Bornholmsk figen

Min 4 år gamle bornholmske figen næsten gået ud,dog kommer der et nyt lille skud op fra roden,hvad kan grunden være? er det frosten her sidste vinter,eller for meget vand,der hvor den står en der ret fugtigt lidt nede i jorden. er der nogen med samme problem,eller som har et bud på en løsning,hører jeg meget gerne om det.mvh.jj

Figen er under danske forhold kun delvist hårdfør, så står planten koldt eller er vinteren hård øges risikoen for tilbagefrysning. Den fugtige jord omkring rødderne øger sårbarheden lidt her. Overvintring klares bedst i veldrænet jord. Normalt skal figen vinterdækkes grundigt, med halmmåtter, aviser eller vintermåtter. Der er i år en række forskellige planter, der er frosset tilbage eller er helt døde på grund af den normale (?) kolde vinter, vi de senere år næsten har glemt hører danske forhold til. Det er naturligt at planter, der i varme år har klaret skærrene uden frostskade og er blevet store, nu fryser tilbage. Du må sætte din lid til at planten de næste, forhåbenligt lune, sæsoner kommer igen. Vissent ved fjernes.

Jag köpte ett Bornholmsfikon i lördags, och då fick jag tipset att jorden SKALL var fuktig på vintern och att den ska planteras i torvrik jord...

Vad är det som gäller egentligen?

Mvh, Per, Laholm, Sverige.

Jorden bør være normalt fugtig, men ikke direkte vandlidende.

Tack för tipset, Henrik.

Efter allt regnande de senaste dagarna så känns det som att den drunknar...:o)
Vi hoppas på lite sol framöver.

Mvh
Per

Hej, här kommer en fråga tvärs över sundet.

Vi har en Bornholmsfikonplanta som vi satte i våras. Den bär nu ganska rikligt med frukt. Hur vet jag när frukten är mogen? Tacksam för svar.

Ingemar

Hej Ingemar.

Så kul att ert fikon bär frukt redan. Det gör inte vårt, men det har en massa ärtstora fruktanlag som vi hoppas mognar nästa år. De är mogna när frukterna mjuknar, spricker och hänger slappt nedåt. Om ni har frukter kvar som är halvmogna när bladen fallit så kan ni ta bort dem.

Fråga: Var hittade ni er planta och var är den planterad (ute/växthus/kruka)?

Maila gärna till moxie@myself.com
Per i Laholm.

Hvis man skal sylte fignerne, skal de høstes lige før de sprækker. Men til at spise friske, smager de som nævnt ovenfor bedst, når de er ved at sprække og føles helt bløde. Nogle foretrækker dog at spise dem, inden de bliver helt søde og meget bløde. Men det finder du ud af, når først du har figner på træet.

Her er en oversigt over artikler om figner: www.havenyt.dk/soeg/?q=figen

Tack Per i Laholm och Karna Maj för era svar angående min undran över fikons mognad. Jag köpte min fikonplanta som då var ca 40 cm hög på en plantskola precis när man kommit in i Vellinge (utanför Malmö). Tog bort en del gatsten på min garageinfart och grävde en hyfsad grop där som jag fyllde med kompostjord. Planterade
, vattnade. Idag är den ca 60 cm med en hel del frukter och fruktanlag. Den största frukten är väl som en mandarin. Plantan står i söderläge. Är efter Era svar dock tveksam om jag hinner få någon mogen frukt i år. Får hoppas på en tidig vår nästa år istället. Tack för svaren än en gång och tack Havenytt för en trevlig hemsida!

Ingemar utanför Malmö

Jeg bor på Østbornholm og har et ca. 4 meter højt figentræ, som frøs ½ meter tilbage i vinter. Frugten bliver lidt brunlig i skallen, når den er moden. Prøv at grille dem. Det er en himmerigsmundfuld.

Hans, jag var på underbara Bornholm förra helgen och tittade storögt på alla härliga fikonträd... Jag fick smaka färska fikon från Klostergaarden i Allinge, och det var en upplevelse. Känns som att det lär förbli en dröm för oss på det svenska fastlandet med så höga träd (utom möjligtvis sydligaste Skåne).

Det blir återbesök på Bornholm! :)

Denna tidiga vinter... Mitt Bornholmsfikon har blivit mjukt i grentopparna efter de kalla nätterna. Ska de klippas nu eller kan man vänta till våren? Är det skadligt?

Skall man ta bort marktäckning när vädret nu blir milt igen?

Hoppas någon kan hjälpa mig med svar.

Tack på förhand.

Per i Laholm.

Hej Per

Jeg venter altid til april, da der så sjældent kommer flere frostskader den sæson.

Jeg dækker ikke mit træ om vinteren; men vores øklima er lidt anderledes end jeres.

Jeg har ferieret på Hallandåsen både sommer og vinter.

Venlig hilsen
Hans

Hej Hans,
Jodå, mitt fikon lever, men det ser ut som att det börjar om nerifrån marken. Jag vet att det finns fikon som klarar sig bra i våra trakter, så helt omöjligt ska det inte vara. En fråga; hur kallt hade ni som kallast i vintras?

Vänliga hälsningar
Per

Hej Per

Det koldeste var ca. 10 grader celsius, så det var ikke så slemt.

Jeg prøvede sidste år at lave nye træer ved at stikke årsskud i urtepotter. Der er 2 ud af 10, der kommer.

Du kan få det ene, hvis du kommer forbi på Vasegårdsvejen 1, Listed, 3740 Svaneke.

Venlig hilsen
Hans

Hej igen, Hans.

vi hade -16 som kallast, men det var extremt. -10 är ovanligt kallt här, så jag hoppas på en mildare vinter nästa år.

Våren har däremot varit väldigt trevlig så här långt (utom de senaste 3 dagarna).

Kommer jag till Svaneke (vilket jag garanterat gör någon gång) så lovar jag att titta in till dig!

Väliga hälsningar
Per

Hejsa.

Købte et lille figentræ (meget lille) på Bornholm sidste sommer, har læst et sted man skal nippe det når der er over 5–6 blade i starten. Nu har jeg lige plantet det ud ved en sydvendt mur, men syntes bladene begynder at blive brune i kanterne. hvad kan de skyldes, har jeg givet det for meget vand til at starte på?

V/H Lena.

Hej Lena,
Jag är inte säker, men det kan också vara att de blir brända av solen om det planterats ut nyligen och den inte är van vid direkt solljus.

Vänliga hälsningar
Per

Hej Per.

Ja det var en mulighed, for den er lige kommet ud for første gang, i strålene sol, måske jeg skulle skærme den lidt i starten, men tak for svaret.

Venlig Hilsen.

Lena :-)

Jeg vil gerne plante et figen- og et ferskentræ op ad en sydmur jeg netop har fået lavet og pudset.

Hvilke sorter kan du anbefale?

Kan jeg plante i august?

Planterne skal stå på en fliseterrasse. Hvor dybt og stort et hul skal jeg grave. Hvilken jord skal jeg fylde i hullet?

Glæder mig til svar
Hilsen
Kirsten

Hej Kirsten.

Jeg har købt min på Bornholm, den var ca.15 cm. og ved ikke hvad for slags det er, har kun gravet den ned som man gør med roser. Det første halve år havde jeg den i min stue, var bange for den var for lille at plante ud. Plantede den så ud i maj mdr. Den har 6 figner på nu og står godt, den er vokset ret meget på 3/4 år.

Hilsen.

Lena.

Hjælp til mit figentræ, der er ved at visne – Mit lille figentræ – med figner på – har jeg haft i 14 dage. Vi har ingen have, så det står i solen på terassen, hvordan skal man passe det. Hvor meget vand skal det have og hvor ofte?

Hej Anja.

Tror du skal ta' det med ro, mit gjorde det samme da jeg havde sat det ud, bladene blev gule, og faldt af. Du skal bare sørge for det står i en stor potte, og jeg vandede det når jeg syntes jorden var tør, det stod i et sydvent vindue det første ½ år, indtil jeg flyttede det ud her i år.

V/H.

Lena.

Vi var på bornholm, her i sommer (juli mdr). Jeg fik her fat i et sideskud, desværre uden rod. Jeg satte herefter dem i potter som stiklinger. og nu har jeg fire skud som er begyndt at sætte blade. Hvordan overvintrer jeg disse?, eller kan overhovedet overvintres da de er sat så sent på året?, jeg tænker på om de kan nå at slå rødder.

Vh
Børge

Hej Börge,

Eftersom plantorna är små och det snart är efterår så hade jag låtit potterne stå ute tills plantorna tappar bladen och nattfrosten börjar komma. Sedan hade jag förvarat dem svalt (ikke vaerelsetemperatur!) över vintern, +5–7 grader. De behöver inte lys eftersom de har fällt bladen. Håll jorden lätt fuktig – inte för våt.

Så har jag gjort tidigare med andra fikonplantor och det fungerar utmärkt!

Jag har även hört att någon har provat att ha dem i kylskåp när de är små... Det borde också fungera eftersom temperaturen är idealisk.

Lycka till!

Per

Hej igen, Börge

Jag ville bara lägga in en reservation för den händelse att dina sticklingar inte utvecklat rötter. Om de inte har det så kan det bli knepigare – men prova!

Vänliga hälsningar
Per

Hejsa.

Mine figentræer stod inde i stuen hele sidste vinter, da de var helt spæde, det tog de ikke skade af, nu er de ca 1m høje, og ved ikke rigtig om jeg kan lade dem overvinter ude, eller om jeg skal ta dem ind, nogen der ved det?

V/H
Lena :-)

Hej Lena,

Det beror lite på vilken sorts fikon du har och hur mild vintern är där du bor.

Om du redan har planterat dem utomhus så kan du ha dem kvar om du täcker marken och kanske skyddar grenarna med fiberduk när det är som kallast i vinter.

Om de står i kruka fortfarande så tror jag det är bäst att ta in dem.

Om du ska plantera nästa år så gör det så tidigt du kan, exempelsvis i april

Vänliga hälsningar
Per

Hej Per.

Tak for oplysningen. De er købt på Bornholm mine træer, og har dem i en have op ad en sydvent mur, men tror nok jeg skal ta' dem ind for en sikkerheds skyld, der er figner på dem, godt nok kun 6 stk på det ene og 4 på det andet. Jeg har en dejlig stor kælder så tror jeg stiller dem der.

Jeg bor på Sjælland, så ved ikke hvor koldt der er i forhold til hvor du bor.

V/H.

Lena.

Hej Per.

Tak for oplysningen. De er købt på Bornholm mine træer, og har dem i en have op ad en sydvent mur, men tror nok jeg skal ta' dem ind for en sikkerheds skyld, der er figner på dem, godt nok kun 6 stk på det ene og 4 på det andet. Jeg har en dejlig stor kælder så tror jeg stiller dem der.

Jeg bor på Sjælland, så ved ikke hvor koldt der er i forhold til hvor du bor.

V/H.

Lena.

Hej Lena,

Jag bor i södra Halland, så jag tror att vi vanligtvis har lite kallare vintrar än er. Trots detta så har närmaste grannen haft ett fikonträd utomhus i flera år utan problem, så jag tror att dina skulle klara sig. Fast tar du in dem så är du ju verkligen säker.

Hoppas det blir bra för dig.

Mvh
Per

Hej Per.

Jeg tror det ser sort ud for mine planter. Stiklingerne er begyndt at blive brune, på stænglen, så jeg tror at de er ved at rådne. Dette skyldes nok at jorden har været alt for våd. Jeg har nu drænet jorden for vand så den nu kun er fugtig, og har taget dem ind og sat dem i et vindue mod nord. men de har ikke sat rødder endnu. Vi får se hvad tiden bringer.

Vh Børge

Hej Børge.

Hvis jeg var dig ville jeg sætte planterne i et syd vindue, det gjorde jeg med mine da de var nye, de fik også lov at blive tør imellem hver vandning, der stod de så hele vinteren indtil jeg flyttede dem uden for, og indtil nu med godt resultat.

V/H.

Lena.

Hej Lena.

Tror du det går, selv om de ikke har slået rødder endnu?. Jeg har tre planter så jeg kan da prøve at flytte evt. 2 af dem til et syd vindue.

Lena,
Du skrev att sticklingarna börja bli bruna på stänglen (stammen?). Frågan är: Hur ser bladen ut? Att stänglen blir brun är helt normalt eftersom den blir förvedad. Nya skott är alltid gröna för att sedan bli bruna när de förvedas. Titta på en av mina:

www.alltomtradgard.se/forum/albums2/full/3532_1094111099_20040902S1SSMALL.jpg

Har du möjlighet att skicka någon bild så man kan se hur det ser ut? Du får gärna maila mig. Adressen finns under mitt namn här ovanför.

Jag hoppas på att det är helt naturligt.

V.h.

Per

Hej Per.

Det var ikke mine stiklinger der var ved at blive brune, men derimod Børges, der skriver oven over mig. Har desværre ikke nogen billed af mine, og har ingen digital optager. Men går alligevel ind og ser på dine.

V/H.

Lena.

Börge,
Jag blev lite förvirrad... Det jag skrev till Lena var menat till dig. Jag klipper in det här:
Du skrev att sticklingarna börja bli bruna på stänglen (stammen?). Frågan är: Hur ser bladen ut? Att stänglen blir brun är helt normalt eftersom den blir förvedad. Nya skott är alltid gröna för att sedan bli bruna när de förvedas. Titta på en av mina:
www.alltomtradgard.se/forum/albums2/full/3532_1094111099_20040902S1SSMALL.jpg

Har du möjlighet att skicka någon bild så man kan se hur det ser ut? Du får gärna maila mig. Adressen finns under mitt namn här ovanför.

Jag hoppas på att det är helt naturligt.

V.h.

Per

Hej Per.

Desværre kan jeg ikke sende foto, da jeg ikke har digitalkamera. Men nu er planterne gået ud, de sidste blade er faldet af og stammen er helt brun hele vejen op. Men på en cykeltur kom jeg forbi en have hvor de havde en figen stående i haven. Ved forespørgsel om planten, viste det sig at den var omkring 3 år. Og jeg fik tilbudt at få det halve af planten. Om det er en bornholsk figen vidste de ikke. Spørgsmålet er nu, hvordan kan man se forskel?. Jeg kan oplyse at bladene lugter meget af kokos.

Vh Børge

Hej Börge,

Det var tråkigt att de inte klarade sig.

Hur man ser skillnad på Bornholmsfikon och andra sorter kan jag dessvärre inte svara på. Det enda jag vet är att Bornholmsfikon (eller Precose de Dalmatie som det också heter) är självfertilt, det vill säga; det befruktar sig själv. Det är inte alla sorter som gör det. Vissa behöver en liten insekt som inte finns på våra breddgrader. Du kan säkert fråga dem du fick plantan av. Jag vill minnas att Bornholmsfikon blir ganska mörka, nästan svarta, när de mognar. Jag är dock inte 100% på detta.

Jag vet bara att en spansk sort som jag har har väldigt vit stam, men det verkar inte vara självfertilt. Inga frukter på två år.

Lycka till med ditt nya fikon!

Vh Per

Hej Per.

Jeg har fået at vide at den sidste år bar en del frugter. Den jeg fik havde enkelte frugter, nogle var på størrelse med golfbolde. Den stod på et ikke lunt sted, hvor der var træk. Lige nu har den haft det lidt svært efter flytningen, bladende er blevet svedne af den stærke sol, men nu må vi se til næste år. Jeg har plantet den op ad en mur mod syd, hvor der også er læ. Skulle alt gå galt, må jeg se om jeg kan få fat i en ægte bornholmsk figen. Jeg ved ikke om de kan købes i sønderjylland. Lige nu ærger jeg mig over at jeg ikke købte en figen med hjem fra Bornholm.

Vh. Børge

Hej Börge,

Så bra att det har fått fikon tidigare! Då är det i alla fall en självfertil sort.

Om det ska stå ute i vinter – glöm inte att täcka marken runt om plantan. Rötterna är inte så väl utvecklade.

Mitt Bornholmsfikon står bakom en Spireahäck och har inte någon vägg, men där är relativt skyddat. Vi får se om det klarar vintern. Det finns bilder på

community.webshots.com/user/pelleme

Under "Sw subtrop.garden" sidan tre finns bilder på mitt Bornholmsfikon.

Jag hoppas på sticklingar av ytterligare ett Bornholmsfikon av en vänlig man på Bornholm, och det ska jag senare plantera mot en sydvägg.

Visst borde det finnas Bornholmsfikon på Jylland! Kontakta:
www.bo-groent.dk/
och fråga dem. Jag vet att de har sålt sådana fikon på Bornholm.

Berätta gärna hur det går! Jag håller tummarna för dig.

Vh från ett sommarlikt Laholm
Per

Hej Per.

Den plante jeg har fået, havde store rødder. Man kan se at det er fra den del der har stået i en blomsterpotte, da rødderne er helt filtret ind i hinanden og har form som blomsterpotten. Tror du jeg skal plante den i en potte igen og sætte den svalt vinteren over?. I Havenyt på andre sider skriver de at man skal plante den i en ca. 25 liters potte. Jeg skal nok huske at berette senere om hvordan vinteren er gået.

Vh Børge.

Hej Börge,

I de fall där rötterna har snurrat runt i krukan så bör man skära tre eller fyra snitt uppifrån och ner i jordklumpen (½-1 cm djupt) för att frigöra snurrade rötter och underlätta för nybildning. I annat fall kan den kväva sig själv.

I ditt fall hade jag gjort så som jag skrev och sedan planterat den i en stor kruka som du blev rekommenderad att göra.

Jag hade låtit den stå ute eller, om du har, uterum tills den tappar bladen. Sedan hade jag ställt den svalt över vintern (köleskabstemp) och bara hållit jorden fuktig.

Den ska inte behöva något särskilt ljus på vintern eftersom den tappar bladen. Jag har haft fikon mörkt på vintern och det har gått alldeles utmärkt.

Vh Per

Hejsa Per.

Har været inde og beundre alle de tropiske blomster du har, mine cannaer er først lige kommet i blomst nu. Mine figentræer går det fint med, men tror du ikke jeg skal fjerne de store figner der sider på dem nu, de når jo ikke at blive modne?

V/H.

Lena.

Hej Lena,

Kul att du gillar mina bilder. Med Cannorna är det lite fusk, för de var nästan i blom när jag köpte dem...

De fikon som inte hinner mogna i år ska du helst ta bort så att inte plantan lägger onödig energi på dessa.

Soliga hälsningar från Laholm
Per

Jeg har læst med interesse jeres indlæg frem og tilbage.

Jeg har selv en rigtig god figen. om den er bornholmsk aner jeg ikke?.

Den fik jeg sidste år som et lille rodskud fra mine forældres der står på en sydside på Møn.

Deres plante er ca. 4 meter høj og beskæres kraftigt hvert år.

Jeg har plantet min i mit "middelhavs"bed på sydsiden af mit hus- her deler den jord med rosmarin, isop, madonnaliljer og iris. Den er nu ca. 1,2 meter høj, har i år givet ca. 8 store lysebrune figner og der er en 10–15 på vej- hvis bare september bliver ok. Jorden er mildest talt elendig, meget tør,og stenet, med masser af kalk i. Den fik lidt hønsemøg i foråret og ellers har jeg intet gjort. Dækkede den med lidt gran sidste år. Mine forældres bliver slet ikke dækket- den er for stor. den fryser lidt tilbage – men det klippes bare væk. Så "Mønske? " figner er også en mulighed her i sydsjælland.

Hej Henriette,

Jättekul att höra om fungerande fikon på Mön! Allt det här med vintertäckning och sådant är nog mest för mig som bor i ett lite kallare vinterklimat än er i Danmark, men jag förmodar att det kan bli ganska kallt även hos er. Lite täckning är aldrig fel.

Jag blev väldigt nyfiken på din Medelhavsbädd: Har du Rosmarin ute hela vintern eller tar du in den? Jag har inte provat att övervintra den utomhus ännu, men jag har hört att man lyckats i Helsingborg.

Jag ska plantera ytterligare ett fikon nästa vår, och det blir mot en södervägg. Mitt fikon som jag har idag har ingen vägg alls som skyddar. Det sitter många frukter på det ca 185 cm höga lilla trädet, men jag tror inte att någon hinner mogna i år.

Mager jord är ingen nackdel. Det som överraskar mig är däremot att det är mycket kalk i jorden, för jag har hört att de inte vill ha det. Hmm...jag ska nog göra ett experiment...

Henriette, har du bilder från din trädgård? Det vore väldigt trevligt att få se den.

Vänliga hälsningar från fikonfantasten
Per

Hej Per-
jeg skal tage et par billeder en af dagene!-
ja mine rosmarin står ude på 4 år- de bliver dog vinterdækket- med gran grene.

Den ene trives bedre end den anden- måske skyldes det at den er taget som stikling fra en meget stor hårdfør rosmarin som min mor har- mens den anden er købt billigt i Netto (importeret direkte fra Italien så den danske er nok mere vant til vores kulde.

Normalt bliver her max 10–15 minusgrader hos mig
– men både figen og rosmarin har overlevet 20–25 minus grader!- men da var der heldigvis også meget sne som beskyttelse.

Om kalk- tjah min engelske havebog siger at hvis ph er under 6 v så skal man kalke – det er i hvertfald ikke et problem her på Møn.

Min figen har i dag(hvor det blæser meget) tabt lidt blade- men det er vel kun en fordel så får frugterne mere sol- og vi spiste i dag 4 brune søde figner til morgenmad ;-)
Hilsen
Henriette

Hej Henriette
Og her på Bornholm har jeg flere hundrede figner på mit træ; men de er langt fra modne. Nå, vi er som regel 14 dage senere med naturen end I er, så det kan måske nås endnu, selvom jeg tvivler. Prøv at grille fignerne. Det smager pragtfuldt. Sødmen og smagen kommer rigtigt frem.

Venslig hilsen
Hans

Her syd for Nakskov på Vestlolland har jeg også modne figner på friland. Det er ca. en uge siden jeg begyndte at spise de første. Jeg får lige nu 3–4 modne figner om dagen, og der er mange flere på vej. Det er 1–2 uger senere i år end i mere varme somre. Mit træ er ca. 25 år gammelt og 3–4 m højt og det er sjældent, at grenene fryser tilbage – og kun den yderste del af dem. Det står et ret skygget sted, hvor det ikke får så megen sol. Til gengæld er der god læ.

Det er ikke en bornholmsk figen – min har mere fligede blade og er købt i en planteskole.

Hej!

vi var på bornholm sidste sommer,og købte et figentræ i sommerfugle landet. vi bor i norge hårdførheds sonen her er 5. vi havde 2 figner på det sidste år (altså første året) vi har haft det i stuen hele vinteren. nu på skrivende stund har det vokst sig dobbelt i højden og har 6 kæmpe store blade på. det jeg gerne vil få svar på er om vi kan resikere og plante det ud på sydvendt side, ind til husvæg,og da vil overvintre der. med tildækning. hvor meget plads må den have (f.eks fra husvæg) vi har på det koldeste her -20 om vinteren, så er meget i tvivl om det vil klare sig ude, selvom jorden aldrig har fryst indtil huset så derfor MÅSKE et godt sted for figen?

håber på svar.

Hejsa Marianne.

Jeg har også købt et Figentræ på Bornholm, det er 2–3 år siden, mit det står om sommeren ved en Sydvendt mur, men har ikke turde at lade det stå uden for i de 2 vintre da jeg syntes det skulle være noget større, mit har nu fået en ekstra stamme på, der er 10 blade på den ene og 2 på den anden stamme. Mit står stadig i en stor krukke men gravet ned, så er den nem at få op til vinter igen. Jeg kunne godt tænke mig at mit om ikke længe skulle være midt på min græsplæne, da jeg så på Bornholm at de godt kunne stå frit.

Hilsen Lena.

Vores Figen blev – uden sortan-givelse, men utvivlsomt af hol-landsk proveniens – anskaffet fra den sørgeligt hedengangne Lønå Planteskole i 2000. Den var dengang ca. 60 cm med fire ledeskud. Den bor i beskyttede omgivelser i vores lille gård i en ca. 60 cm dyb grøft med "muldjord til potteplanter". I grøften vokser yderligere to Brombær, én Fuchsia, én Hibis-cus, diverse Klematis og en god del løg og knolde. Der er endog blevet plads til et lille vand-bassin. Da vi overtog huset, var gårdens eneste inventar et skraldestativ. Gården er ellers flisebelagt med et solidt under-lag af stabilgrus og bygnings-affald. Altså rimeligt selv-drænende. I tørkeperioden skal vandkanden svinges flittigt.

Træet er i dag godt to meter i højder med en tilsvarende kronediameter. Frugtsætningen er rigelig og af god kvalitet. Det første år blev det vinterdækket, siden har det klaret sig uden. Beskæring er indtil nu kun sket som formning, men allerede næste år skal der mere til.

Desværre skal vi til næste sommer have udskiftet vore facader, og det kommer til at true vores Figen. Derfor søger jeg – som en sidste udvej – gode råd om stiklingformering; der bliver nok at forsøge sig med, men hvordan og hvornår?

På min arbejdsplads blev en godt fire meter høj og flittigt bærende Figen skåret ned til jorden i forbindelse med en bygningsrenovering. Den er i dag tilbage i fin form. Det foregik sent efterår, men vores forestående renovering skal starte i juli, netop som træet står i bedste flor. Er det en løsning? Er der en bedre?

Venligst Michael

Hej Michael

Stiklinger tages i august/september for at få det bedste resultat.

Venlig hilsen
Hans

Hejsa.

Hvordan laver man stiklinger af træet? og hvordan skal de behandles det første stk. tid? og hvad for en jord er bedst til dem så?

Mange spørgsmål på en gang,men vil blive glad for at høre om nogen har et råd.

Hilsen Lena :-)

Hej Lena

Stiklingerne skal være ca. 15 cm og ikke af "gamle" grene. De sættes i en urtepot med blomsterjord, (3 stk. i hver for at være sikker. De kan omplantes om foråret, hvis alle 3 kommer). Vand dem godt igennem og dæk dem med hvid tætsluttende plastik i begyndelsen. Hvis man i starten af året giver dem varme i bunden, har de bedre chance for at komme og i så fald er de bladbærende allerede i maj måned.

Venlig hilsen
Hans

Hej Hans.

Mange tak for vejledning, nu må jeg se om det lykkes for mig at få et ekstra figentræ.

Venlig hilsen.

Lena.

Hej.

Hej.

Jag har ett fikonträd i ett växthus. Nu har några av fikonen som satt på när jag köpte trädet börjat gulna. Ett har fallit av. Det har kommit 7–8 nya under de senaste veckorna, så det verkar som om trädet trivs.

Varför gulnar fikonen? Är det för varmt? För mycket eller för lite vatten?

Hjälp önskas. Tomas.

Hej Tomas

Frugten er muligvis fra sidste år, og dem får man ikke noget ud af på vores breddegrader. Det er kun frugter dannet i år, der bliver til noget. Det er muligt, de har det for varmt.

Venlig hilsen
Hans

Hej Tomas och Hans.

Jag har också fått ett gult fikon på ett "Brown Turkey" som är planterat på friland mot en västervägg. Jag är inte säker på att det är värmen i det fallet eftersom fikonet var gult redan innan den rejäla värmen som vi har nu hade kommit.

Jag har en liten teori om att det i mitt fall kan röra sig om någon form av planteringschock eftersom jag planterade den i år. Men – som sagt – detta är sagt utan att veta.

Hans: Är det inte så att du kan få fikon från förra året att mogna detta år (om de övervintrat som små ärtor)? Jag vill minnas att du berättat det för mig tidigare.

Vänliga hälsningar
Per

Hejsa.

Hvornår kan man regne med at fignerne er modne? Mit lille træ står i haven, men gravet ned i en potte, plejer at ta' det ind om vinteren, men ville gerne lade det stå på en blivene plads, kan det stå midt på en græsplæne med sol hele dagen? Nogen der ved det.

V/H
Lena:-)

Hej Per og Lena

Jeg er blevet belært af min kone, at det kun er dette års frugtskud, der bliver til noget. Man skal lære så længe man lever.

Frugterne på vores figentræ blev sidste år modne i slutningen af september; men vejret var ikke noget at råbe hurra for her på Bornholm.

Figentræ midt i en græsplæne, skriver du selv om den 24 maj 2005, så det må kunne lade sig gøre.

Venlig hilsen
Hans

Hej på er igen. Ok, Hans. Säger din fru så så är det nog så. :)(Hälsa henne från mig).

Lena; Först undrar jag: Var bor du?

Jag har fått uppfattningen att ett fikonträd har allra störst chans att klara vintern om det står mot eller väldigt nära en vägg. Jag har hört om försök till plantering mitt på gräsmattor i skyddade trädgårdar i Danmark, men där har de frusit ner kraftigt varje vinter. På Bornholm tror jag att det finns större chanser till att klara detta eftersom det förefaller vara något mildare där. Där finns också stora fikonträd som står helt fritt utan någon vägg i närheten.

På den svenska ön Gotland finns en hel del stora fikonträd, och där står de flesta mot en vägg (även om det fanns något exemplar som stod mitt i en trädgård och verkade må bra av det).

Det verkar inte som att minimitemperaturen på vintern är det fullständiga svaret på frågan om fikon klarar sig eller inte. Gotland har t.ex ofta mycket kallare än vi och de har frost senare på våren. Trots detta mår fikonen fint där medan vi verkar få kämpa lite mer. Gotland har däremot en extremt kalkhaltig jord, och det kanske bidrar till framgången. Men... mina grannar i huset intill hade ett två-tre meter högt fikonträd mot en sydostvägg i flera år (innan de var tvungna att flytta på det), så det ska gå här i Halland också.

Jeg dyrker fignerne oppe i fars skatkammer, det gir nogle gode frugter.

Hejsa Per.

Vi har "talt" en del sammen sidste år om vores figentræ. Jeg bor 7 km. uden for København. Jeg forstår godt at træet har bedst af at stå op af en sydvendt mur, men træet bliver vel så stort på et tidspunkt at det ikke kan stå tæt på mur og hvad gør man så, måske kunne det tænkes at man kunne lave et helt espalie lige som man gør med nogle æbler og pære. Nu må jeg se hvad jeg
finder ud af.

Hvordan går det med dine Cannaer i år, har du dem stadig, kunne ikke finde dem på din hjemmeside.

Hilsen Lena:-)

Hej!

Kan fikonen klippas så de får fler grenar?

Hälsningar Eva

Hej Eva
Det kan de godt; men når de vokser til, kommer der automatisk sidegrene.

Hilsen Hans

Hej!

Jeg har lige købt et figentræ og bor i København i lejlighed, så jeg har ikke mulighed for at plante det ud. Men jeg er vild med figentræer og har nu anskaffet mig et. Desværre er det allerede efter 14 dage begyndt at tabe mange blade og dë resterende blade krøller sammen og er brune i kanterne. Det står i en vindueskarm med meget sol og lys. Hvordan kan jeg redde det? Og hvor meget skal det vandes? Mit er mere tørt end det er vådt, skal det være omvendt. Altså være fugtigt for det meste? Ellers skal jeg prøve at omplante den og gøde den? Ja jeg spørger bare løs for har ikke den store forstand på det, og vil så gerne hjælpe mit lille træ :0)
På forhånd tak for hjælpen!

VH. Marie

Hov forresten det er en bornholmsk figen og er ca. 50 cm. højt. Og bærer én lille halvtør figen.

VH. Marie igen ;0)

Hejsa Maria.

Dit figentræ skal være tør ind imellem,men ikke knas tør,og slet ikke når den får så megen sol i et vindue. Det første år lavede mine det samme, som din nu gør, jeg tog fignen af, det skulle du gøre bliver ikke til noget nu hvis den er tør. Jeg lod bare min stå den taber jo bladene alligevel snart, hele vinteren fik den næsten ingen vand, bare en skvat
i ny og næ når jeg syntes at nu var den
for tør.

Hilsen

Lena.

Tak for det, jeg prøver at puste lidt liv i den igen og være tålmodig ;o)

Hilsner Marie

Bekymringerne fra juli for vores Figen synes at være drevet over; boligforeningen, hvor vi bor, har i forbindelse med ombygningen lovet at frede træet. Det er i løbet af sommeren blevet godt tre meter højt og tilsvarende bredere, så jeg bliver i alle tilfælde nødt til at beskære det kraftigt. Jeg har lidt svært ved at kassere de afklippede stumper, så jeg forsøger nok at sætte et par stiklinger.

I øjeblikket høster vi hver dag rigeligt med store og modne figner, og "anden generation" ser ud til at trives fint, de er omkring 5 cm lange, mens tredje – næste års – er ved at blive ansat. Så derfor til spørgsmålene.

Hvis nu efterårets frugter ikke når at modne fuldt, hvad gør jeg så med dem? Jeg har tidligere syltet figner i rom og honning, men de har altid været helt modne. Hvordan sylter jeg de næsten modne?

Hvordan undgår jeg ved beskæringen at fjerne hele næste års første høst?

Og så har jeg for alvor fået blod på tanden. Her hjemmefra kender jeg kun til grønne figner, så er der nogen, der kan oplyse mig om blå eller røde sorter, der trives under danske forhold?

Venligst Michael

Hej Michael,
Jag ger dig en länk till en sida här på Havenyt som har gett mig mycket hjälp om hur jag ska sköta mina fikon.

www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/frugttraeer_og_buske/456.html

De fikon som blir "halvmogna" kan du ta bort innan vintern. De mognar inte i år och fryser bort på vintern. Däremot ska du vara rädd om de små, små fruktämnena som kommer i bladvecken. Om de övervintrar så får du många goda fikon nästa år.

Sorter:
Jag har själv provat en sort som heter Brown Turkey. Den ger bruna, saftiga fikon som smakar delikat. Dessutom ger mitt så kallade Bornholmsfikon mörka, bruna frukter.

Lycka till!

Vänliga hälsningar
Per

Michael,
En länk till:

www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/frugttraeer_og_buske/164.html

/Per

Selv om det er så surt derude, tegner det til at blive et godt figenår. I vore lille gård tegner vores model 2000 til i år at nå de fire meter, og frugtsætningen er overdådig. Vi er ved at nå til "Den eller os".

Jeg har læst de mange gode råd fra sidste år og er i det store og hele enig. Karnas beskæringsanvisninger kan jeg fuldt ud tilslutte mig. Figer er let at forme, og man kan uden problemer skære selv store stammer i bund med tillid til, at der nok skal komme nyskud. Lidt som vi gør med gamle "blomstrende" buske. Hvis man vælger at gå så hårdt frem, skal planten nu også have noget at leve af! Det er hårdt at blive skåret ned til sokkeholderne.

I "naturen" sætter de fleste Figen frugter to gange om året – nogle endog tre gange. Jeg har forsøgt at finde en anvendelse for sommerfignerne, men uden held. I Brasilien sylter man dem, men resultatet er ikke værd at skrive hjem om. Jeg har her i år beskæftiget mig en del med Figen eller Ficus, men det har mest været med deres forskellige snyltere. Det kan danske figenavlere næppe bruge til så meget, men det er da ganske fascinerende, at det produkt, vi kender som shellak, den dag i dag udvindes af skjoldlus fra figentræer.

Venligst m.s.

Trods den hårde vinter er min figen ikke frosset det mindste tilbage, og den har også en overdådig frugtsætning. Der bliver flere hundrede figner. Jeg har en lille nyudplantet figenbusk på 25 cm med tre små grene. Her er ansat 16 figner – så her skal de fleste – om ikke alle – fjernes.

Min figen her på sydsjælland ser også flot ud- faktisk er det kun lidt timaian og toppen af min rosmarin der er gået – alt muligt halvt hårdført er overlevet- det må ha'været al sneen der beskyttede :-)

Karna Maj;
Jag har läst några artiklar från dig tidigare där du även har bilder på ditt fina fikonträd.

Du skrev att ett vindstilla läge är nog så viktigt som soligt läge- om inte viktigare.

Vad tror du om att plantera ett så kallat Bornholmsfikon på en väldigt vindskyddad östsida med enbart morgon/förmiddagssol tätt inpå en husvägg av tegel? Västsidan hos oss är alltför blåsig.

(Vi bor i Laholm mellan Halmstad och Helsingborg).

Vänliga hälsningar
Per

Hej Karna:
Jeg overvejer at udvide figenplantagen med endnu én. Denne gang en violet.

Du skriver med begejstring om dit eget eksemplar; kan du oplyse om navn og proveniens?

venligst m.s.

Kære Per

Det er jo svært at udtale sig, når man ikke kan se stedet. Men du kan jo prøve dig frem. Når det bliver større kæmper det sig jo selv op og ud i lyset med kronen.

Et figentræ kan jo flyttes de første år uden problemer. Mit startede midt på en græsplæne, hvor det frøs ned hvert år, derefter drivhus, hvor det fyldte for meget, og endelig den nuværende placering.

Med venlig hilsen
Karna Maj

Kære Michael

Jeg ved ikke noget om mit figentræ – det var en foræring fra min svigerfar for ca. 25 år siden. Han havde købt det i en planteskole ved Guldborgsund.

Jeg har gennem årene foræret en del stiklinger og planter væk, og i en af mine venners have trives to planter fra mit figentræ bedre end et par bornbolmske figner. Her står der to planter på ca. 1 m højde ret åbent i frugthaven, og de har i år overlevet vinteren uden at fryse tilbage og er fyldt med små figner. Her kan vi se, at min har lidt anderledes blade end den bornholmske.

Med venlig hilsen
Karna

Købte sidste år et figentræ uden sortsnavn, så det er vel ikke så mærkeligt, at det ikke overlevede denne vinter!

Jeg er nu alligevel klar til at prøve igen, denne gang med "Bornholmsk figen" eller Ficus "Precose de Dalmatie" som den ved osse hedder, men Karnas sort ville osse være alletiders. Kan nogen hjælpe med det, ville det være alle tiders.

Jeg bor i Østjylland og kan kontaktes på chiste@mail.tele.dk

Hej igen, Karna,

Nu är jag rakt på sak: Skulle det vara möjligt att på något vis få köpa eller byta till sig en stickling eller två från ditt fina, tåliga fikonträd?

Vi här i Sverige är väldigt beroende av härdiga sorter eftersom vårt klimat är lite bistrare än ert, så det vore fantastiskt kul att få prova något från dig.

Jag har provat med "Brown turkey" och s.k Bornholmsfikon, och de överlever...men de börjar i princip om strax ovanför marken varje år.

Maila mig gärna och berätta vad du anser.

Vänliga hälsningar
Per

Min første Figen var en lille frøplante, som jeg gravede op i Siena og plantede i Holte. Den trivedes overdådigt. Jeg havde stor glæde af de friske blade i madlavningen, men den satte aldrig den mindste figen. Min nuværende Figen trives ligeledes overdådigt, og den sætter masser af flotte figner.

Jeg har i tidens løb foræret masser af Figen til venner og bekendte. En enkelt trives fortræffeligt, mens de fleste for længst er gået til de evige kompostdynger. I Ficus caricas "naturlige" områder er planten nærmest en havepest, mens vi må indstille os på at leve på grænsen for Figens trivsel.

I Botanisk Have har vi to ældgamle, frodige eksemplarer. De er så gamle, at ingen ved, hvor vi har dem fra. Måske en tilfældig frøformering, måske rester fra den gamle Charlottenborg-have eller fra en venlig herregårdsgartner. Det ene eksemplar – ved indgangen mod Nørreport – sætter hvert år masser af halvkedelige figner, mens det andet eksemplar ved den gamle gartnerbolig, der nu rummer Havens butik, sætter masser af lækre frugter.

Men Botanisk Have er et dårligt eksempel. I centrum af København har vi ikke Værløse-klima; vi har eksempelvis en aldeles bedårende Prunus, der hvert år er imellem byens tidligst blomstrende og oftest fotograferede. Men den står direkte ovenpå en forgrenerstation til byens fjernvarmeforsyning og udluftningen fra tunnelbanen, så der er sørget for såvel jordtemperatur som CO2-tilskud.

De Figen, der forhandles herhjemme, er enten af den gode gamle og velrenommerede sort ''Precose de Dalmati'' eller forsynet med den mere usikre betegnelse ''Bornholms Figen''. Derudover forhandles der ganske mange Figen uden sortsangivelse eller proveniens. Langt de fleste fra hollandske plantefabrikker. Der findes faktisk et utal af afprøvede navnesorter på både det europæiske og det amerikanske marked; de er blot ikke afprøvet under danske forhold.

Lad mig starte med at fastslå, at der ikke findes nogen registreret eller afprøvet sort ved navn ''Bornholms Figen''. Der vokser masser af Figen på Bornholm, og Figen optræder endog indslæbt i Almindingen. Vi aner intet om, hvorfra de bornholmske Figen stammer, vi ved blot, at øens klima passer dem godt. Det gør klimaet i Dragør også! Handelsvaren ''Bornholms Figen'' kan derfor betyde alt muligt med en påstået bornholmsk baggrund. Dernæst er der – mig bekendt – aldrig foretaget nogen form for formel afprøvning af Figen under danske forhold. I tidens løb er der også sket en kraftig udveksling af plantemateriale imellem danske herregårdsgartnerier; op igennem 1900-tallet var Gisselfeldt således en flittig leverandør til Botanisk Have.

Men nogen af os synes at have stort held med planten. Jeg skal derfor anbefale alle heldige at forsøge sig med stiklingformering til glæde venner og bekendte. Udover de udmærkede anvisninger hér på siden kan jeg anbefale selvvandende plantesække. De er i almindelighed fremragende til stiklingformering.

Hvis I forsøger at frøformere Figen med udgangspunkt i en tørret figen fra julekonfekten, vil I som regel kunne være sikre på et væld af sunde frøplanter, men I skal ikke regne med nogensinde at se en moden figen. I Botanisk Have er der i tidens løb blevet lavet masser af små Figentræer til undervisningsbrug. De modne figner, vi dyrker i Danmark, sætter generelt ikke spiredygtigt frø. Alle Ficus lever tæt sammen med én eller flere "snyltehvepse", der står for bestøvningen, men hvepsene kan ikke leve under danske forhold; desuden er der i dag udviklet mange sorter, der under ingen omstændigheder udvikler modne frø. De modne frø – eller mere præcist nødder – er mest til besvær.

I de sidste mange år har danske haver været angrebet af "Den hollandske Syge". Hollandske plantefabrikanter producerer enorme mængder af fremragende planter til det europæiske marked. Kvalitet og pris er i orden. Mange af deres produkter egner sig blot ikke til danske forhold. Danmark er klimatisk set et randområde indenfor EU, men danske plantekøbmænd hopper gladelig på vognen. De planteskoler, der tidligere producerede danske planter til danske forhold, er uddøende. Forsøg at finde en dansk fremavlet Rosmarin hos en dansk plantekøbmand. Forsøg at finde dansk fremavlede frø til de mest almindelige køkkenurter. Nej, vel?

Så når årets topbeskæring af jeres veltrevne Figen, Rosmarin og Salvie alligevel skal finde sted, så forsøg med stiklinger!

Venligst m.s.

Heeeeej.

Hjælp mig...Hvorfor har mit træ ikke givet nogle figner i år, nogen der har en forklaring på det, er det fordi jeg tar det ind om vinteren og det stadig bliver plantet ud i sin potte, som jeg så kan flytte med når det skal ind?

V/H
Lena.

Kære Lena:

Hvis du skal have et forsøg på et svar på din figenløse Figens problemer, må de fortælle meget mere om den.

venligst m.s.

Hvordan opbevarer man figen? Kan man selv tørre dem og har nogen et forslag til en lækker anretning af dem?

hilsen lone

Opbevaring af figner:

Herligt når årets figenhøst gør det spørgsmål aktuelt!

Det er heldigvis ganske let at opbevare og konservere modne figner. Helt friske holder de sig kun et par dage og da bedst i køleskabet. Det dur slet ikke at forsøge at fryse dem ned.

Figner lader sig let tørre. Enten i frisk luft eller i ovnen på svageste varme. Læg dem på en bagerist. Når de er rimeligt tørre kan de rulles i sukker og gemmes tørt og køligt imellem bagepapir. Resultatet er efter min mening ret kedeligt, men det hjælper svært bagefter at overtrække med chokolade. I denne og i de følgende opskrifter er det vigtigt at starte med at skylle fignerne i atamonvand.

Langt bedre er det at lave dem til brændte figner. Læg fignerne i lag med en tilsvarende mængde uraffineret rørsukker, en stang god vanille og en skivet frisk ingefær. Et drys vinsten – cremor tartari – hjælper til at trække væden ud af fignerne. Når sukkeret efter et par dage er blevet godt gennemvædet, tages grøntsagerne op, og sukkeret koges ind til sirup. Det hældes over fignerne og processen gentages. Til sidst stilles det hele i en bradepande i ovnen på svag varme. Må under ingen omstændighed koge!

Resultatet fyldes i henkogningsglas og tilsættes et glas god rom. Husk et glas til kokken! Fignerne gemmes, så længe du kan holde fingrene fra dem.

En anden god anvendelse er at lave chutney eller relish med frisk chili og peberrod.

Venligst m.s.

Hold da op...DET lyder lækkert. Må straks afprøve noget af det :-))

hilsen Lone

Hej Micael.

Jeg har ikke ret meget mere at fortælle om den, den har stået med figner på i vinter nede i min kælder, men lige så snart den kom ud tabte den de figner der var på i løbet af 14 dage, har lige stået og studeret den, og det ser ud til den er ved at danne nye igen.

Tror du det er fordi jeg flytter den frem og tilbage," jeg er bange for at den får frost hvis den skal stå ude om vinteren," Eller kan det være den står i den samme potte som den har gjort de sidste 2 år, jeg graver godt nok træet ned med potte, måske en fejl.

Den står op af en sydvendt mur så den har alle muligheder for at få nok sol og varme. Den er ca 1.50m høj og har 2 sidegrene, pluds en del blade, først på sommeren havde jeg god nok et problem med at den tabte en del blade (de blev brune)

Håber ud fra det du kan gi' mig et råd, på forhånd tak

Hilsen. Lena.

Figenløs Figen

Kære

Din Figen opfører sig helt efter naturens forskrifter, imens du forsøger at snyde den.

Det kræver en længere forklaring, så den må vente. Du snyder den for dens naturlige årstider, og den reagerer ganske naturligt. Kort sagt sætter den kun "efterårsfigner", der under danske himmelstrøg oftest ikke bliver til noget.

I "naturen" danner Figen et ganske kraftigt og dybt rodnet, men du kan udmærket dyrke den i potte. Den kræver dog noget at leve at! Altså hyppig omplantning til frisk jord og større potte, en god del gødning og megen vanding. En almindelig Figen sætter normalt nyskud på en god halv meter og et utal af store blade; det stiller store krav! Den trives fint med at blive båret ind og ud af huset, men efter få år stiller din ryg også krav.

Så plant den ud.

Problemet med "beskyttede" voksesteder er som regel, at de også "beskytter" mod regn. Et normalt dansk parcelhus med omfangsdræn og tagudhæng egner sig ikke til middelhavsfloraen. Så til vinter så pak dit nyplantede træ ind i bobleplast med grangrene om fødderne og husk at vande. De ideelle overvintrings forhold for middelhavsplanter er den frostfrie havestue, men den er nok ikke så mange beskåren.

Du skriver ikke noget om dit træs sortsnavn, men den mest almindeligt forekommende "bornholmske Figen" er i virkeligheden den gode gamle ''Precose de Dalmatie'' – Tidlig Dalmatisk – der trives ganske udmærket under vore forhold, når vi blot husker at fodre og vande. De mange Figen, der i dag udbydes, er ofte uden sortsangivelse og af hollandsk oprindelse. Hér kan man kun håbe det bedste. Min egen havefigen er en af slagsen, og den trives fortræffeligt, men der gives ingen garantier.

Venligst m.s.

Kære Michael.

Mange tak for dine gode råd, ja jeg snyder den nok lidt som du siger, og har heller ikke pottet den om, så der er fejlen nok..." Det er for øvrigt en plante jeg har købt på Bornholm..." Det er rigtig, den står ved en mur, men er opmærksom på den skal ha' vand når den står der. Gødning av det har den ikke fået.

Jeg har en havestue som ikke får frost, så der tror jeg lige den skal stå til vinter (i en meget størrer krukke) og så får den lov at komme ud til forår, for at blive, er det nødvendig den står klinet op af muren, eller kan jeg godt lade den stå frit et par meter fra den.

Venlig hilsen.

Lena :-)

Kære Lena:

Når mange vælger at placere træer og buske op mod sydmure, er det dels for at kunne give dem den fornødne støtte, dels fordi muren i døgnets lyse timer optager solvarmen, som den så giver tilbage om natten.

På min arbejdsplads har vi to Figen, hvoraf den ene er plantet op imod en sydvestmur, men den anden står frit i et buskads. De har stået der i umindelige tiden, de har overlevet adskillige isvintre, og ingen kender deres eventuelle sortsnavn, men de trives begge fortræffeligt og sætter hvert år hundreder af figner. Så der er øjensynligt ingen grund til, at en Figen nødvendigvis skal plantes imod en mur.

Nu er Nørreport måske ikke det bedste sammenligningsgrundlag. Temperaturen – og især jordtemperaturen – er året rundt en god del højere end på Amager, i Farum og i Værløse, og det blæser meget mindre. Så det kan godt være, at du bør plante dit eksemplar ud nogenlunde tæt på muren,
Når træet til foråret står med sine første skud og skal ud i det fri, så placer det i begyndelsen på et mere skygget sted og dæk det eventuelt over med et lagen, når solen rigtigt bager. Ellers risikerer det grimme solskoldninger; det er sjældent nogen større ulykke, med det ser ganske forskrækkeligt ud.

Som du utvivlsom ved, sætter Almindelig Figen frugt to – sommetider tre – gange om året. I Danmark er det som oftest kun den første frugtsætning, der bliver til noget, men under helt specielt gode forhold er det faktisk muligt at få to frugtsætninger til at lykkes. I England og Holland er det ganske almindeligt.

Venligst m.s.

Kære Michael.

Min beslutning er taget i går, den er blevet plantet ud på et blivene sted, den er kommet til at stå hvor den altid har gjort, altså op af den sydvente mur, så nu krydser jeg bare finger for den kan trives.

Skal indrømme jeg fik lidt af et chok da jeg tog den op af potten, der var slet ingen jord tilbage, kun masser af rødder, så der var fejlen utvivlsom, arme træ den havde slet ikke kunne få nogen ordentlig næring.

Du skal ha' tak for alle dine gode svar, har lært en del af det :-) meeeen det kunne jo være jeg på et eller andet tidspunkt vender tilbage, hvis der er noget jeg kommer i tvivl om.

Mange dejlige hilsner.

Lena :-)

Lige nu høster vi forhåbentligt mængder af modne figner, så derfor lige et par ekstra tip:
Skær fignerne igennem, drys med sukker, kanel, vanille og et par salvieblade. Bag i ovnen og dæk eventuelt med marengsmasse eller Creme Brulé.

Venligst m.s.

Hold da op. Det lyder lækkert

lone

Hej Lena,vi har et Bornholmsk figen træ som vi har fået rigtig godt i gang,først på sommeren var der rigtig mange frugt vi talte ca. 40 men mange af dem blev gule og faldt af igen men der gik et lille stykke tid og der var lige så mange,og desværre er der kun et par stykker som vi tror bliver til noget eller skal vi bare have tålmodighed

Der falder altid figner af, når man lige tror, at man får rekordavl i år. Jeg tror, at figentræer bare er enormt gode til at vurdere deres egne ressourcer. Når de bliver gule og ligesom skrumper lidt ind i størrelse, betyder at træet hiver noget af næringen tilbage, inden det lader dem falde af. Når jeg ser på mine æbletræer, så kunne jeg godt ønske, at de havde samme evne.

Det betyder også at figentræer bærer ret konstant med et antalt frugter hvert år.

I øvrigt er jeg lidt spændt på, om 2. hold figner i år efter den varme sommer kan nå at blive til noget. Det plejer de ikke, men jeg synes at de er større i år. Så måske med en god og varm eftersommer. Det er da lidt spændende.

Hej figenspecialister
Jeg har læst en del af jeres sjove og lærerige indlæg, som viser stor kærlighed til det dejlige figentræ. Jeg har dog et spørgsmål som jeg ikke har ser nogen komme ind på:
Jeg har et 3–4m højt figentræ, der står direkte op ad en sydvæg. Det trives så godt, at jeg er blevet lidt betænkelig ved om det kan skade murværk og sokkel med sine rødder. Ficus-familien er jo kendt som vækster, der laver meget kraftige rodnet. Gælder dette også for denne type figen? Jeg vil være meget taknemmelig for et svar.

Med venlig hilsen
Torben

Hej Torben:

Der fik du mig på det forkerte ben. Selv om jeg har anbefalet plantning op mod en lun mur og selv har plantet adskillige Figen på den måde, har jeg aldrig tidligere skænket dit spørgsmål en tanke. Min personlige favoritfigen vokser mod en mur på et hus fra slutningen af 1800-tallet og har aldrig forårsaget skader på fundamen-tet, selv om den må have stået der nogenlunde lige så længe.

Mange af Figen-slægtens medlemmer forekommer imellem klipper og er kendt for at sende deres kraftige rødder dybt ned igennem de mindste spalter og sprækker i deres søgen efter vand. Jeg har ofte set eksemplarer fra den sydamerikanske undergruppe Urostigma med mere end 50 m lange forveddede rødder, og den indiske Ficus benghalensis hævdes at kunne sende sine rødder 150 m ned i undergrunden. Jeg har ikke selv set efter, men stoler på Botanical Survey of India.

Alligevel tør jeg roligt fastholde min anbefaling; F. carica ser ikke ud til at forgribe sig på kældermure og fundamenter. For en sikkerheds skyld har jeg konsulteret min gode kollega, der har tilsyn med trærødders veje og vildveje i Botanisk Have, og hun var ganske enig; hendes egen velvoksne Figen er da også plantet op imod en lun mur.

Venligst m.s.

Hej Michael
Først tak for dit hurtige svar. Jeg vil lade det komme min figen tilgode og lade den stå hvor den står nu.

Hvis det bliver et lige så godt figenår i år som sidste år, tror jeg at der bliver brug for din opskrift på brændte figner fra et tidligere indlæg – tak for den også.

mvh
Torben

Hej Fikonfantaster!

Jag har ett bornholmsfikon som nu är 2–3 år gammalt.

(det har varit planterat så det har mött två kalla skånska vintrar.)
1:a vintern frös det ned mycket så att "toppen" var tvungen att klippas av. Jag har nu börjat tvinga den högsta sidogrenen att bli ny topp på mitt lilla träd.

Vad mår fikonträdet bästa av: att vara "buske" eller stamma upp det till träd?

Mitt träd står ganska så skyddat intill huset och i västerläge, skulle kanske varit bättre med söderläge men där det står planterat är det mycket mer skyddat mot vind.

Om jag vill stamma upp trädet, när beskär jag och hur långt in mot stammen skär jag?

Tack för en trevlig frågespalt.

Hälsningar Magnus i Vellinge kommun.

Hej Figen eksperter

Er der nogen af jer der har erfaring med Ficus Religiosa i Danmark eller Sverige?

Venlig hilsen

Jens Rasmussen

Kære Jens:

Jeg har aldrig forsøgt mig med Ficus religiosa L. – Peepul eller Pipal – til hjemmebrug, men kender træet fra professionelle væksthussamlinger rundt omkring i Europa og fra dets naturlige voksesteder i Bengalen. De eksemplarer, jeg kender fra andre botaniske haver, har som regel ikke fået mange år på bagen; så blev de simpelthen for voldsomme. Du kan læse en smule mere om træet i Dansk dendrologisk Årsskift XXIV, 2006, hvor min artikel dog mest handler om F. benghalensis L.

Arten dyrkes på vore breddegrader ganske som sine nære slægtninge, F. elastica og benjamina, men er i modsætning til disse løvfældende i naturen i takt med skiftene imellem regntid og tørtid. I væksthus vil den som regel være stedsegrøn. Træet er ekstremt hurtigt voksende og danner en fyldig krone og et voldsomt og dybtgående rodnet. Rødder på op til 150 m er registreret, så det er en plante, der kræver god plads i begge ender. I vækstperioden stiller den store krav om vanding og gødskning. Hvis den dyrkes i tør centralvarme, vil den derimod tabe bladene, og den får kun nye, hvis luftfugtigheden sættes kraftigt i vejret. Når min gamle kollega gik forbi med havebruseren, plejede hun at sige: "Nu kommer monsunen!" Så det er ikke en plante, der kan foreslås til en dansk vindueskarm ovenpå radiatoren. Måske frit udplantet i en rummelig havestue eller vinterhave eller i meget store potter, der slæbes ind og ud efter årstiden. Jeg har dog også set træet dyrket som bonsai; det så meget sært ud!

Selv om Peepul i naturen starter som epifyt i kronen af et værtstræ, som den efter få år splintrer i stumper og stykker, er de eksemplarer, der en sjælden gang imellem udbydes her hjemme, som regel meristemformerede. Planten er ganske almindelig i engelske planteskoler.

Så held og lykke. Du skal ikke regne med den store figenhøst; de små figner er ganske velsmagende, men kræver, at du også kaster dig over avl af artens aldeles uundværlige snyltehvepse.

Venligst m.s.

Flytning af Figen

Min tidligere så stolte og rigt bærende Figen er blevet reduceret til 20 cm stubbe. Ud fra almindelig figen-visdom satte jeg oprindeligt den spæde plante tæt ind mod muren, men så skulle vor beskedne bolig pludselig have ny facade og 15 cm yderligere isolering.

Først savede jeg – selvfølgelig på den forkerte årstid – den frodige krone ned, og så flyttede et par brutale mænd de sørgelige stumper en halv meter til et nyt hul.

Imens vred jeg mig og pøsede spandevis af vand over ruinen, men nu står stumperne med så mange friske skud, at jeg skal til at tænke på udtynding.

Selvklart bliver der ingen figner i år, men jeg ser med fortrøstning på fremtiden.

Venligst m.s.

Hej!

Vore meget tacksam hvis nogen kunde besvare midt indlaeg, hur og hvornor på året man skall beskära fikonträd?

Mitt lilla träd har växt i år c.a 50cm, hade i begynnelsen mange aemne til frugter men der var kun 3st som blev til fige! har jag lavet fejl? der sku vel godt vare c.a 10st frugter på en plante?

Hvornor / hvor meget skall man göde det? Kompost eller NPK?

Tack på forhånd: Magnus fra Vellinge

Kik under eksperternes svar, idag! Det er meget fyldestgørende.

Venlig hilsen lone

Beskæring af Figen

Dette er sagt før, men lidt repetition skader aldrig. Figen – alle figenarter – sætter hvert år nyskud, og det er fra dem alene, at frugt-sætningen finder sted. Man bør derfor indskrænke beskæringen til den nødvendige formning og fjernelse af dele, der decideret er i vejen. Alt for mange synes at glemme, at den lille nyanskaffede potteplante med årene kan udvikle sig til at drabeligt træ.

Figen beskæres bedst udenfor vækstperioden i det sene efterår eller i den tidlige vinter. Ved beskæring på andre tider af året afsondrer sårene store mængder af latex-mælkesaft, men træet tager sjældent varig skade. I den del af Verden, hvor forskellige figenarter fortsat benytte som "gummitræer", skærer man i den bedste vækstperiode store flænger i barken, og træerne klarer sig fint år efter år.

Figen er aldeles ligeglad med hvilken form for gødning, der benyttes, når man blot husker de nødvendige mikronæringsstoffer. Mangel på mikronæringsstoffer er meget sjældent forekommende under skandinaviske forhold, med mindre jorden er udpint efter intensiv dyrkning. Hvis man dyrker Figen i potte eller anden form for container, er det derfor vigtigt at være specielt opmærksom! Pas på med at overdosere; det fremmer bladdannelsen, men svækker frugtsætningen. I min minimale have benytter jeg udelukkende organisk gødning; det er langtfra økologisk, men det er dejligt let at dosere.

Det er langt vigtigere at sikre en optimal vanding. Her i Skandinavien sætter vi ofte Figen under såkaldt "beskyttede" forhold. Op mod solvarme mure og under tagudhæng. Netop hér er planterne imidlertid specielt udsatte for vandmangel! Op mod husmure er jorden sjældent den bedste for planterne. Her er ofte tænkt mere på effektiv dræning end på havebrug. Specielt i de første år efter udplantningen er det derfor vigtigt at svinge vandkanden flittigt! Efter et par år har træet normalt dannet et enormt og dybtgående rodnet og kan klare sig uden særlig ekstraforplejning. I naturen forekommer de forskellige figenarter ofte i knastørre områder og på klippegrund, men rødderne vil altid forsøge at finde frem til vandførende lag. Der er målt rødder på op til 150 m.

Mange af de Figen, der i disse år er plantet her hjemme, er tydeligt ramt af tørkeskader. De står med et par enkelte blade i skudspidserne og er eller ganske nøgne. De overlever, men de trives ikke. Så når man anskaffer sig en Figen, er det klogt også at anskaffe sig en vandkande!

Venligst m.s.

Jeg har lige hørt fra en prof. gartner, at ved at sætte en afklippet stump figengren, kun med et par blade i toppen i jorden udendørs, er den meget villig til at slå rødder. Bedste tidspunkt = forår. Jeg har en 10 år gammel figenbusk på ca. 3 m. som aldrig er blevet vinterdækket (den står vindomsust) og den giver masser af figner. Desværre har solsortne fået smag for frugterne i år, det må et net vel klare. Sidste år var det myrene, det hjalp med myrepulver om rodhalsen.

Stiklingformering:

Kun et par enkelte tilføjelser til overstående ganske korrekte fremgangsmåde. Når de ca. 15 cm lange "afklip" fra sidste års nyvækst skal i jorden, er det sikreste at sætte dem i høje, smalle lerurtepotter med frisk jord for de første 2/3 vedkommende og groft sand eller fint grus for resten.

Grav potterne ned til randen på en beskyttet plads og hold dem og deres nærmeste omgivelser jævnt fugtige. Glem det aldrig!

Ved det mindste tegn på mugdannelse i overfladen skiftes gruset ud, og der vandes med Atamon.

De første år vinterdækkes med grangrene.

venligst m.s.

Jeg har en Bornholmer figen i min lejlighed i potte, den er vel 50 cm. høj, da jeg købte den fulgte der ikke nogen pasningsvejledning med. Er der nogen der kan fortælle mig hvordan jeg passer den bedst når det er indendørs?

Den er begyndt at tabe bladene og der er kommet en slags spind i, kan den reddes?

Hejsa.

Nu står min godt nok uden for, og det er tiden hvor de taber bladene, men havde den inde det første år, og der skete der det samme, mon ik det er naturens gang, den pind du skriver om, er det ikke en ny gren.

V/H

Lena

Nej det er spind mellem grenene :)
Skal man evt.beskære den og sætte den et andet sted hen (ude eller i mørk kælder) vinteren over?

Tak i øvrigt.

Ditte

Du skal endelig ikke beskære den nu, for så får du ingen figner til sommer. En Bornholmerfigen egner sig ikke til at have indendørs da luften er alt for tør, det kan gå om vinteren da den ingen blade har. Det er en desideret udendørsplante som kan blive fire meter høj med et meget stort rodnet. Det bedste vil være at plante den udenfor nu, og så vil spindet forsvinde.

Ditte...se også under – Figentræ som stueplante – på Havenyts første side, under Forum.

Tusind tak, kan jeg stille den på altanen i en stor potte også? Har desværre ikke nogen have at plante den ud i pt. :)

Hvis det bliver en hård vinter kan rødderne blive ødelagt ude på altanen, da frosten går igennem potten. Det er bedre at placere den ude på trappe opgangen eller i et køligt soveværelse uden for mange vitaminer i luften.

Vedr. spindet så tager du en forstøverflaske med 1 spk. sprit + en sjat sulfo + vand og sprayer planten godt og grundigt, det skal fjerne spindet.

good luck.

Tusind tak, så vil jeg prøve at se om jeg kan få den til st blive lidt gladere at se på igen :)

Tusind tak, så vil jeg prøve at se om jeg kan få den til st blive lidt gladere at se på igen :)

Jeg har købt et figentræ i Ikea kan nogen fortælle mig hvilke sort det er?. Jeg var glad for endelig at få fat i et og glemte helt at spørge hvilke sort det var.

Hej Alice Kock Nielsen

Det mest nærliggende er at spørge i Ikea – kundeservice der må kunne finde frem til hvilken sort figen, de forhandler.

Med venlig hilsen fra
Lone

Hej.

De fleste Figentræer man køber herhjemme er et Bornholmsk, men der udover er det jo svært at sige.

V/H
Lena

Hej Lena og øvrige i figen afdelingen.

Man kan absolut ikke regne med at figner købt i Danmark er Bornholmske. Der sker stort set ikke anden produktion af figner i Danmark ud over på hobbyplan, mig bekendt.

Hej Boi.

Jeg har nu købt mine figner på Bornholm i et gartneri og der havde de masser, og de kaldte dem Bornholmsk figner, fordi de avler dem selv.

V/H
Lena

Hej Lene
Så er situationen en helt anden, for helt rigtigt, der er en produktion på Bornholm.

Lena,
Köpte du fikonet på Bjørns planter?

Bornholmske plante-avlere sender da deres planter rundt i landet, så det er fuldt ud muligt at få en ægte bornholmer uden at tage over og selv hente.

Hej Pelle.

Kan ikke huske hvad stedet hed, da det er mange år siden, men mit træ lever og er blevet stort og flot, og bære mange figner.

V/H
Lena

Den bornholmske figen har i mange år været en god salgsartikel til tyske turister når de besøger øen, så der gror mange aflæggere syd for grænsen, bare med et andet navn.

Hej – Vi har et figentræ syd for Århus, som er et skud fra et træ vi har fra vores hus på Bornholm. Det i Århus er 3–4 m højt og giver masser af planter.

Nu er det sådan at vi måske skal bygge huset om, er der nogen der ved om det kan lade sig gøre at flytte et så stort figentræ? Det vil være lidt trist hvis det går ud...

VH Elisabeth

Det skal naturligvis stå frugter istedet for planter...og i samme omgang har nogen en god opskrift på figensyltetøj eller andre gode opskrifter med figen?

vh Elisabeth

Hej.

Vil godt spørge om figner skal være grønne eller brune når man plukker dem, har mange i år, nogle er godt brune nu, men jeg syntes de brune er meget bløde, skal de være det, første gang jeg har så mange.

V/H
Lena.

De skal være så mørke som muligt...Ellers smager de ikke af så meget...at der er bløde er også et must ;-) Så de lyder til at være plukkeklare NU ;-)

Venlig hilsen Lone

Iiih tak skal du ha', er allerede på vej ud og plukke nogen.

V/H

Lena.

Hej Elisabeth.

Den har et stort rodnet, og du skal regne med at rødderne går lige så langt ud til siden som kronen er bred, så god fornøjelse. Men du kan efter høst af frugterne save det ned til ½ m. over jorden, så er det nemmere at grave (brug handsker for den hvide saft giver hudkløe). En anden mulighed er at tage nogle nye stiklinger med hjem fra Bornholm, fjerne alle bladene undtagen det øverste, og sætte dem indendørs i potter med plasticpose over. Nogle af stiklingerne vil så vokse til foråret.

Når myrerne går igang med fignerne er de helt modne, eller når stilken er revnet lidt, er de også spiseklar.

En god og klassisk romersk opskrift.

And med figner og kastanjer:

En and eller gås gøres smukt i stand og krydres efter behag. Den fyldes med halvt friske figner, halvt med pillede kastanjer. Tilsæt fyldet en håndfuld strimlet pancetta og et par kviste frisk Rosmarin.

Langtidssteges over en bradepande med anstændig rødvin, suppeben og suppeurter.

Vend dyret et par gange undervejs. Når det skal have den sidste omgang på grill, tages panden ud, og skyen sies og skummes. Resten overlades til fantasien; jeg plejer at servere med polenta grassa, der også kommer med under grillen, så retten kan ikke anbefales som slankekur!

Figensæson og kastanjesæson falder ikke sammen, så benyt kastanjer fra dåse. Når det en sjælden gang imellem lykkes mig at få fingre i en frisk vildgås, får den samme behandling, selv om det så også er nødvendigt at indkøbe de friske figner.

Hvis der efter middagen skulle blive en smule af det stegte fyld til overs, blander jeg det med en smule af det afsmeltede andefedt. Mums! Men an(d)befales ikke af sundhedsapostle.

I antikken fodrede romerne udvalgte grise og fedt fjerkræ med modne figner og kastanjer. Anbefalelsesværdigt, men næppe realistisk.

Jeg vender snarest tilbage med forsøg på de seneste mange spørgsmål, men lige nu skal jeg klare dagens figenhøst.

Venligst m.s

Lidt figenhistorie

I det lokale supermarked er friske figner nu kommet ned på fem kroner stykket, mens vi i dag høstede nummer 112 fra vort lille træ. Årets høst har inspireret til endnu en gang figensnak.

De fleste læsere kender så udmærket det botaniske fagnavn for den og deres plante, der på almindeligt dansk hedder Almindelig Figen. Den hedder Ficus carica, og det betyder karisk figen, altså en figen fra karien, og det navn har været kendt siden romersk oldtid. Men hvis en romersk skoledreng kom til at grifle ficuscarica på sin tavle, så vankede der hug! Ikke for det manglende mellemrum – den slags brugte romerne ikke, men ficus var hankøn – masculinum – og er det stadig, så adjektivet skulle derfor staves caricus. Det gælder bare ikke for botanikere, hvis malabariske fagsprog siden 1753 dikterer, at alle træer er femininum – hunkøn.

Julius Caesar har i Gallerkrigenes pauser kunnet gnaske kariske figner, der allerede dengang var en værdsat delikatesse, der – let tørrede – ganske som nu blev forsendt i små trææsker og forhandlet overalt. For romerne var kariske figner altså ikke en botanisk betegnelse, men et handelsnavn som vore "samsøkartofler" og "bornholmere". Eller for den sags skyld "bornholmsk figen".

Karien eller Caria var navnet for det store område i Lilleasiens sydvestlige hjørne, som i dag er et yndet feriemål for mange danskere, men dér plukkes også fortsat mange figner.

Som for så mange andre gode gamle kulturplanter kendes den oprindelige naturform af Figen ikke længere, men arten findes i et utal af sorter og typer. Der forekommer grønne og brune og violette figner, figner med frø og figner uden, og figner med og uden de obligate hvepse. Men de tilhører hver og én den samme art.

Slægten Ficus med diverse underslægter omfatter omkring 750 arter, der forekommer som alt fra gigantiske kvælertræer til små snoldede snyltere og enorme lianer, og mange af dem er værdsatte nytteplanter. Udover de få arter med spiselige frugter leverer de gummisaft til blandt meget andet automobildæk, fuglelim, ormegift og skumdæmpning til ølbrygning og værdsat tømmer. De egyptiske faraoners mumier blev begravet i en inderkiste af Morbærfigen – Ficus sycomorus – og min gamle vandrestav er en spinkel stamme af en Birkefigen – F. benjamina. Et par arter, der her hjemme er værdsatte stueplanter, er i deres hjemland, Indien, hjemsøgt af generationer af skjoldlus, der dækker grene og kviste med tykke lag af ekskrementer. Et rav-agtigt lag med masser af døde lus og andre særheder. Lusene bliver omhyggeligt passet og plejet, da deres efterladenskaber udgør en vigtig indtægtskilde. Polering var og er en specialitet for enkelte møbelsnedkere. Hvis I skulle være i besiddelse af et ældre poleret møbel, er det poleret med shellak: Fine lag på lag af saft fra en Ficus, der efter først at have passeret igennem lusene er blevet omhyggeligt indsamlet og renset i brændevin. I Indien blev lakken oprindeligt blandt andet benyttet til at beskytte udendørs udsmykning, til at tætne potter og kurve og til hårlak.

Der er fortsat en håndfuld modne figner på træet, der nok kan inspirere til mere figensnak.

Venligst m.s.

Hej Mogens og Michael

Tak for rådet med flytningen af træet. Det kan nu godt være at løsningen bliver vi bygger udenom, hvis roden går så langt ned:) vi vil helst ikke risikere noget, træet har givet rigtigt godt i år!

Og spændende med noget historie om sorten!

Vi tester en italiensk fignetærte i aften, ligger opskriften ud hvis det er en succes.

VH Elisabeth