Forum

Spinat og rucola i stok…?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Jenny Færch, 13. juni 2002 kl. 15.03

Hejsa, jeg er ganske grøn haveejer (flyttede ud 1/4 i år), jeg har med stor entusiasme sået både spinat og rucola (alm) i min køkkenhave, men se om ikke begge dele er gået i stok...?!

Nu til spørgsmålet: er det egentlig et problem? Kan man ikke bare plukke de blade man skal bruge? Eller handler det om at planterne ikke er så produktive når de også bruger krudt på at blomstre?

Jeg venter spændt på svar...

PS.: Kan det passe at det er fuglene (og ikke som jeg trodede insekter), der gufler vores ærteplantespirer i sig.?

1 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob Bock, 17. juni 2002 kl. 10.27

Hej Jenny

Det er meget normalt, at rucola og spinat på denne tid af året ikke når at blive særligt store før de går i stok. Om det er pga. varmen eller dagslængden ved jeg ikke lige.

Når først rucola og spinat går i stok, producerer de ikke længere så meget bladmasse – så se og spis dem nu, mens bladene endnu er lækre. Når du høster dem, kan du evt. prøve at skære planterne ned et par cm. over jordoverfladen, og se om de skyder igen.

Mht. dine ærter, så siges det, at duer skulle være slemme til at spise de nye små ærteplanter. Så hvis du har duer i haven, så er det sandsynligvis dem, der har været på spil.

Venlig hilsen
Jakob

2 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Grethe Olsen, 17. juni 2002 kl. 12.09

Det er varmen der får både rucola og spinat til at løbe i stok. Begge afgrøder er faktisk meget bedre både om efteråret og om foråret.

Vild rucola (smallere blade) skulle være lidt mindre tilbøjelig til stokløbning.

Rucola sår villigt sig selv. Her i foråret havde vi fin rucola i revnerne mellem havefliserne!

3 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 18. juni 2002 kl. 14.54

Det kan være svært i praksis at se, om det er varmen eller daglængden. Men for spinat er det daglængden, der er afgørende. Den kritiske daglængde er ca. 14 timer. Daglængden er nu over 17 timer, så lige nu kan det ikke betale sig at så spinat. Det passer også meget godt med at mine spinatplanter i blomst er snart en meter høje.

Andre arter, som går i blomst ved en bestemt daglængde er salat, dild og kinesiske kålarter. Den kritiske daglængde er forskellig fra art til art.

Nyt svar til emnet »Spinat og rucola i stok…?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Spinat og rucola i stok…?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider