Forum

Træstubbe

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Henriette, 6. januar 2008 kl. 8.42

Nogle der har nogle tips til hvordan man fjerner en træstud uden brug af maskine.

Vil helst ikke ødelægge min have.

Er der ikk noget med at de skal "slåes ihjel" først? og hvordan?

1 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 6. januar 2008 kl. 18.01

Hej Henriette

Fremgangsmåden afhænger af, hvilket træ der er fældet. Nogle – f. eks hyld, pil, syren – skyder villigt og gennem flere år frem fra en stub, selv om den er savet over helt nede ved jorden. Syren kan sende rodskud op flere meter fra hovedstammen igennem et par år efter fældning.

Andre – f.eks gran skyder ikke igen fra en kort stub.

Opgravning:
En god skarp spade, en gammel økse og et godt træktov + et par mennesker med gode havearme + en kande god kaffe og friskbagte boller kan måske klare problemet

Skrælning:
Du kan "skrælle" barken af stubben med en økse, hvis du vil forhindre, at der kommer friske skud fra stubben.

Tildækning:
Hvis det ellers er stub fra et træ/ en busk, som ikke forventes at skyde fra rodskud, kan du helt enkelt dække den til og lade "naturen" gøre arbejdet for dig.

Dæk stubben med en rimelig stor jorddynge og plante "dyngen" til med det, som nu passer ind i helheden.

I løbet af 4–5 år vil du kunne fjerne jorddyngen og formentlig også stubben – ellers må den jo have en ny jorddynge over sig og ligge sådan endnu en tid.

Stubfræsning:
En stubfræser ødelægger ikke meget mere end selve stubben. En ringformet forhøjning på 30–40 cm bredde udenom stubben er såmænd det hele. "Forhøjningen" er en blanding af muld og træflis – udmærket at plante buske eller stauder i. Forhøjningen synker sammen efterhånden som flismaterialet omsættes.

Hvis du kontakter en anlægsgartner kan du få en mere præcis faglig vurdering af følgerne af at anvende en stubfræser lige på den stub, du gerne vil have fjernet.

God arbejdslyst!

Venlig hilsen
Lone

2 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henriette, 7. januar 2008 kl. 19.31

Hej Lone
Tusind tak for svarene.

Vi må prøve os frem.

Mvh
Henriette

3 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hans Åge Pedersen, 8. januar 2008 kl. 18.21

Hej Henriette.

En stubfræser vejer jo lidt, og laver, måske, dybe kørespor.

Bor lidt huller i stubben og hæld brændvæske i, af en slags, og antænd det – under tilsyn. Eller også lidt syre af en slags – et par gange efter fordampning. Dette kan roden ikke komsumere og uddør. Den forsvinder selvfølgeligt ikke på næste lørdag. Men den rådner væk på nogle år. Gider du ikke se stubben kan du jo plante et eller andet der overgroer den.

Den med barkskrældning er god, idet træet jo trækker saft igennem barken, men roden bliver nødvendigvis ikke ødelagt, hvis den har sat rodskud.

Nyt svar til emnet »Træstubbe«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Træstubbe

Søg:

StΓΈt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider