Lerjord

Kolonihave,just overtaget -med meget store lerjordsområder.

Jeg er begyndt at grave,vende-men hvad kan jeg tilføre for ikke at få en lige så hård og svær jord til næste år?

b.v.

Men kan grave lidt af leret væk og fylde mer jord på eller man kan bare fylde jord på så man ikke kommer ned i leret

p.s man skal bare passe på at der ikke kommer til at stå vand på leret for så dør planterne

Kompost, kompost, kompost, helst fra en varmkompost, spredt ud i sen efterår. Døde plantedele i 5–10 cm højde som jorddække før vinter.

Det hjælper ikke med sand og grus, det bliver jorden bestemt ikke mindre hård af, jeg har prøvet.

Det skulle være godt at så grøngødning nu (læs om det her i Havenyt). Men hvis det ikke spirer tæt nok, er det nu bedre med et rimeligt lag af gerne halvvejs nedbrudt plantemateriale som vinterdækning.

Efter at have lavet en rigtig varmkompost et par år og spredt det i et 5–10 cm tykt lag, kan jeg for alvor se og mærke forskel. Jorden i urtehaven kan løsnes med en greb, den er let og der er ingen hårde knolde, og planterne gror som pokker (hvis de ellers får vand). I blomsterbede, der ikke er rørt i flere år, er jorden stadig som cement.

Som en start vil jeg anbefale dig at smide alt det, du luger væk og beskærer væk, på jorden. Pyt med om der er frø i, dem kan du altid luge væk næste år. Tag gerne alt det, du ellers har smidt på "komposten". Dog ikke mere end et ca. 10 cm lag, ellers vil det rådne og give noget mindre rart og surt jord.

Hej Birgitte.

Vores have består osse af tung og fed lerjord. Min meget dygtige planteskolemand anbefaler sand. Ganske almindelig billig sand, som du lægger et godt tykt lag af, og som bliver arbejdet ned i jorden efterhånden som du arbejder med den. Den metode har vi nu brugt i 7 år, og vores planter stortrives. Når vi synes at jorden bliver for hård at arbejde med, fylder vi blot noget mere på.

Nemt, godt og billigt.

Rigtig god arbejdslyst.

Hilsen Jette

Hej Birgitte.J
eg tilslutter mig rådet om at alt plantemateriale lægges i bedene.Der er ingen grund til at drage omkring komposten først.Hvis bare tilført materiale ikke er for tykt,sørger regnorme og mikroorganismer og frost for resten.Nedfaldne blade,græsafklip og ukrudt.(Jeg plejer nu at undgå det der blomstrer)osv.Køkkenaffald sågar, hvis man kan holde ud at det ser noget uordenligt ud.

Der er lavet nyere undersøgelser der viser at der faktisk ikke er den store gevinst at hente ved at kompostere først.Man kan udemærket delvist nedgrave nyt kompostmateriale, i moderate mængder.

I min have bliver der generelt intet fjerne andet end det vi spiser eller dyrerne tager.Allt går tilbage til det kredsløb det oprinder af :Kattegrus og ekskrementer (komposteret),potteplantemuld,aske,savsmuld,grene blade,stængler og ukrudt osv.Jeg har et par forskellige bunker som består af forskellige lag og de er der bare...Tiden går og næste forår er de tjenelige til jordforbedring.

Meget andet ryger direkte i bedene og så er der den egentlige kompost som ligger og hygger sig og bliver vendt 2 gange i løbet af året.Alt trives og en umulig jord for 2 år siden er ved at være god.

håber du kan bruge det til noget.

Venlig hilsen Sanne

Det vi på Fyn kalder grus, kaldes i Jylland sand. Det rigtige er groft bakkegrus, organisk materiale og så dyrkning. Så hjælper ormene nok med udluftningen af jorden ved perforeringen.

Jo jo.men regnorme kan jo ikke leve af hverken sand eller bakkegrus.Og min pointe er at det er vigtigt med en konstant men moderat tilførelse af plantemateriale.Og dernæst,sørger regnormene for resten.Den der med tilførelse af snad har jeg det noget svært med.Så skal det jo ihvertfald være i inddæmmede bede a'la højbede.Jeg kan jo tydeligt se hvordan mit perlegrus stille og roligt forsvinder ned i jorden,også hvor der overhovedet ikke kommer tunge køretøjer.

Men det er jo bare min mening.

Bevares,vi fjerner da immervæk tidsler og brændenælder osv.men det er småplanter.Og kontrasten til den del af " haven " eller om man vil " vildnisset" vi ikke for alvor er gået igang med endnu, er jo slående efter blot 2 år.

Lerjord kan være bøvlet indtil man for den luftet og for gang i en naturlig kompostering.Tilgengæld er det en velsignelse på så mange andre måder fordi den holder på både fugtighed og næringsstoffer og er forsåvidt i sig selv meget næringsrig.Så når man først har fundet ud af at løse komprimeringsproblemet vil glæden ingen ende tage.(Ha,ha)
Venlig hilsen Sanne

I vores have har vi også tung tung vandlidende lerjord, som vi altid plejer og passer og holder dækket med plantemateriale og en gang i mellem blander lidt sand i – det hjælper dt hele.

For nylig opdagede vi en lidt speciel kur mod tung lerjord, da vi ville omdanne endnu et stykke af græsplanen til bed (vi tager det i små bidder da det er ret hård at grave i.)
Det skulle gå stærkt, så vi gravede græsset af sammen med det øverste lag jord, og stod med ca 1m2 rendyrket lerjord.

Samtidig stod vi med restprodukter fra egen ølbrygning – nemlig ca. 5 kg malt.

Det blev blandet i jorden sammen med en par gode skovlfulde sand og en omgang kompost.

Bortset fra malten var det nøjagtig den samme kur som vi plejer at give vores jord, men der var meget hurtig stor forskel at se.

Det tilsatte malt (knust, mæsket byg) har givet jorden en god krumme struktur, så den nu nærmest er nem at have med at gøre, allerede første år vi ville dyrke grøntsager i det – der plejer det først at være efter et par sæsoners hårdt arbejde.

Nu ved jeg godt at ikke alle brygger deres eget øl, men med alle de mikro bryggerier der efterhånden er skudt op rundt omkring, så er det måske ikke helt umuligt at få fingre i en god balje af deres restprodukter.

Virkningen holder ikke i længden idet malten som alt andet organisk materiale bliver nedbrudt, og hvor meget næring der er i det, skal jeg ikke kunne sige, så det er stadig nødvendigt med alle de andrer tiltag man laver på en tung lerjord, men man kommer hurtigere i gang med en behagelig jord, og det er da også værd at tage med.