sig selv,det hele ser pænt ud,-og du kan bruge din tid på dine unger. Venligst Grete.P.S.Jeg kan anbefale dig en bog af Troels Østergåård:Økologisk Køkkenhave.Den forklare de økologiske principper,-og om hvorfor en jord altid skal være dækket. Den er gammel,fra 1979,men biblioteket kan skaffe den.En anden lille gammel sag er:Havens buske og træer.Eigil Kiær. Pol. forlag.Der er flere i sammen serie,-løgplanter,sommerblomster o.lign.De kan også skaffes på biblioteket.

5 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Janne, 6. juni 2006 kl. 9.57

Tak for jeres gode råd. Hvor er det dejligt, med et sted, hvor man kan stille de "dumme " spørgsmål

Nyt svar til emnet »Stedsegrøn bunddække i staudebed.«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Stedsegrøn bunddække i staudebed.

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider