Hvorfor har man have?

Siden HAVENYT kom til mit kendskab sidste forår, har det været mig en vigtig kilde til inspiration og nyttig viden. Jeg er imponeret over den fagkundskab, man kan trække på og synes, der er et fint debatniveau på forum.

Det overrasker mig imidlertid, at en have kan rumme så mange negative opgaver, at de kommer til at dominere over de positive.

Jeg kalder det en negativ opgave, hvis man søger et problem løst på uøkologisk vis. Og det er der desværre talrige eksempler i forum på.

Der er selvfølgelig forskellige opfattelser af, hvilket formål en have skal tjene. For nogle skal den måske blot være en fryd for øjet med mindst muligt arbejde. For andre er det vigtigt, at den kan levere sunde produkter og gode oplevelser. Nogen skal alene leve op til naboens forventninger. For mig er en have et levested og en arbejdsplads med opgaver og udvikling. At se noget vokse og blomstre smukt og naturligt. Et sted, hvor man kan "stresse af" og bruge sin krop. Fysisk arbejde er ikke blot uomgængeligt, men en betingelse for at jeg trives. Det, jeg kan klare med ''min hakke og min skovl og min spade'' + en trillebøre, skal hverken maskiner eller gift blande sig i.

Min have er mig!

Venlig hilsen, Knud

Hej Knud,

Jeg er helt enig i din betragtning, omend man indimellem kan føle sig lidt magtesløs når padderokkene fylder det meste af køkkenhaven og nægter at lade sig knægte af hakke- og skuffejern. Men, som dig, klør jeg og min elskede blot på – og det vi ikke når at få med hakke- og skuffejern, det er der nok også plads til når det kommer til stykket. ;)

Hej

Jeg har have fordi det er et must for mig at "nusse" rundt i den. At flytte planter og fjerne ukrudt, at skab mit værk. Og sidenhen nyde det. det er næsten som at skabe kunst.

Jeg kan ikke undvære den fordi det giver mig en afstresning og en meditativ væren i naturen. At være et med jord, luft, sol og regn og dyrene. At møde et mærkeligt insekt er en glæde.

Men jeg kan sagtens forstå at man kan mærke magtesløsheden overfor naturens kræfter og derfor ty til alskens giftige sager. At anvende gift på/i naturen kan også sidestilles med at vi indtager den gennem uøkologisk mad og drikke, for ikke at tale om rygning og gå i tøj der er dyrket under forskellige farlige omstændigheder. At færdes i bilen som forurener osv osv osv.

Jeg prøver at undgå giftige stoffer i min have og i det arbejde, om ikke andet så fordi jeg føler mig lidt bedre af det.

Hilsen Helle-Sofie

Hej Knud
Istedet for at se negativt på et spørgsmål om fx sprøjtning mod ukrudt, så kunne du jo passende komme med forslag til hvad man kan lave udtræk af og putte i rygsprøjten. Jeg har set mange af dine indputs som handler om at grave men det er altså ikke alle mennesker der kan overkomme det. Hvordan skulle en kørestolsbruger kunne overkomme det, eller de skal måske slet ikke have lov til at have have?

Her hos os er vi en familie med 4 børn og 2 voksne med fuldtidsstillinger. Vi har have så vi kan plukke blomster ind i vaserne, for at kunne være os selv uden alt for meget tøj på, for at se på alle de fugle der har travlt med at bygge reder og se hvordan de farer frem og tilbage til buske og træer med mad til ungerne, for at glæde os over guldsmeden der pludselig kredser om bassinet og se på sommerfugle. For at lære børnene hvor maden kommer fra, så de ikke tror at salat er en frugt. I vores have bruges hakkejernet flittigt men vi har skam også Round-up stående som bliver brugt i stendiger osv hvor vi simpelhen ikke GIDER flytte flere hundrede store kampesten for at grave skvalderkåls rødder op. Jeg bed forresten mærke i en artikel af Karne Maj, der fortæller hvordan hun har fået bugt med hindbærbuske ved at lægge meterhøj hestemøg hen over. Det gør måske ikke noget at man slår planter ihjel ved overgødskning bare hesten er økologisk?

Folk, der har problemer med fx skvalderkål har sikkert regnet ud at man kan formindske problemet hvis man fjerner rødderne (ellers har de nok en sur nabo der har fortalt dem det) og de kan sikkert sagtens finde ud af at gå i et byggemarked og købe gift, men alligvel vælger de at spørge om der er andre muligheder. Er det ikke POSITIVT? Det synes jeg.

Hvad jeg ikke synes er positiv er, når en ''hellig'' lige hopper op på pidestaden og sætter en person på plads, som måske har en uøkologisk indgangsvinkel til løsning af problemet. Istedet skulle I fluks komme med andre og mere økologiske løsningsforslag og vælge at se positivt på at personen valgte at spørge før der blev revet ting og sager ned fra gifthylderne.

Sure opstød fra en ellers altid positiv
Winnie

Kære Winnie

Mit spørgsmål, hvorfor har man have, er ikke kritisk tænkt, sådan som du vist har opfattet det. Jeg spørger af nysgerrighed og har ingen forargelse over folk, der tyer til ''nemme'' løsninger. Men jeg synes, man skal undgå dem for sin egen skyld og i hvert fald tænke over, hvorfor man har have. Som Helle- Sofie f. eks. gør.

Venlig hilsen, Knud

Jeg er enig knud
men jeg tror det skyldes at nogle mennesker har den opfattelse at en have er et død stykke interiør- som man kan forme så det passer til en.

Nogle mennesker har en nrmest ligusterfacistisk holdning til haven.

Min have er flot- men bestemt ikke uden ukrudt.

Min nabo kom forbi og sagde sikke nogle fine hvide stauder der står der bag dine roser og fingerbøl- hvad hedder de?

Da jeg svarede at det var skvalderkål så hun nærmest skræmt ud – og spurgte om de ikke kunne sprøjtes væk!

Ja de skal luges – men jeg har ikke haft tid til det- køkkenhaven kom først
– og blomstrende skvalderkål er faktisk meget pæn- om end irriterende når den kvæler alt.

Eller fine selvsået stedmoderplanter og valmuer i de forkerte bede det er da dejligt,
Jeg nyder min have- at stresse af og hjælpe den på vej – men jeg kan heldigvis ikke styre den – den overrasker mig altid på den gode måde.

Skidt pyt med at alt ikke lykkes hvert år- så er der noget andet der ser pænt ud

Jeg har i hvertfald ikke lyst til at hælde litervis af giftmidler ud over min have for at den skal være pletfri og kontrolleret

Kære Knud
Du skriver selv at du er overrasket over at haven kan indeholde så mange negative opgaver at de dominerer over de positive opgaver og at det for dig er negativt at vælge de uøkologiske løsninger. Og at det er der desværre talrige eksempler på i forumet.

Det læste jeg på denne måde: Økologisk=godt, uøkologisk=skidt. (Hvidt/sort) og jeg undskylder hvis det var forkert.

Min havefilosofi er: økologisk=godt, uøkologisk=knapt så godt, men nogle gange nødvendigt (Hvidt/gråt). Jeg foretrækker også at bruge hakkejernet men da vi købte huset her, overtog vi samtidig en have der ikke var blevet rørt en del år og skvalderkål, mælkebøtter,brændenælder og muldvarpeskud sloges om de 4000 m2 der engang var have. Der blev indkøbt Round-up, det blev brugt efter producentens anvisninger de antal gange det anbefales. (Det har jeg slet ikke dårlig samvittighed over og jeg ønsker heller ikke at få at vide at jeg skal have det!) Dernæst blev der sået græs og efter et par års klipning blev der anlagt bede. Nu er skvalderkålen og mælkebøtterne i et niveau hvor det kan klares manuelt. Bedene, som er proppet til bristepunktet, er lagt inde i græsplænen så jeg har et ''brandbælte'' ud mod skvalderkålen og det virker!

Når folk spørger efter sprøjtemidler her på siden, er det vel også i håb om at der findes et eller andet økologisk (udtræk af brændenælder eller meter højt hestemøg) som kan hjælpe på et uoverskueligt problem, men det indgår desværre sjældent i svarene. Det gør selvhævdelse og fordømmelse derimod og så kan man da ikke fortænke folk i at lade være med at spørge en anden gang og bare gå på jagt på gifthylderne. Det kan da ikke være meningen. Det glade budskab om økologi skulle gerne skinne igennem så almindelige havefolk også kan få glæde af det. (Den med selvhævdelse og fordømmelse er IKKE møntet på dig, Jeg læser dine indlæg med interesse og følger mange af dine råd, men prøv lige at læse de kommentarer der findes under fx ''ukrudt'' så kan du sikkert også finde nogle af dem)
Når folk stiller spørgsmål til et problem og de ikke kan overskue at grave haven igennem, og de heller ikke kan bruge plæneklipperen, sort plastic eller økologiske sprøjtemidler til at få bugt med det, så mener jeg at man skal gøre dem opmærksom på at det er yderst vigtigt at bruge GODKENDTE produkter, at følge anvisningerne fra producenten og KUN bruge det i det omfang det er nødvendigt. Så kan vi måske også få bugt med de råd og ''vildledninger'' med at bruge spildolie og andre grimme ting i haven. Fantasien fejler ikke noget har jeg lagt mærke til og det mener jeg er mere bekymrende end at bruge godkendte midler.

Så fik jeg spyttet ild endnu engang :-)
Winnie

Hej...

At tænke over; hvorfor man har have?

Det er et interessant spørgsmål jeg aldrig er blevet stillet før, men meget gerne vil svare på. Også over for mig selv. Godt spørgsmål!

Jeg vil ikke gør mig til dommer over hvilke løsninger folk skal bruge, er ikke ekspert i økologi men har tit læst bag på diverse dunke til alverdens bekæmpelser. Nok til at blive skræmt:

Undgå kontakt med huden, brug handsker, vask hænder meget grundigt bagefter, må ikke være i nærheden af børn, medbring embalge hos lægen hvis uheldet skulle være ude osv... Nøjagtigt som på diverse husholdnings- og rengøringsmidler.

Vores have en en sansehave, for os en anden og naturlig øvelse i forskellige problemløsninger, både for børn og voksne.

Den er en naturens mirakel, at se et frø spire, udvikle sig, dens hjælpeløshed hvis vi ikke passer godt på den, giver den pleje, vand, gødning og opmærksomhed. For ikke at tale om alt det den giver igen af farver, dufte og smagsoplevelser i alverdens afskygninger.

Vi har have fordi vi elsker alle de de duftende blomster, grønsager, krydderurter, frugter og bær den giver os tilbage, når vi passer godt på den. Vi elsker at opleve vores ungers undren og spørgsmål til alt det forunderlige liv en have har, når blot man ser efter. Vi elsker at lave sjove, nye, spændende og anderledes retter at det fantastiske spisekammer vi har knoklet for.

Sprøjtemidler, nej tak – Det vores børns jords fremtid. Sundt at skænke det en tanke også.

Venlig hilsen Jeanet

Tak
Det var dog en livsbekræftende indlæg jeanet

Winnie
jeg forstår ikke at du bliver så vred- ja jeg har IKKE læst alle Knuds indlæg- så måske er der noget om det du skriver!

– men der er altså- i en del af indlæggene her-
et element af at det er slidsomt og surt at have have- hvor ting bare skal sprøjtes væk.

Jeg har selv prøvet at sprøjte halvdelen af haven da vi flyttede ind med round up
OG jeg fik bare tidsler og brændenælder ud af det på den del der blev sprøjtet så det var bestemt ikke specielt tidsparende.

Havenyt udgives af praktisk økologi – så det kan vel ikke undre at de fleste gode råd er at holde fingerne væk fra sprøjtemidler.

De er slet ikke så harmløse som vi gør dem til!

Et familiemedlem døde for nogle år siden efter at have arbejdet med sprøjtemidler i årevis- lægerne var ikke i tvivl om det var det der slog ham i hjel!

En familie tænker : vi sprøjter kun engang – lige lidt her- men det gør naboen også og så er det pludselig mange små dråber -der er blevet til mange!

Hej Alle
Nej, jeg undrer mig bestemt ikke over at man foretrækker at give økologisk råd på en økologisk hjemmeside.

Jeg er så naiv at tro, at folk godt ved, at økologer ikke bruger sprøjtegifte og at det faktisk er derfor de vælger at spørge på denne hjemmeside, når de har et problem: For tænk hvis der var et middel man kan putte i rygsprøjten, som økologer kan godtage, tænk hvis man ganske simpelt kunne lave udtræk af fx brændenælder og vande ud over sit problem istedet for at rydde gifthylderne i byggemarkederne.

Det er der bare ikke altid. Istedet for at skælde ud når folk slutter af med at skrive om gift er den eneste mulighed, så skal man øse af sin erfaring med at bruge andre metoder. Jeg læser disse indlæg som et hjertesuk og et stort ønske om IKKE at bruge gift, men at spørgeren ikke kan overskue hvad man ellers kan gøre.

Hvis jeg havde kendt denne hjemmeside inden vi gik i gang med haven, havde jeg heller ikke brugt Round-up for at få bugt med skvalderkål mm. Så havde jeg taget mod rådet om at søge amtet om tilskud til hegn og så havde vi haft får gående et par år. Den mulighed kendte jeg bare ikke og jeg havde heller ikke fantasi til selv at gennemskue den løsning, men det ville ha fungeret fint her. Jeg ved bare også at jeg ville være gået i ''baglås'' hvis jeg havde fået en moralprædiken med på vejen. Det får jeg så nu :-)
Knud bruger hakke, skovl, spade og trillebøre i sin have, jeg bruger ''brandbælter'', hakkejern og plæneklipper mod skvalderkål fordi det passer bedst til vores måde at have have på og andre har løst problemerne på helt andre måder. De metoder skal vi have frem i lyset til glæde og gavn for andre. Ikke de fordømmende og hellige indlæg som IKKE løser problemet men bare giver dårlig samvittighed fordi man er kommet til at nævne ordet GIFT.

Ok – godt ord igen Winnie- jeg forstår faktisk godt hvad du siger nu- jeg er også en af dem med barndbælter og plæneklipper :-D

Men tilbage til det oprindelige
Så læste jeg faktisk Knuds indlæg lige så meget som en undren over at folk anså det som negativt at have have- men meget NEGATIVT arbejde.

Ville det ikke være befriende hvis man kunne se haven som et organisk sted- som vi ikke kan kontrollere og som der ikke er èn brugsanvisning på hvordan man skal holde.

Jeg synes at den undersøgelse som bleb refereret i Haven og i dvs medier om forskellige haveejer typer var ganske interessant:

www.sondagsavisen.dk/Site/Arkiv/2004–4-10/Artikler/Derhjemme/

Det afspejler nok også hvorfor debatten herinde kan blive ganske hed en gang i mellem – eller bare i mellem familie medlemmer.

Jeg er selv en kombination af nusseren og øko-romantikeren alt efter hvor travlt jeg har.

Hej
Jeg er pt på barsel og har derfor tid til at se de norske haveprogrammer der kommer om eftermiddagen. I dag blev der sagt de klogeste ord jeg har hørt sagt om en have:
"Det værste der kan ske i en have er, at man får dårlig samvittighed".

Da mine forældre købte hus, valgte de at nedlægge alle bede i haven fordi det var alt for besværligt at passe, mente de. Så derfor er jeg vokset op i en have kun bestående af græs, myrer og jordbier. Jeg har valgt at sådan skal mine børn ikke opleve en have, men det betyder også at jeg selv har måttet gøre mine erfaringer, ærgelser, skuffelser, glæder. Jeg har ikke haft et bagland som kunne træde til med gode råd. Derfor læser jeg måske også de ''negative'' indlæg anderledes end dem, som er vokset op med havearbejde. Jeg forstår faktisk udemærket at folk bliver frustrerede og negative, når det der er udenfor vinduerne ikke ligner deres drømmebillede af en have. Og så melder den dårlige samvittighed sig hurtigt og de nemme løsninger kommer frem.

Der hvor jeg gerne vil hen med et forum som dette, er at hjælpe så godt jeg kan med løsningsforslag, som jeg af erfaring ved virker. Og helst så nemme som muligt, for det giver blod på tanden når først der er taget hul på at få vendt det negative til positivt.

Det jeg blev så vred over var, at der blev fokuseret på det negative i folks spørgsmål om have-problemer. Jeg kan sagtens sætte mig ind i folks frustrationer, dårlige samvittighed og ærgelser når de kigger ud af vinduet og ser et bombekrater, som de ikke kan finde hoved eller hale i. Jeg har selv været der. Den energi og glæde jeg nu får af at kigge ud af vinduet og være tilfreds med det jeg ser (på trods af at skvalderkålene blomstrer lystigt udenfor brandbælterne) vil jeg gerne bruge positivt ved at hjælpe andre over det punkt hvor haven kun er negativ. At man så også kan give råd videre som IKKE indeholder gift, gør jo faktisk bare at den som følger rådet kan have endnu renere samvittighed og pludselig er den onde cirkel vendt. Jo flere positive indlæg fra folk som har fundet ''løsningen'', jo bedre.

Og undskyld hvis jeg har fornærmet nogen undervejs!

Hej alle

Det er en meget interessant diskussion, og jeg føler trang til at blande mig.

Min holdning er næsten identisk med Winnies. Da vi fik hus og have for snart fire år siden, skulle vi lære alt fra bunden. Vi havde en meget idealistisk holdning, nemlig at der var intet der ikke kunne klares på økologisk vis med hakke, spade og tildækning med plast. Hvad vi bare ikke vidste var at vi havde overtaget en fuldstændig upasset have der var voldsomt inficeret med stort set alt hvad der findes af slemt ukrudt: havepest, skvalderkål, snerler, mælkebøtter, kvikgræs osv. Hvor det var muligt, klarede vi problemerne økologisk. Hele bede blev gravet op og jorden sigtet for ønskede rodstykker. Andre steder dækkede vi til med sort plast og barkflis. Begge dele har virket fint, og ukrudtet er blev udryddet de pågældende steder.

Men metoden duede bare ikke alle steder. Fx var hækken så tilgroet af skvalderkål at den faktisk havde kvalt den nederste halve meter. Hækken var helt bar, da jeg fjernede det grønne fra skvalderen. Opgravning af rødder var umulig da de groede ind i og under hækkens rødder. Så var der konstant plukning af det grønne tilbage, men jeg kan oplyse om at det ikke virker!

Eller rettere, det gør det måske i teorien. Hvis man har en smule ukrudt et sted hvor man går forbi hver dag, kan man givetvis godt udpine det ved hele tiden at hive det grønne af. Men er det et stort område, og man tror at man kan udpine ukrudtet, så er man en drømmer! Bare en uges "sløsen" eller deromkring – pga. travlhed, sygdom, ferie eller glemsomhed – og udkrudtet har lavet nye blade og har allerede sendt masser af energi ned i rodsystemet og derved sat projektet en måned tilbage. Jeg kan fx også oplyse at skvalderkål gror fint i vores græsplæne på trods af at det konstant får kappet hovedet af.

Det værste var havepesten, eller ensidig klokke som det retteligt hedder. Vi havde så mange af de kønne klokkeblomster at vi var sikker på at det var en staude som de tidligere ejere havde sat. Og smukke er de da. Og i øvrigt spiselige! Men vi blev jo klogere og så hvordan de lavede udløbere alle vegne. Samtidig kan en plante lave tusindvis af små frø, så det er ikke noget man skal ønske sig i haven. Nå, men vi gik i gang med opgravningen. Forestil jer en hvid gulerod der går ca. en halv meter ned i jorden. Sådan er havepest, og det er derfor meget omstændigt at grave det op. Samtidig ynder planten trange steder som stensætninger.

Igen gravede vi dem op hvor det var muligt. Men da vi kom til stensætningerne, måtte vi give op. Det tog en hel dag at fjerne havepest fra en halv kvadratmeter. Gang det op med arealets størrelse, og der var fuldtidsarbejde til en måned.

Så var det jeg ringede til en konsulent fra Haveselskabet, hvor vi er medlem. Han sagde nogle kloge ord, der fik mig til at ændre holdning. I det daglige bruger vi kemikalier i et væk uden at tænke særligt meget over det. Sæbe til vaskemaskinen, afkalkning til elkedlen, måske klorin til desinfektion. Vi forurener med bilen hvor vi mange gange kunne tage cyklen, og måske er det ikke den mest økonomiske bil vi kører rundt i. Osv i samme dur. Altsammen uden at vi tynges af dårlig samvittighed. Men når vi så kommer til haven, sagde konsulenten, så bliver vi pludselig nærmest frelst og bandlyser enhver brug af kemikalier. Han slog fast at man burde stræbe efter en økologisk tilgang til haven, men at der altså forekom situationer hvor den strategi bare ikke virker.

Hans ord fik mig som sagt til at tænke. For helt ærligt, hvad er mest økologisk? At bruge en måneds arbejde på at fjerne havepest (hvis man ellers havde tiden), eller at klare problemet med nogle få korrekt doserede pust af roundup? Der kan laves rigtigt meget fornuftigt havearbejde eller cykles mange ture på den tid det ville tage at grave sig igennem problemerne!

Senere kom turen til skvalderkålen i hækken. Jeg var stadig overbevist om at der måtte findes en økologisk fornuftig løsning på dét problem, så jeg ringede til Den Økologiske Have i Odder. Jeg fortalte om mine kvaler og håbede på at der nu faldt en økologisk appelsin ned i min turban. Men konsulenten blev tavs og hostede lidt. Så sagde hun stille, at hun naturligvis ikke var så stolt af at fortælle det, men det eneste realistiske vi kunne gøre var at slå skvalderen ihjem med roundup!

Af hensyn til hækkens ve og vel kunne jeg ikke sprøjte, så jeg penslede omhyggeligt ukrudtet med roundup og klippede straks et hækskud af hvis jeg ramte det eller blot var i tvivl. Og det virkede!

Min holdning er stadig den samme. Gift bør undgås hvis det kan lade sig gøre. Og det kan det i langt de fleste tilfælde. Det eneste sted jeg overhovedet ikke vil bruge gidt er i køkkenhaven. Der sætter jeg dog grænsen!

Husk til slut på at skulle det endelig blive nødvendigt, så er det bedre at købe en godkendt og testet ukrudtsfjerner frem for at forsøge sig med alle mulige hjemmelavede kemikaliesupper, hvadenten det drejer sig om eddikesyre, dieselolie eller mængder af salt.

Hilsen
Martin

Jeg kunne tænke mig en kommentar fra havenyt's redaktion til Martin's indlæg.

Hej alle

Det, med den dårlige samvittighed, som Winnie nævner, kan jeg kun være enig i. Det var faktisk mit udgangspunkt for at stille spørgsmålet, hvad vil vi med en have. Dårlig samvittighed i forbindelse med havearbejde har jeg kun følt den gang for år tilbage, hvor jeg lod mig friste af naboens tilbud om et billigt ukrudtsmiddel -og brugte det!

Det kan være jeg tager fejl, men min opfattelse af Winnies første reaktion på dette emne var, at her havde nogen trådt på hendes ligtorn. Det har JEG ikke ønsket. Det er vigtigt, at man kan henvende sig med spørgsmål om alt, med god samvittighed. Det, jeg synes er ærgerligt (negativt) er, når opmærksomheden alene drejer sig om, hvilket giftmiddel man nu skal bruge. Jeg har læst om mange alternativer til gift på denne haveside, og det er vel kun naturligt på en hjemmeside, som er oprettet med økologi som formål?

Det er dejligt med en levende interesse!

Venlig hilsen, Knud

Hej Knud
Når folk spørger om sprøjtemidler, behøver det så at være GIFT, de vil have i sprøjten? Kunne det ikke tænkes, at de rent faktisk spørger efter et økologisk produkt som kan hjælpe dem videre? Det er jo et økologisk forum vi er i.

Jeg kunne sagtens forestille mig at nematoderne mod gåsebille-larver kan komme i rygsprøjten. Jeg har ihvertfald ikke tid til at futte rundt med en blomstret vandkande og matchende gummistøvler og vande nematoder ud i de 3–4000 m2 (alt efter hvor langt min pengepung rækker) græsplæne der blev angrebet i år. Det skal være så nemt som muligt og det håber jeg ikke gør mig til et ringere menneske?

Hej.

At have en have. Findes der noget bedre sted til hygge og afstressning...?

Hvis det at gå rundt (kravle) og rive uønskede planter op af jorden er så irreterende burde man så ik flytte i lejlighed?

Og skvalderkål, hvorfor al det postyr over en fin smuk lægeurt som de gamle munke dyrkede i klosterhaverne.

Den er det første grønne som kan høstes i haven, sprængfyldt med vitaminer og smager rigtig godt. Den passer sig selv, skal ikke gødes eller sprøjtes, og spiser man af den imens man venter på alt det andet i haven, bliver den ikke større end at andre planter kan overskygge den når sommeren er på sit højeste.

hej fra wina.

Hej Winnie.

Det er overhovedet ikke noget moralsk ærinde jeg er ude i. Hvad folk kommer i sprøjten er et anliggende mellem dem og loven. Jeg har brugt ordet negativ om opgaver, der søges løst med sprøjtegift og synes spørgsmål desangående fylder meget i forumet. Nogen mener krig kan være en nødvendig løsning på et problem, men vi kan vel alle være enige om, at det er en negativ opgave at gå til?

Jeg har en meget stor have, jeg har de samme problemer at slås med af ukrudt og utøj (bortset fra dræbersnegle) som alle andre. Når jeg i forskellige indlæg fortæller lidt om, hvordan jeg bærer mig ad, er det mest for at sige, at der kan være andre og lempeligere løsninger på et problem end "krig".

Det er fint, det du efterlyser i dine indlæg, Winnie, og du står i øvrigt ikke til ansvar over for andre end dig selv.

Jeg får lyst til at slutte med at citere digteren Benny Andersen, der blandt meget andet har skrevet et digt om skvalderkål (Skvalderkål blues) sidste vers:

At skabe fred i min have
er stadig mit højeste mål
men når min nabo ter sig
som stukket af en indre nål
må jeg velse at få gjort kål
på al min skvalderkål!

Venligste hilsener, Knud

Hej Wina

Det er da dejligt at du ikke har mere skvalderkål end du kan spise dig igennem det. Men i de mængder vi havde det, ville du nok få behov for kostforandring ret hurtigt.

Skvalderkål er en fin og smuk plante de rigtige steder. De forkerte steder er det en dræber. Plantedræber altså. Den ødelægger de mindre kraftige stauder. Og vores hæk, sågar.

Det er en smuk gang naturromantik du beskriver, men desværre forkert – det er langt fra alle planter der kan overskygge skvalderkål.

Hvad hvis din have var fuld af kæmpebjørneklo? Der er da ikke noget smukkere end de hvide skærme, som oven i købet står så majestætisk vinteren igennem...

Hilsen
Martin

Hej martin

kan ik lade være med at smile af dit indlæg...

Forstå mig ret: Debatten om hvorvit man har have til glæde eller sur pligt...

Hvorfor ikke bare dyrke hvad man kan nå og overkomme så det stadig er hyggeligt. og så lade naturen passe sig selv for resten. Er haven så stor så hvad med at sætte et par får eller gæs ud. De vil gerne spise skvaderkål.

Ja, jeg er en naturromantisk drømmer som ikke ejer et skuffejern, men der er masser af fugle, insekter og afslappende hygge i mit univers.

Havde jeg bjørneklo ville jeg fjerne den da den er giftig (giver eksem). Skavlderkål er ikk giftig.

P.S. Har selv haft en hæk som var ved at blive opslugt af kålen. Erfarede at jævnlige ture med plæneklipperen løste problemet.

Venlig hilsen wina

Hej igen...

Det er en spændende debat at følge den om gift eller ej i haven...

Kom lige til at huske en oplevelse jeg gerne vil fortælle videre.

Min nabos baggård støder op til mit bryggers. Mit bryggers er faktisk bare en frostfri tilbygning lavet direkte oven på terassefilsebelægning. Dvs der er ikke noget fundament, kun jord under.

Sidste sommer skete så det at naboen blev træt af at pille ukrudt op mellem sine fliser i baggården, og sprøjtede så med round op.

Såvidt, så godt.

Al hendes ukrudt forsvandt!

Det som derefter skete var, at ude i mit bryggers myldrede det op mellem filiserne med hundredevis af regnorme som lagde sig til at dø! De stivnede og tørrede ind natten over.

Har boet har med mit bryggers i mange år, og har aldrig oplevet noget ligende.

Min nabo, regnormemorderen, piller nu igen ukrudt...

hej og venlig hilsen Wina

Hej Wina

Al gift har en indvirkning på naturen. Ingen tvivl om det. I det nævnte tilfælde er jeg dog temmelig sikker på at din nabo har overdoseret voldsomt, hvis der ellers var en sammenhæng. Roundup skal nemlig slet ikke trænge ned i jorden, blot sprøjtes på det grønne. Og bare en smule.

Det får mig til at pointere at gift er én ting, for meget gift er noget andet! Roundup har den kedelige egenskab at det tager en uge eller mere før det virker. Den tilsyneladende udeblevne effekt får mange mennesker til helt unødvendigt at sprøjte flere gange og måske endda lige komme "en sjat ekstra" i blandingen for at være sikker.

Hilsen
Martin

Hej.

Knud, Du skriver at sprøjtegifte fylder meget i forumet. Hver gang jeg læser et spørgsmål om sprøjtegift tænker jeg: "åh stakkels... nu får han/hun høvl" og jeg er ved at brække mig over de fordømmende reaktioner og moralprædiker der kommer HVER ENESTE GANG, uden at der kommer konkrete forslag på HVORDAN man kan gøre i stedet for at sprøjte.

Jeg har set at DU er god til at komme med konkrete forslag, som regel med gravearbejde :-) og så vidt jeg husker, er det også dig, der har nogle forklarende ord med på vejen om, hvordan ukrudtet breder sig (frø, udløbere osv). Dermed underbygger du også hvorfor du vælger at gøre som du gør. Det synes jeg er rigtig godt og det lærer man af og bliver klogere af!

Derimod bliver man sjældent klogere af moralprædikener, men oftest mere negativ og er man først negativ, så bliver man også trodsig. Jeg gør ihvertfald når jeg føler at folk gør sig ''bedre'' på min bekostning.

Pt er Martin og jeg de eneste der ærligt står frem og siger at vi bruger sprøjtemidler som Round-up, hvis vi ikke kan overskue at løse problemet ved hjælp af økologiske metoder. Nogle af de andre debattører indrømmer at have gjort det engang. (Ja, men I har jo også fået jeres problem med fx ukrudt ned i et omfang, hvor I kan styre det). Kan det passe at vi er de eneste to i dette forum, der bruger det/har brugt det indenfor de sidste par år, eller er folk bange for at blive set ned på? Jeg tror ærlig talt der sidder mange ''næsten-økologer'' som ikke tør stå frem og spørge om alternativer til fx saltsyre osv fordi de dermed er nødt til at indrømme at det er den metode de har brugt hidtil.(At det bare er en metode de har HØRT om, tror vi da ikke en skid på, vel?) Hvordan får vi udbredt de økologiske metoder, hvis vi ikke får de hjemmestrikkede på bordet og givet alternativer til disse videre?

Hvis jeg ikke kender et økologisk alternativ til fx saltsyre, så vil jeg hellere anbefale et godkendt sprøjtemiddel, hvor jeg ved at der trods alt bliver holdt øje med salget og dermed forbruget, end at skræmme vedkommende væk og han/hun stadig bruger saltsyre. Det kan godt være at vi ikke hører mere til det her i forumet, men det er problemet jo ikke forsvundet ved, vel?

Jeg håber meget at denne debat har sat tanker igang om, hvordan vi vælger at besvare spørgsmål om sprøjtegifte. Jeg håber også at debatten bliver mere positiv (IKKE AT VI SKAL TIL AT ANBEFALE GIFT) og at vi får gang i fantasien for at hjælpe folk videre.

Ps,
Knud, jeg er ked af at jeg har lavet rav i dit indlæg. Jeg har forstået at det du ville var, at folk tænker over HVORFOR de egentlig har have og jeg synes det er et rigtig godt spørgsmål du stiller. Det er også meget aktuelt med al den fokus der er på haven. Ikke mindst programmer som Hokus Krokus og Have Haves hvor folk ved et trylleslag får en færdig have gør, at hvis man er nybegynder i en have, så vil man få et urealistisk syn på hvad det vil sige at have en have, hvor meget tid det kan tage og hvilke problemer man kan løbe ind i.

Jeg har lært at det er vigtigt ikke at være for overambisiøs når vi planlægger hvad haven skal bruges til. Her hos os kan det ikke nytte noget at anlægge en stor køkkenhave, da det vil være alt for tidskrævende og det vil være dømt til at mislykkes. Med 4 børn, kan det heller ikke hjælpe at vi fylder haven med sjældne og dyre blomster som vi skal passe ekstra godt på. Børn elsker at plukke blomster og skal lære at det er smartest at løgene/rødderne bliver i jorden, hvis man vil have blomster igen næste år :-) Der skal være plads og råd til at lave fejltagelser som disse i MIN have. De skal også kunne komme ind med de blomster der knækkede, da fodbolden røg ind i bedet, uden at få skæld ud. Vi skal ikke imponere nogen med vores have. Vores familie og vores gæster skal kunne slappe af og nyde det når vi er ude.

Det er derfor jeg har have.

Hej Winnie.

Jeg er en af dem der har prøvet at få noget eksakt viden ind i debatten omkring brugen af sprøjtemidler og et par gange været ved at få ørene i maskinen. Jeg skal lige fortælle, at jeg har haft med jorddyrkning at gøre i 55 år, og dermed været med i hele udviklingen fra ingen sprøjtemidler og dertil hvor vi står nu.

For mig at se er det et spørgsmål om at vide noget om, hvordan man driver jord økologisk. Det var jo det jeg lærte i min grønne ungdom. Og så kombinere det med nogle ting som er kommet til undervejs. Begge dele kræver imidlertid noget viden, som jeg, når jeg læser debatten her på siden, kan synes det kniber meget med. Hvis man driver jord rent økologisk, enten det er have eller mark(jeg har selv en stor have) så udpiner man jorden, til ulempe for livet i jorden. Man kan ikke borttage afgrøder uden at skulle tilføre tilsvarende plantenæringsstof udefra på den ene eller anden måde.

Når det gælder sprøjtemidler, gælder det samme. Jo mere man ved, jo bedre kan man tage stilling til om man vil bruge det pågældende middel. Bare sådan en ting som dosering. Jeg plejer at sige, at en plante kun kan slås ihjel een gang, så der er ingen grund til at give dobbelt dosis, hvad mange ikke kan forstå.

Og hvad vil jeg så med min have?

Den skal først og fremmest være til glæde. Hvad gør det at græsplænen er en skøn blanding af mos, bellis og andre gode sager, at æbletræerne ikke bliver beskåret, at skvalderkålen gror højt nogle steder,når jeg nu kan løbe på en snog på 1m, når jeg kan grave de fineste nye kartofler op, når jeg en dugvåd efterårsmorgen kan gå ned og finde en god pære, et godt æble eller sveskeblomme, og så lade overflodet ligge til gavn for dyr og fugle. Se dyrene komme en månelys nat og gøre sig tilgode med al den nedfaldne frugt.

Mvh Hans

Hej Winnie (m.fl.)

Der er kommet mange fine reaktioner på mit spørgsmål, din er én af dem. Vi lærer kun noget nyt, hvis vi stiller nogle spørgsmål, der ikke findes entydige svar på, og folk er villige til at byde ind med deres EGNE meninger.

Vh. Knud

Det er en rigtig god diskussion, der er kommet igang her, og den vil jeg gerne deltage i.

Jeg har kun en lille rækkehushave, jeg har fuldtidsjob, og jeg har ikke nogen bil. De tre elementer sætter nogen begrænsninger for, hvad jeg kan og ikke kan i min have.

Jeg kan ikke producere kompost nok til at dække havens behov, men jeg kan heller ikke lige hente en trailerfuld kompost på genbrugsstationen, ligesom jeg ikke kan starte bilen og hente et læs hestemøg til mine roser på en gård et eller andet sted. Så der må foretages nogen valg og gås lidt på kompromis her og der.

Jeg indrømmer gerne, at jeg bruger Round Up en gang imellem, men jeg sprøjter ikke – jeg sidder på en lille skammel og maler bladene på den skvalderkål, der gror inde i hækken.

Jeg indrømmer også gerne, at jeg bruger kunstgødning, for jeg ved ganske enkelt ikke, hvad jeg ellers skulle gøre, jf. ovenfor. I år har en flink kollega givet mig en bæreposefuld hønsemøg, og det er jeg meget glad for, for det virker fantastisk og nedsætter behovet for kunstgødning.

Min drøm er, når jeg går på pension, at få en stor have, hvor der er plads til det hele, også det drivhus, jeg ikke har plads til nu. Til den tid vil jeg have TID til at gøre alle de rigtige ting på den rigtige måde, men det kan jeg altså ikke i dag med job, indkøb og en støvsuger, der også skal i anvendelse en gang i mellem.

Jeg elsker min have og bruger gerne al min fritid derude, men jeg er ikke fanatisk økolog. Jeg er økolog inden for det muliges rammer, og jeg sover ikke dårligt om natten af den grund. Jeg er i øvrigt meget enig med Martin i det, han har skrevet i indlæg 12.

Til sidst et kinesisk mundheld:

Vil du være lykkelig en dag, så drik dig fuld.

Vil du være lykkelig et år, så gift dig.

Vil du være lykkelig hele livet, så få dig en have.

Venlig hilsen

Merete

Hej Merete

Bare et lille tip: du kan sagtens købe organisk naturgødning i pilleform, fx Animix eller Fiorina. Det gives på samme måde som kunstgødning. Jeg bruger begge dele i haven, lidt på skift alt efter hvad jeg finder. I år har det været Animix.

Hilsen
Martin

At have have...

er lykken når ens 2 årige sønnesøn stråler af lykke over at finde en hel "jordbærmark" af skovjordbær
– at høre hanen gale "go morgen" ved 6-tiden
– at gå med bare fødder i det dugvåde græs
– at være helt sikker på, at gamle damer med store haver er smukkere
– at haven er så smuk, trods sine 6.000 kvm, jeg tror selv, det skyldes at alle kanter er tæt beplantet og jeg har kørt 15 kubikmeter champost ud i alle bede
– at haven får ens tanker til at flyve – drømme – tro på uendeligheden
– at pante et tempeltræ og vide at ens datterdatter vil opleve træets storhedstid, tænk hvis alle tænkte, jeg gider ikke, jeg kan alligevel ikke se det endelige resultat
– jeg er glad for mit liv, måske meget på grund af min have, pyt med at hyld og birk æder lidt af skoven, parcellen er 22.500 kvm – så det er da luksus at dyrke de 6.000
Rådyr, ræv, harer alle tager deres bid, men der er alligevel nok til alle.

Mit råd – tag det roligt, men jeg ved da så godt, at det er lettere at sige, når man er i 60erne end når man er helt ung og har så travlt.

Hej Carina.

Hvor har du ret. Og det lyder som en rigtig oase du har.

Giv naturen tilbage til naturen, og tag kun det du har brug for.

Hej fra Wina.

For 2 år siden overtog min mand og jeg et hus med tilhørende grund.Have kunne man nemlig ikke kalde det,for dels var der traktose mange steder,dels havde brændnælder,peberrod,bynke,rejnfan,tidsler,skvalderkål osv invaderet.

Huset ligger nærmest ude på markerne og nærmest os er de dels opdyrkede,dels braklagte.Desuden er der juletræsplantage,mose og skov som eneste naboer.

Jeg indså hurtigt at med alt det omkring mig,og dermed en masse omkringfarende frø hvert år,måtte vi have en overkommelig opdeling som med tiden kan blive til en have.Desuden har vi begge arbejde og jeg har dårlig ryg så alting må tage sin tid.Desuden skal alt gøres manuelt da vi ikke ejer nogen former for maskiner i haven.

Alt er blevet gjort i etaper-et lille bed af gangen og flis i gangene imellem.Grøntsager dyrkes så tæt som muligt men efter rotationsplan.4 ialt.æbletræer er plantet masser af roser og hyld og tørn er formklippet og nogle steder opstammet.Blomsterbede og skråninger fyldes ud til bristepunktet og jeg har forspiret ufatteligt mange stauder og sommer blomster selv,da vores økonomi ikke kan holde til ret mange indkøb.Vi har sået lidt plæne,men bortset fra at slå den må den passe sig selv.På begge sider af huset,og det er ret store arealer,er der perlesten og vinder jeg i lotto skal det laves om.Indtil da får det Round – up 2 gange i sæsonen.

Vi har fortsat masser af ukrudt, men ved at gå jævnlige runder og plante tæt og være over det med hakkejernet synes jeg faktisk at det er blevet overkommeligt og vores grund ligner efterhånden en have.Tilgengæld har jeg ikke de fjerneste skrupler over at give et helt umuligt og uoverkommeligt område et pust med Round–up.

Jeg tror også at et meget varieret indhold i haven af insekter,tudser,pindsvin og især fugle er med til at holde styr på det hele.

Hverken min mand eller jeg har uanede kræfter eller er supermennesker,men vi elsker at være ude og nyde det hele.For at kunne det må der være en vis orden og justering.Ellers ville her hurtigt se ud som da vi startede og selv om jeg nyder tidselblomster og mælkebøtter er der da så rigeligt lige udenfor – min have.

Hej Vina og Carina
Jeg deler til fulde jeres syn på det at have have.

Man føler sig næsten som et træ, med rødderne dybt i mulden.

Glade havehilsner
Bente Hornbech

Det kalder jeg en engageret havedebat og interesse. Det er måske et formål til os, fra "bænken".

Så I den forleden, i tv, med kvinden der også gerne vil dyrke have. Hun såede, vist nok salat, i en række, og ikke fattede hvorfor det kom op, temmeligt spredt. Hun tiltog sig så den ulejlighed at plante dem ud i en snorlig række.

Da så en bekendt kom på besøg, forundrede sig over forløbet og derfor spurgte: "Hvorfor planter du ukrudtet ud i rækker"?

Gad forøvrigt vide om det glimrende udbud af kompost fra kommunerne, kan undgå at indholde (dræber) snegle? håp

Kære Hans Åge.

jeg har ikke set udsendelsen du omtaler,men kan oplyse at jeg for år tilbage også har haft den tvivlsomme fornøjelse " at dyrke ukrudt". Kors hvor jeg følte mig tumpet.

Nå,al begyndelse er svær og efterhånden går det bedre.jeg tænker ofte på hvor let det ville have været at miste modet og opgive.Aldrig mere have en have.Derfor er det så fint at der findes sider som disse som kan hjælpe,råde og vejlede.og måske give lysten til at gå på istedet for at gi'op.

Kommunekompost er jo varmebehandlet så egentlige snegleæg osv. finder man næppe.Tilgengæld har jeg en bekendt som har testet det fra vores kommune og det er fyldt med tung metaller,siger han.Jeg bruger det ikke og har ikke behovet,men det er da tankevækkende hvis det er korrekt.

Venlig hilsen Sanne