Forum

Bambus

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Wina Fiona, 16. april 2007 kl. 7.50

Hej alle gode havefolk.

Måske der er nogle som har en god idé, eller har erfaringer de vil dele...?

Jeg er en af de heldige som har en død bambus midt i min gård. Jeg er ved at klippe stænglerne af nede ved roden.

Rodklumpen er hvælvet, ca en halv meter over niveau.

Jeg tror bambussen oprindeligt er plantet i et lille hul i den støbte cementbelægning, men rodklumpen er vokset opad og udover hullet.

Jeg kan ikke grave den fri pga cementen.

Jeg har så forsøgt med hakker, økser og motorsav at få has på klumpen. Det er heller ikke muligt da der inde i rodklumpen er mange store sten. Jeg tror der engang har været ligesom et lille markgære rund om den, og nu ligger alle de sten hulter til bulter inde i rodklumpen.

Mit spørgsmål er så nu, hvor jeg næsten har opgivet at fjerne den, om det istedet vil være muligt at formulde klumpen. Og hurtigt?

Tænkte på om der findes en anden plante som kan gro oven på klumpen? Eller om det er en god idé at bygge en sokkel/kasse rundt om, fylde op med jord og så plante noget i? Noget som kan trivedes oven på bambusrod?

Hej og hilsen fra Wina.

1 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jens Helge Jensen, 16. april 2007 kl. 16.31

Hej Havefolk
Jeg er i samme situation som Wina. Jeg har en Bambus på ca. 1,5 x 5,o mtr. Som lige nu er i blomst. Og den er placeret så den ikke kan sprænges væk (p.g.a. naboen), og det er heller ikke muligt at anvende traktor eller spil til at hive den op.

Hvad kan jeg gøre?-

2 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hans, 16. april 2007 kl. 16.56

Måske hvis man kunne få fat i hammerbor,eller hvad de hedder, dem de bruger når man hakker asfalt op. Burde det så ikke være muligt at få banket stenene i stykker så man eventuelt kan få fjernet bambussen med en drænspade?. Rødderne er kun ca 10–14 cm nede i jorden. Ja jeg ved ikke om det kan lade sig gøre, men jeg tror at jeg ville prøve den måde*S*

3 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Wina Fiona, 12. juli 2007 kl. 8.03

Hej.

Det ser ud til at mit bambusproblem har løst sig selv.

Jeg blev træt af at se på de døde bambusstænger, så jeg klippede dem alle af helt nede ved roden.

Det så ikk så godt ud bagefter, med sådan en stor grim rodklump midt i gården. Og eftersom jeg havde opgivet at fjerne den, (havde prøvet både at hakke og save i den) tænkte jeg på at plante noget andet ovenpå klumpen.

Imens jeg har siddet med min kaffe og overvejet om jeg skulle plante efeu, klematis eller tallerkensmækker er der så sket det at min bambus har besluttet den ikke er død alligevel.

Den er kommet igen med flotte friske stænger, som nu er over halvanden meter høje, og den er næsten ligeså tæt igen som før.

Det ser faktisk ret godt ud med de sorte bambusstænger, så jeg er glad jeg ikke nåede at gøre noget ved rodklumpen.

Hej, og god sommer.

4 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: T.Rasmussen, 12. juli 2007 kl. 10.48

Til Wina Fiona.

Tja – jeg er lidt ked af at sige det, men du må nok påregne, at din bambus alligevel "er død", også selv om den nu har skudt nye skud, som nok er det sidste livstegn fra den. Din sorte bambus har jo blomstret, og dermed dør den, de nye friske skud kan måske stå i et års tid, og så er det desværre slut. Sådan er det med disse bambus, når de går i blomst så dør de. Men i år og måske også næste år? kan du da fortsat nyde de nye skud, men du skal altså sige farvel til den, det er min erfaring.

m.v.h.

John.

5 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lilium, 12. juli 2007 kl. 21.48

Erfaring-og erfaring?

Var vi der ikke sidste gang for 120 år siden da de var i blomst!

Man skal være en smule ærbødig med hvad man ikke har oplevet før.

Det eneste vi ved er, at alle gule bambus døde da de blomstrerede.

Jeg tror du har ret, men hverken du eller jeg ved egentlig om enkelte planter vil overleve.

Det vi gør, er at vi skærer planten helt ned-de reserver planterne har bruger de til at sætte nye skud, men om disse vil overleve -eller blomstre ved vi egentlig ikke!

6 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Wina Fiona, 27. juni 2008 kl. 7.17

Så, nu her et år efter har jeg endelig fået det meste af rodklumpen væk. Det var benhårdt arbejde med den helt store brænde-økse.

Omkring resten af roden har jeg bygget en stor kasse, fyldt op med jord og plantet krydderurter i den. Nu ser det rigtig flot ud. Og nyttigt. Bambus er kun for pandaer, og er en djævlsk plante alle andre steder.

7 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Onkel Henrik, 27. juni 2008 kl. 8.38

Der er ingen mystik i det her. Bambusen vil skyde op igen om et par år, og så kan alle de, der har fjernet deres bambus ærgre sig over det.

8 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lilium, 27. juni 2008 kl. 15.16

Kære Onkel Erik.

Du synes at have erfaring med døde sorte bambus.

Hvorfor tror du de genopstår-det gjorde alle de gule da ikke!

9 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Louise, 22. juli 2008 kl. 12.25

Hej!

Jeg har fjernet to bambuser man skal helst være to om det... Man graver en slags "voldgrav" rundt om det også hælder man vand ned i indtil den ikke kunne klare mere samtidig at den anden står og rokker med den... Tilsidst har man hele roden med op! Effektivt ;-)

Mvh. Louise.

10 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ulla Michaels, 29. august 2008 kl. 12.57

Hej

Jeg havde en gul bambus, der døede for ca. 10 år siden, men jeg var så heldig, at den selv havde sået nogle frø, så først havnede en lille portion små nye bambus i en urtepotte, urtepotten stod derefter i køkkenet et par år, men nu der den altså flyttet ud i haven igen, og den er ved at være pæn stor, ca. 1,5–1,7 m høj, og faktisk meget flot, jeg havde ellers tænkt "aldrig mre bambus".

Hilsen fra Ulla

Nyt svar til emnet »Bambus«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Bambus

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider