Forum

Appelsinskaller mod snegle og katte

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger, 28. maj 2002 kl. 10.26

På baggrund af et spørgsmål til "Spørg eksperterne" om, hvorfor man i England har halve appelsinskaller i haverne, indledte jeg mit eget lille forsøg. Jeg vidste ikke umiddelbart, hvad skallerne skulle gøre godt for, men da englænderne nok ikke lægger dem ud til pynt, tænkte jeg, om de mon kunne have en effekt på snegle.

Jeg lagde fire halve appelsiner ud i haven med kødet nedad – dvs. tre halvdele pressede jeg saften ud af først – og der skete noget med det samme. Den appelsin med saft i blev fortrinsvis besøgt af myrer. De tre andre begyndte sneglene øjeblikkelig at æde af. Senere har jeg i de udpressede appelsiner kunnet samle specielt de små, husløse snegle, der ellers er svære at finde, men alligevel anretter stor skade.

Ved at søge på "orange peel" og "snails" på internettet, fandt jeg flere beskrivelser af, at appelsinskaller rent faktisk bliver brugt til at indsamle snegle, men desuden var det et gammelt husråd til at holde katte og deres efterladenskaber ude af haven. Skallerne skulle virke pga. duften, og nogle beskrev, at det havde en stor effekt, mens andre mente, den var mindre.

Så hermed en opfordring til at forsøge sig med appelsinskallers virkning på katte og snegle. Og man kan/skal altså lave appelsinsaft først og kun nøjes med at bruge de halve skaller. Skriv gerne jeres erfaringer som indlæg på Havebænken.

1 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 5. juni 2002 kl. 11.52

Jeg har forsøgt med 4 halve appelsinskaller. De to pressede jeg bare saften af ved at knuge dem i hånden. Her skete det samme som for Anette: der kom myrer. Fin måde at samle myrer på, men det har jeg ikke så meget brug for.

De to andre pressede jeg så megen saft ud af, som jeg kunne på min citruspresser af glas. Den ene blev befolket med bænkebidere – den anden ikke. I den anden var det lidt af hvert, der søgte tilflugt. Også et par enkelte snegle, bl.a. et par små. Da jeg ikke føler at snegle er et problem i min have mere, så er det antagelig fordi der ikke er ret mange. Jeg håber derfor, at der er nogen med snegleproblemer, der vil teste metoden.

Fordelen er,at man kan bruge affald til sneglefælde, og at man ikke glemmer at tømme fælderne – de orange skaller nærmest skriger på opmærksomhed.

2 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Joan Wind, 28. juni 2002 kl. 15.19

Jeg har med stor held anvendt rådet om at bruge appelsinskaller mod snegle og den virker. Jeg har i lang tid været plaget af de små snegle uden skal. Mine blomster er meget kønner uden de hullet blade. Så jeg kan anbefale appelsinmetoden.

3 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Charlotte Olden-Jørgensen, 28. juni 2002 kl. 22.17

Ligesom Karna Maj har jeg også haft flest bænkebidere, et par myrer
og diverse småkravl i mine appelsin-skaller, presset på appelsinpresser,
men ikke mange snegle på trods af at jeg har så mange af de små nøgne at jeg må forspire alt i drivhus og plante ud efter blivende blad nr. tre for at ikke spirerne skal blive totalt ædt af sneglene.

4 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Majer, 17. januar 2003 kl. 10.49

Hey...

jeg vil gerne vide hvad snegle spiser af dyr? Skriv tilbage...

5 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henrik Ahlmann, 19. januar 2003 kl. 13.39

De fleste danske sneglearter er normalt planteædere (herbivore) eller tager sig af mere eller mindre nedbrudte planterester. Den kanibalisme, iberisk skovsnegl tilskrives i visse tilfælde, er ikke dækkende for alle snegle. Vinbjergsneglen æder dog æg af mindre sneglearter.

6 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Robert Larsen, 9. juli 2004 kl. 10.09

Nu synes jeg lige at jeg bare må komme med en lille kommentar her!

Var der ikke for nogle år siden et hav med gartnere som anbefalede ikke at bruge citrus frugter som kompost i danske haver?Jeg tror nemlig ikke at alle disse "rovdyr fælder " bliver samlet op igen når vi nærmer os vinter?!

7 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bjm, 13. juli 2004 kl. 11.29

Vores halve appelsinskaller der er brugt dagen før til presset appelsinjuice er hver morgen fyldt med de små snegle uden hus. Det var egentlig de store brune vi ville fjerne, men de går ikke til appelsinerne. Til gengæld er der nu næsten ingen af de små snegle uden hus i skallerne mere – så de er ved at være væk fra staudebedet.

8 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henrik Ahlmann, 30. juli 2004 kl. 10.29

CITRUS I KOMPOST Problemet med citrusarter er at de konventionelt er pesticicbehandlet og derfor giftige for en række mikroorganismer sålænge midlet virker. Selv om der antagelig benytttes sprøjtemidler, der under danske forhold er forbudt, vil solpåvirkning og temperatursvingninger tit nedbryde giften hurtigere end et beskyttet, skyggefuldt sted. Problemet kan løses ved at anvende økologiske frugter, hvis disse kan skaffes. Hvis det skal andet end være ren snak om miljøbevidsthed i vores rige del af verden, har vi nok råd til at give et par kroner mere pr. frugt? Økologiske appelsiner giver sådan en god smag i munden...

9 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Martin Larsen, 30. juli 2004 kl. 15.21

Og så er økologiske citrusfrugter jo gode til madretter og desserter hvor der skal bruges reven skal, fx koldskål. Vi har i yderste nødstilfælde måtte skolde citronen og skrubbe den grundigt, hvis vi ikke kunne skaffe usprøjtet frugt, men det er klart at man bør benytte giftfri frugt.

Nu dyrker vi dem selv – vores citrontræ gror fint og har pænt store citroner på. Det varer dog længe før de er modne, men den tid den glæde. Der var kun blomsterknopper på da vi købte træet, og fint med det, for så ved vi med sikkerhed at alle frugterne er usprøjtede.

Skallerne er i øvrigt også gode som marmelade...

Nyt svar til emnet »Appelsinskaller mod snegle og katte«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Appelsinskaller mod snegle og katte

Søg:

StοΏ½t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider