Forum

Skrå have i skyggen

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Lulu, 28. januar 2008 kl. 14.21

Jeg har fået en have (jubii). Den består bla. af 50 m2 skrå (hældning ca 15%) jord, der primært er i skygge desværre. Og mig som gerne både vil have frugtræer, frugtbuske, grøntsager og farverige blomster.

Er nybegynder... Men er der noget som helst, der kan vokse der overhoved?

1 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 29. januar 2008 kl. 5.33

Yep!

Hosta fx- og Hasselurt og mange typer bunddække-planter er skyggetælende.

Af forårsblomstrende er Kærmindesøster rigtig god- kønne himmelblå blomster tidligt på året- og flotte store blade senere. Den selvsår, men ellers kan man dele den. (den er nem at fjerne, hvis den står dumt- den bliver ikke til haveukrudt).

(mine er en gave fra min søster, der så selv fik nogen retur, da hun flyttede have. Nu har vi begge mindet fra en kær søster. ;-))
Til udplantning er "skyggeblomst" rigtig smuk- og nipper man den visne blomsterstand af- så kommer den igen. (Jeg kender desværre ikke det latinske navn- handelsnavnet er "Skyggeblomst").

Solbær og stikkelsbær kan trives i skygge og ribs. Udbyttet bliver højere, hvis der er sol, men de kan overleve og vokse rimeligt.

Skovbundsplanter vil være gode ("Guldstjerne"- og liljekonval)- og måske også stedsegrønne- ene, taks, buksbom.

Er det bygningsskygge- eller af løvtræer? Mange forårsblomstrende (løgplanter, viol osv) blomstrer jo før, der er skygge i "skovbunden", selv har jeg også ramsløg (og de lugter ikke ret godt) og en art løgplante, der minder lidt om hyainth, men som får kønne grøn-hvide blomster. De gror i skyggen af et stort kastanjetræ + skygge fra huset.

"Kejserkrone" (Fritilaria) kan også tåle en del skygge, selvom de lugter af rævetis. ;-D Selv løgene lugter!

Det er ikke umuligt, man skal bare lede lidt. Bregner kunne også være en idé- eller rhododendron/hortensia. Jeg har det sådan, at min have helst skal ligne natur= jeg vil ikke slæbe tonsvis af spaghnum ind for at lave surbundsbede. Det, der kan og vil vokse- og gerne frodigt (Jeg elsker Nasturtier, de gror som ukrudt, kan spises- og blomstrer til frosten kommer! En rigtig dejlig sommerblomst!), det har en plads i haven.

Jeg har respekt for folk, der kan og vil dyrke sjældenhederne, men hos mig- skal der bare være frodighed betinget af jord og klima. ;-)

God fornøjelse med haven!

Mvh
Tine

2 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hanne Søgård, 29. januar 2008 kl. 21.45

Hej Lulu

Der er masser af forskellige planter som trives i skyggen; listen er lang! Og Tines forslag er bare en lille, men god, del af det. Så i stedet for at ærge dig over det du IKKE kan dyrke, så prøv at glæde dig over og se mulighederne. Jeg vil anbefale at du går på biblioteket og låner 4 bøger: Jane Schuls "Hvilken plante hvor", heri finder du masser af lister over planter til forskellige formål. For at finde flere oplysninger om planterne er Havens Staudeleksikon + de 2 bind Havens træer og buske gode at kigge i – her er det meste beskrevet og en del billeder.

En rigtig hyggelig vinterbeskæftigelse: Jeg vil anbefale at du laver, eller får lavet en haveplan. Det behøver ikke at være så indviklet, men er god at have når forårets eufori kommer over os...

God fornøjelse! Det kan sagtens blive rigtigt dejligt!

VH Hanne

3 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Blomsten & Krukken, 30. januar 2008 kl. 12.58

Hej Lulu!

Jeg har selv en skråning i skygge og som det allerede er nævnt er der mange dejlige planter som også trives her.

Jeg har plantet en del forskellige juleroser og nyserod sammen med bregnerne venushår og mosbregne – og naturligvis forskellige forårsløg.

Efter dem overtages blomstringen af den hvide sommeranemone, dejlige skovvalmuer i gule og orange farver samt judaspenge, der alle tre frøsår sig. Men de er nu nemme at fjerne, hvis de skulle dukke op det forkerte sted.

Kærmindesøster, som Tina nævner er også et rigtig godt bud. De fås også i nogle flotte brogetbladede udgaver, som måske var værd at overveje – så er der også noget til at lyse op i bedet efter blomstringen.

En anden god skyggeplante er liriop muscari, den er let at have med at gøre, blomstrer sensommer/efterår og er vintergrøn.

Så mulighederne er mange – rigtig god fornøjelse!

Nyt svar til emnet »Skrå have i skyggen«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Skrå have i skyggen

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider