Hvorfor visner blade?

Vi vil gerne vide hvorfor blade visner om efteråret.

Se dette link www.havenyt.dk/spoergsmaal/1078.html

BESKYTTELSE Træers blade falder af for at beskytte planten mod dårligt vejrforhold, der give skader på planten. Fænomenet kaldes løvfald. I Danmark sker det om efteråret inden frost og sne, når solens stråler ikke giver så meget energi og luften er mere tør. Andre steder, hvor klimaet er meget tørt eller meget varmt sker løvfaldet tit inden tørkeperioden, altså inden den lange, varme periode.

NÆRING GEMMES TIL FORÅRET Planter har hormoner, der styrer vækst og udvikling. Et af dem, ethylen, udskilles fra frugt, der modner. Dette stof spiller en vigtig rolle for flere processer i blade og grene. Inden bladfaldet trækker planten selv vigtige næringstoffer (proteiner m.v) ud i sine knopper, grene eller i rødder. De er dannet i sommerens løb ved hjælp af solens energi (fotosyntese) og bliver nu lagret og gemt til næste forår, hvor træet skal bruge kræfter og energi på at springe ud. Om foråret når træet ikke har blade, kan det ikke jo udnytte solens energi, men må altså bruge "opsparingen" i knopper, grene og rødder.

BLADENE SKIFTER FARVE Når bladene visner, bliver det grønne farvestof (klorofyl), der er nødvendig for fototsyntesen også nedbrudt. Tilbage i bladet er andre stoffer og faste dele, der ikke hurtigt kan nedbrydes, og de ses som orange og røde farvestoffer (karotenoider og anthocyaniner). Karotenoider er det, der også farver gulerødder orange. Disse stoffer har, forskelligt fra art til art, været i bladet hele sommeren, men de skinner så at sige først igennem, når det grønne klorofyl er væk.

BLADENE FALDER Blade sidder ligesom frugt på en lille stilk. I den dannes om efteråret et "løsningslag" hvor cellernes vægge nedbrydes af nogle enzymer. Det gør i at blade (ligesom modne frugter fx æble og pære), lettere brækker af ved berøring eller i blæsevejr.

I den tid man har undersøgt klimaet (vejrforholdene), dvs. ca. de sidste 130 år, er vækstsæsonen blevet længere Danmark. Bøgen har blade 10–12 dage længere nu, end i sidste halvdel af 1800-tallet.Stedsegrønne planter (grønne året rundt) har tykkere bladanlæg, typisk som nåle (grantræ og fyr) eller læderagtige blade (rhododendron). Disse blade har en mindre overflade og stivere cellevægge og derfor fordamper, der ikke så meget vand fra dem i tørre perioder. En række planter er delvis stedsegrønne og beholder en del af bladene om vinteren (liguster). I egne med bedre klima vil de være helt stedsegrønne.