Forum

Savner idé til flot fyldig busk i skellet

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Kaare Bendixen, 9. januar 2007 kl. 12.31

Da min bekendtes sommerhusnabo har bygget noget meget grimt kun 2,5 m fra deres fælles skel, og da hun ikke tillades at opsætte et egentligt hegn, leder hun efter en busk, der opfylder tre mål: Den skal være farvesmuk, den skal være udsigtshindrende ind til naboen, og af hensyn til naturgrunden skal den helst passe sig selv mest muligt.

Hvem kan hjælpe her?

1 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 11. januar 2007 kl. 8.13

Hej Kaare
Kunne sargent-æble (malus sargenti) måske være en brugbar løsning? Så skal det nok være frøkilde ''Sagra'',
da den forbliver tæt i bunden, eller lignende afstamning. Den har mange hvide blomster,frugter til fuglene,efterårsfarve og er uigennemtrængelig tæt.

Hilsen Anne Marie

2 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bjarne Højlund, 11. januar 2007 kl. 9.48

Judas blomst – hel klart! den er utrolig smuk med masser af lille/violette blomster og fylder ret godt nedadtil!

3 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: T.Rasmussen, 11. januar 2007 kl. 16.02

Til Kaare.

Hvis farven grøn er smuk, kan det jo være en stedsegrøn plante, en stor buksbom eller en stor taks, dem ser man ikke nemt igennem, og de passer fint nok til en naturgrund.

En Sargent-æble buske (paradisæble) som Anne Marie anbefaler kan også være en løsning, da den er meget tæt, men dog ikke stedsegrøn. Men så har den jo flotte blomster og bær.

hilsen Peter.

4 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kaare Bendixen, 11. januar 2007 kl. 17.39

Tak for foreløbige forslag.

Men for at undgå mest mulig udsigt til naboen må buskene dels kunne stå på række, dels opnå en højde af 2–2½ meter.

Venlig hilsen
Kaare

5 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: T.Rasmussen, 12. januar 2007 kl. 0.36

Til Kaare Bendixen.

Både Malus sargenti busken, buksbom og taks, som her i emnet er nævnt som muligheder, kan fint stå på række, og de bliver også den ønskede højde. En kraftig voksende buksbom hedder ''Rotundifolia'', den kan godt blive 2–3 meter, en anden sort hedder ''Balder'', som også kan blive 2 meter.

Taks bliver også med tiden store, f.eks. taks media ''Hicksii'' og ''Hillii''.

Så disse buske opfylder ønskerne om højde, og kan fint plantes i en række.

Måske kan der både plantes malus sargenti og taks / buksbom? – de vil kunne lukke særmest totalt for udsigt og indsigt, så jeg kan tilslutte mig de andres forslag.

hilsen
Helle.

6 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tina, 2. juli 2007 kl. 0.47

Hej
Jeg er blevet meget glad for amerikansk blærespirea.

Jeg ved ikke helt, hvor høj den bliver, men min har vokset hurtigt og er nu ca. 1.5 m (på ca. 2 år). Det er en rødbladet busk, med bladform ca. som ribs. Den blomstrer kort med cremehvide blomster og får efterfølgende røde bær.

Køn og nyttig er rødbladet hyld, som får lyserøde blomster og bær der bruges som alm. hyld.

Nyt svar til emnet »Savner idé til flot fyldig busk i skellet«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Savner idé til flot fyldig busk i skellet

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider