Hvorfor smager mine tomater ikke bedre?

Jeg har dyrket tomater de sidste 5 år. Det første år var på friland i altankasser, og de smagte helt fantastisk, en helt almindelig sort, jeg desværre ikke har noteret navnet på. Siden synes jeg det er som om smagen bliver mere og mere vandet jo mere erfaring jeg får, og det er ærlig talt lidt frustrerende. Fra andet til fjerde år stod tomaterne også på friland, men i kapillærkasser. Jeg mente at den rigelige tilgang til vand kunne være årsagen til den lidt kedelige smag. I år har jeg anskaffet mig et slags læskur i plast. Jeg har anlagt bede med ialt 500 liter jord, muld spaghnum og komposteret komøg, for at undgå kapillærkasserne og ikke behøve at vande hver dag. Heri har jeg 16 tomatplanter, 8 forskellige slags, og de trives vældigt godt, er kraftige og mørkegrønne, så der er lys nok. Dog ikke skarpt sollys, da plastikken er lidt mælket. Jeg gøder med Hornum gødning, lidt mindre end anbefalet, fordi for meget kvælstof også skulle forringe smagen.

Jeg havde de første modne tomater omkring Sankt Hans, af typen Cheerio (cherrytomat, busk), som også er omtalt andetsteds her på siderne. De smager OK, men heller ikke mere. Derudover har jeg Sungold som er en meget sød cherrytomat (høj type), og de er også værd at spise.

Resten er en halvkedelig omgang, og jeg synes godt at dem man køber i butikkerne kan matche. Diverse prøvesmagere siger at jeg er lidt for hård i min bedømmelse, men jeg husker stadig tomaterne fra for 5 år siden.

Er der nogen der kan forestille sig årsagen?

Jeg vil lige nævne de øvrige tomatsorter: Dansk Export, Outdoor Girl, Tjudo Rynka (russisk alm.), Saint Pierre (fransk Bøf), Ozarowsky Malinowy (polsk alm.) og endnu en russisk tomat, som vi ikke kender navnet på men som fik mange pæne ord med på vejen.

De fleste af frøene har jeg fået fra Giuseppe i Sverige. Han har en hjemmeside, Giuseppes tomathemsida: www.angelfire.com/la/caprioli/tomathemsida.html, som virkelig er et besøg værd for alle tomatentusiaster.

Jeg har i år gjort det eksperiment at lade en række planter af sorten Sweet 100 (cherrytomat) få forskellige vækstbetingelser.

Nogle er plantet ud i potter og anbragt tidligt på terassen.

Andre er også plantet ud i potter, men anbragt i drivhuset.

Endelig er et hold placeret i plantesække i drivhuset.

Jeg kan konstatere, at der med hensyn til smagen ikke er den store forskel, men det er der til gengæld, hvad størrelsen angår, selv om samtlige planter har deres fortid i samme frøpose.

Hvad øvrige sorter angår, kan jeg på nuværende tidspunkt konstatere, at Elin og Armada (klase-tomat) har en virkelig fremragende smag, hvorimod en nyprøvet sort Roma (aflang busktomat) brillerer med stort set ingen smag.

Min konklusion er, at smagen nok i høj grad er relateret til sorten, men jeg vil ikke helt afskrive vækstbetingelserne som mulig faktor.

Med venlig hilsen

Ole Nielsen

Interessant tomatforsøg, men du glemte lige at skrive dine erfaringer med størrelse.

Jeg har prøvet rigtig mange tomatsorter, og bliver mange gange skuffet. Jeg har hvert år i 25 år dyrket Gemini, som er en god sort, der alle år – også de dårlige – giver et rimeligt udbytte,og så smager den godt. Det er en slags referencesort – alle nye skal smage bedre end den for at være interessante. Og det synes jeg faktisk kun cherrytomater gør. Så efterhånden er halvdelen cherrytomater i min have og drivhus. Efter min mening – og også andres – så giver tomater dyrket på friland mere velsmagende tomater. Men det er jo virkelig gambling med kartoffelskimmel som ukendt faktor.

I drivhuset dyrker jeg i drivhusjorden gødet med kompost, og jeg plejer stort set at holde op med at vande omkring 1. september, hvorefter tomaterne lever af det vand, rødderne kan hente i drivhusjorden. Det er i sensommeren, at jeg får de mest velsmagende tomater. For meget vand giver helt sikkert mindre aromatiske tomater. Når jeg holder op med at vande er det først og fremmest for at få et mindre fugtigt drivhus i sensommeren, hvor rådangreb er et problem.

Jeg har ved et besøg på Gartneri Markhaven, som producerer økologiske tomater til FDB, af ejeren Klaus Søgaard fået at vide, at kunsten med tomater er, hvor lidt man tør vande, indtil 3 uger før max. frugtbelastning ved 8 1/2 klase. Det skal lige nævnes at hans væksthuse er klimastyrede til mindste detalje.

Folk med kolde hjerner i lummervarmen er altid en oplevelse.

Jeg beklager, at jeg ikke gav en nærmere beskrivelse af mine foreløbige erfaringer i denne sommer.

Men sandheden er, at jeg ikke kan forklare forskellen i størrelsen på mine cherry-tomater på en entydig måde.

Jeg har således høstet rimeligt store cherry-tomater fra potter i både drivhuset og på terassen, men også små tomater begge steder.

Jeg skal indskyde, at jeg kun har brugt brugte, og efterfølgende rengjorte sorte plastpotter af den slags, som man kan erhverve i diverse havecetre enten gratis eller i bundter for få kroner.

Billedet forplumres yderligere af den kendsgerning, at to cherry-tomatplanter fra samme frøpose og plantet i samme sæk i drivhuset har udviklet sig væsensforskellig, hvad størrelsen angår.

Alligevel tør jeg konkludere med baggrund i mine erfaringer, at man skal plante ud i store potter, hvis man ønsker store cherry-tomater.

Generelt er jeg enig i, at cherry-tomater har en glimrende smag, men jeg vil tilføje, at smagen er en individuel oplevelse.

Gemini smager langt fra af vand, men den har efter min opfattelse det minus, at skallen/skrællen er "en anelse træls", som vi siger det i Jylland.

Derfor er Elin efter min vurdering at foretrække som drivhus-tomat. Den har en tynd og sprød iklædning og en fortræffelig smag.

Med venlig hilsen

Ole Nielsen

For alle med intereesse for tomaters smagsudvikling, findes der en arrangeret tur sidst i august: www.levs.dk/moeder/kommende/m_tomater.php

Det lyder underligt med så forskelligt resultat i størrelse og udseende af ''Sweet 100''. Mine er konstante i udseende, når de dyrkes frit udplantet i både drivhusjord og på friland. Det er jo en stor meget kraftigvoksende sort, så måske egner den sig ikke så godt til potter.

I øvrigt har Ole Nielsen ret i, at ''Gemini'' har en tykkere skræl end ''Elin'', men jeg foretrækker alligevel smagen på trods heraf.

Gartneri Toftegaard er bestemt et besøg værd – jeg har tre nye tomatsorter herfra i år. Bla. cherrytomaten ''Favorita'', hvor der ingen modne frugter får lov til at sidde en dag over. Den overgår klart ''Sweet 100'' i sødme og smag.

Gartneri Toftegaard har åbent hver dag for salg af bla. tomater, og de afholder tomatkurser. Du kan se mere på deres hjemmeside: www.gartneri-toftegaard.dk/

Tak for Jeres kommentarer. Jeg tror jeg må prøve Gemini, måske var det den jeg havde det første år, det er jo en ret almindelig type. Elin har jeg prøvet, og jeg syntes ikke den var særlig smagfuld. Kan det tænkes at sorten kan variere alt efter hvilket firma man har købt hos?

Endelig vil jeg gerne slå et slag for "Sungold". Jeg var til tomatsmagedag hos Gartneri Toftegård sidste år i august, og smagte Sungold hos dem. Jeg tror den har vundet 2 år i træk, ihvert fald er det den sødeste tomat jeg nogensinde har smagt. Sungold er en cherrytomat at høj (indeterminat) type. Jeg ved ikke om man kan købe planterne på gartneriet, jeg købte selv frøene via isabella Smiths hjemmeside.

Frø af en navngiven sort bør give samme resultat uanset firmaets navn. Derimod kan smagen af den samme sort variere efter dyrkningsmetode og den jord, planterne dyrkes i.

Når jeg skriver "bør", er det fordi jeg har været ude for at købe ''Blauhilde'' stangbønner med både hvide frø det ene år og næste år blå frø. Og så undrer man sig jo lidt. Der er også næsten hvert år en hvid gulerod i gulerodsstykket. Så der er smuttere på frømarkerne.