Forum

Skum på agurker og peber

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Preben Bialas, 21. juli 2003 kl. 14.58

På mine grønne peber og agurker i hobbydrivhuset har jeg i år konstateret en pludselig forekomst af hvidt skum på ca 6 cm af hovedstænglen. Der er ikke umiddelbart nogen dyr at se under skummet, og stænglen ser nærmest ud som om den er i forrådnelse. Konsekvensen for planterne er meget tydelig – alle bladene over det pågældende sted "hænger" og ser ud som om de vil visne væk nu. Hvad kan jeg gøre for at redde resten af årets høst?

mvh

Preben Bialas

1 af 1 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henrik Ahlmann, 21. juli 2003 kl. 20.16

Jeg tror, at det er skumcikader, der er eller har været på spil. At du ikke kan finde nymfer i spyttet indikerer, at de kan have forladt stedet. Skader på plantevævet kan skyldes en følgevirkning, hvor andre infektioner, sikkert bakterier, har beskadiget ledningsvævet. Normalt er skader af skumcikader fremkommet af stik med sugesnablen, der kan medføre mindre deformitet eller væksthæmning. Hvis først planterne over stedet hænger, er der ikke meget at gøre gennem direkte indgreb. Men du bør nok være opmærksom på, om der er larver eller gøgespyt på planter andre steder i væksthuset. Larver bør fjernes sammen med skummet.

Nyt svar til emnet »Skum på agurker og peber«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Skum på agurker og peber

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider