Skrevet af: Maria, 13. marts 2007 kl. 9.27
Vi er i den situation at vi har overtaget en have fuld af stubbe efter en masse grantræer (ca. 30 stk.). Vi har overvejet at få en rendegraver eller stubfræser til at grave dem op, men nu er jeg i tvivl om det vil ødelægge jorden og give traktose? Hvor meget skal der egentlig til for at jorden trykkes sammen. Der er tale om en ret leret jord. Derudover har vores forhave været gravet op pga ny kloak og jorden er bare vendt ned i hullet igen som den nu lå. Dvs. ikke med muldlaget øverst osv. Hvad skal jeg gøre der?
Håber nogen har et godt råd?
Mvh. Maria
Skrevet af: Lone Brems, 13. marts 2007 kl. 20.47
Hej Maria
Jeg har gode erfaringer med stubfræsning. En stubfræser vejer og fylder MEGET mindre end en rendegraver og ved stubfræsning bliver spånerne af bark/stamme/rødder "hakket" i stykker på ikke over ca 2 cm dvs du kan dyrke i jorden efter at have jævnet den med greb og grovtandet rive. Jorden bliver iøvrigt luftet grundigt igennem lige hvor træet har stået plus i en cirkel på op til 50 cm radius udenom.
Når (hvis?) du aftaler stubfræsning, kan du jo drøfte det bedste tidspunkt med det firma, du nu vælger at kontakte de kyndige vil vide, hvad der dur ift den jordbund, du nu har.
Der skal ikke meget til, før lerjord bliver trykket sammen og bliver vanskelig at dyrke i.
Hvis skaden er sket kan det være en god idé at tænke lidt langsigtet og tage et helt / flere dyrkningsår ud af planerne i "reparationsperioden". Der er flere gode ting at vælge imellem, når jorden er skadet (sammentrykket / væltet rundt med mulden nederst/udpint efter lang tids ensidig gødskning med mineralsk gødning / hvad der nu måtte være problemstillingen) kig lidt på de her:
1. Hold jorden dækket et HELT år med masser af hø i så tykke lag, at intet ukrudt spirer igennem (der skal rigtig mange baller hø til ca 20 baller / 100 lvadratmeter) Læs evt mere om denne metode i Ruth Stout's bog "Den nemme have"
2. Spred en god mængde kompost på jordstykket bland det ind i det øverste jordlag med kultivator / kultivatorrive / greb. Så sent om foråret etårige lupiner eller Honningurt lad det stå i vissen tilstand vinteren over og riv det af, når dyrkningssæsonen starter året efter i marts / april.
3. Hvis det er blevet sommer, inden det kan lade sig gøre at stubfræse, kan der spredes kompost, som vendes lidt ned i det øverste jordlag og derefter sås i juli/august/september havre (½ kg pr kvadratmeter). Havren skal stå på roden vinteren over og som med lupin / honningurt rives de tørre visne plantedele væk, når det er tid at så en anden afgrøde foråret efter.
4. Hvis jorden er MEGET lerholdig og der kun skal dyrkes på et overskueligt areal kan der spredes et lag bakkegrus ud over jorden. Gruset vendes ned i overfladen med en greb det kan ændre jordstrukturen til det ønskede lidt løsere og knap så klistrede. En mængde på 1520 liter grus pr kvadratmeter er ikke for meget. Den bedste virkning fås ved at kombinere grusudbringning med grøngødning(se 2. og 3.)
God arbejdslyst! :-)
Venlig hilsen
Lone Brems
Skrevet af: Maria, 13. marts 2007 kl. 21.51
Tusind tak for din meget grundige besvarelse. Det var nogle helt nye ideer som jeg ikke kendte til. Tak for det, dem vil jeg tage til mig.
Mvh. Maria
Skrevet af: Boi Jensen, 15. marts 2007 kl. 18.49
Hej Maria
Husk hvis du får stubfræset, bliver jorden noget forsuret når bark og flisstumper begynder at gå i forrådnelse derfor er det vigtigt at finde ud af om jorden trænger til kalk. Nogle planter kan trives i sur jord f.eks. rhododendron, jordbær og kartofler, hvor de fleste haveplanter hellere vil have en jord, der har en højere PH (kaldes det).
Teststrimler kan købes rimelig billigt på apoteket med 100 stk. i en lille plastæske, så har du Ph-testere til rigtig mange år.
www.de-gamle-sorter.dk
Skrevet af: Maria, 17. marts 2007 kl. 16.55
Hej igen
Altså, er jeg hysterisk når jeg frygter for traktose i jorden pga. en enkelt rendegraver? Herude, hvor vi bor, klapper folk sig i lårene af grin, når de hører mig sige det. Og så siger de, at jeg jo bare kan få det grubbet bagefter. Men har jeg ikke ret i, når jeg påstår, at det ikke giver det samme resultat som den oprindelige jordstruktur? Problemet er at jeg er "oppe imod" landmænd, entrepenører osv. og kan jo nemt fremstå som en påståelig, smånaiv bybo der har fået sin første (umulige) have... Suk!
Mvh Maria
Skrevet af: Hans Åge Pedersen, 17. marts 2007 kl. 17.46
Hej Maria! Jeg mener at dét gruberen løfter må den så afgjord trykke samtidig, for at løfte.
Hvor jeg tidligere boede hævede kommunen vejen godt en m. Haven lå i forvejen dybt i forhold til vejen, tidligere mosejord med en bæk rendende langs med. Kommunen fyldte, efter ønske, haven op i niveu til vejen, med noget værre byggejord med murerbrokker i. Jeg brokkede ikke mere, men smøgede ærmerne lidt op og planerede, samlede det værste fra og plantede og såede, og det groede (frugt) bare.
Det var faktisk en fryd.
Jeg tør næste ikke sige det, men de stappe som ikke er gået ud kan du bore et lille hul i og fylde med saltsyre e.l. så formulder de efterhånden, og bliver kompost. Du kan selvfølgeligt også brænde stubbene af, mén dét forurener mere end saltsyren. Men den skal jeg nok høre for.
Træer, buske og urtesager groede rimeligt godt samme år. håp
Skrevet af: Anonym bruger 1, 17. marts 2007 kl. 23.12
Hej Maria.
Må en gammel landmand,på noget meget stiv jord, komme med et par bemærkninger.
Tunge maskiner skal, såvidt det kan lade sig gøre, holdes ude af haven, og især hvis jorden er våd. Hvis det ikke kan undgås, så prøv at få det udsat til jorden er så tør som muligt.
Hvis skaden er sket er grubberen et velegnet redskab til at forbedre strukturen med.
MEN. Her er det en afgørende betingelse at jorden er tør. Prøv at forestille dig, at du trækker en knivryg gennem en pakke smør ved stuetemperatur. Gør det samme med et tørt franskbrød, så har du forskellen på hvad virkningen er i våd og tør jord.
Skrevet af: Grete Larsen, 19. marts 2007 kl. 1.09
Hej Maria.Tillykke med,at du er blevet haveejer.Prøv at gå på biblioteket og se efter nogle bøger af Troels V.Østergaard.De er fra forlaget Skarv,og er skrevet i 1980èrne.Prøv den, der hedder"Økologisk køkkenhave" det er sådan set den første, i en lang serie af små nemme,-og uundværlige havebøger.For du er nødt til at få jorden i orden, inden du kan få noget til at gro,-og så gælder det nok bare om,at finde ud af,hvilke planter trives hvor...Måske kunne du også få glæde af en bog de hedder"Den økologiske græsplæne" Jette Gefke har skrevet den.Venligst Grete
Skrevet af: John Halkjær, 26. januar 2008 kl. 20.46
Hej Maria.
Du kan evt. tage kontakt til en skovhugger med en stubfræser.
På www.danskskov.dk kan du få et samlet overblik over alle de virksomheder der tilbyder stubfræsning.
Skrevet af: Poul Jensen, 27. marts 2008 kl. 13.25
Hej med jer venner
jeg sys denne debat er enormt spændene og følge med i.
jeg følger den dag efter dag, og har meget interesse i den.
jeg tænkte at vi kunne mødes til en kop kaffe en dag, og snakke videre.
hilsen poul jensen, minkavler.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.