Forum

Hvilket træ?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Christel, 29. juli 2008 kl. 11.22

Jeg skal finde et træ til min mor!

Hun er sengeliggende så det skal stå lige uden for hendes vindue.

Problemet er, at man ikke må plante noget i jorden, der hvor det skal stå, så det bliver nødt til at stå i potte!

hun fik et hjertetræ sidste år som hun var meget glad for, men det gik desværre ud for nyligt! måske fik det for lidt vand, jeg ved det ikke.

Men hele hovedsagen er i hvert fald at hun gerne vil have noget at kigge på.

og gerne så hun kan sætte et lille fuglehus i.

er der nogen der har nogle ideer så ville jeg blive meget taknemmelig!

:o)

1 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 29. juli 2008 kl. 14.34

Hej Christel

Opstammet laurbær kan være en mulighed, da den tåler – ikke alt! – men faktisk ret meget udtørring.

Fuglehus forstår jeg som foderbrædt – og der kan jo nok arrangeres noget smukt på en stander, da en klippet laurbærkrone ikke er egnet til at hænge noget i.

Ulempen er, at laurbærplanten ikke er fuldt hårdfør på vores breddegrad, så den skal i ly (gerne frostfrit), hvis det bliver "rigtig" vinter.

Måske er det muligt at lave vandreservoir i bunden af en stor krukke? Spørg dig for på et plantecenter og få også der forslag til egnede planter, der kan have gavn af et vandreservoir. Måske findes der små træer, som er fuldt vinterhårdføre og som kan trives med vandreservoir...

Men løsningen dur selvfølgelig kun, hvis der er nogen, der har mulighed for en gang imellem at fylde vand på...

Venlig hilsen
Lone

,

2 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Christel, 29. juli 2008 kl. 15.38

Ja det har jeg også lige hørt om det der med vand reservoir. ved du hvor tit man skal fylde sådan en?

Hilsen Christel
P.S. Tusind tak for din idé!

3 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 30. juli 2008 kl. 10.01

Hej Christel

Nej, jeg har ikke selv erfaring med krukker med vandreservoir – så du må stille spørgsmålet om hvor tit man skal fylde beholderen til forhandleren.

Der er en lang række betingelser, der kan betyde noget for, hvor ofte der skal fyldes vand på beholderen: Lille vandreservoir + stor plante + sommervarme + vind = hyppig opfyldning.

Voksemediets fysiske struktur og dermed dets evne til at opsuge større eller mindre mængde vand er også en vigtig ting at overveje.

Flere forslag til hvem du kunne spørge til råds:
En af de virksomheder, der plejer grønne krukkeplanter i gårdhaver – ved hoteller f. eks
Gartnerne på Frederiksborg slot.

Claus Dalby (forfatter til "Min krukkehave")

God fornøjelse med jagten på en god løsning til lidt øjefryd for din mor.

Venlig hilsen
Lone

Nyt svar til emnet »Hvilket træ?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Hvilket træ?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider