Skrevet af: Kirsten Larsen, 25. juli 2003 kl. 11.52
Vi har i vores frugthave 2 blommetræer, 2 pæretræer, 2 kirsebærtræer og 6 forskellige æbletræer. Træerne står i en græsplæne, men der er gravet fri omkring træerne i ca. 1–1½ m diameter. I disse "felter" er fyldt op med grov flis. Nu er bladene på træerne begyndt at blive gule og underlige at se på, og vi er kommet til at tænke på, om der måske er svamp i træerne på grund af flisen?
Vil det være bedre at fjerne flisen og skal man i så fald lade græsset gro ind omkring træerne (alle er plantet efteråret 2001)?
Skrevet af: Henrik Ahlmann, 25. juli 2003 kl. 12.14
Det er ikke flisen, der er årsag til problemerne. De svampe, der nedbryder her, lever af dødt plantematriale og angriber ikke fire forskellige, levende træarter samtidig. Når de gule blade netop findes uafhængigt af arterne, må årsagen findes i jorden. Lad flisen ligge; det gavner ikke træerne at skulle konkurrere med græs helt ind ved stammen.
Kan der være tale om traktose, hvor jorden er presset sammen under pløjelaget? Det kan medføre vækstproblemer, og planterne bliver så mere sårbare overfor tørke. Nu er det snart længe siden, at vi har fået ordenlig silende regn flere, endsige mange dage i træk. Meget af sommerens nedbør er kommet i pludselige, kraftige regnskyl, hvor vandet enten strømmer af på overfladen eller i form af småbyger, der kun væder det øverste jordlag. Især under træer bliver vandmanglen udtalt, da kronerne fanger en stor del af den kortvarige nedbør.
jeg tror, træerne trænger til at blive vandet godt igennem og at bør jorden tjekkes for et kompakt lag.
Efter en tør vinter og forår har jorden generelt manglet vand over hele landet. Mange træer, buske og hække er kommet lidt dårligt fra start i år.
Skrevet af: Hans Klausen, 11. juni 2004 kl. 22.08
Er det ikke lus i stedet for.har selv et æbletræ der er et år gammelt.har sprøjtet med sæbe,men det er stadigvæk brunt,og ser visen ud.har vandet med 6o liter vand
Skrevet af: Niels Larsen, 21. april 2008 kl. 14.32
Jeg har nogle frugttræer, der har fået noget der ligner lav eller overfladesvampe, der breder sig ud over knopper, og kvæler grenen, som derfor dør. Er der noget man kan gøre. Jeg ser det tit på træer, men ikke i så rigelige mængder.
Skrevet af: Helge Iversen Serup Kirkevej 7790 Tyholm, 9. april 2009 kl. 18.33
Jeg har æble blomme og pæretræer som er ved og være godt overgroet med noget grøn mos eller ligende hvad er det og hvad gør jeg ved det
Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 9. april 2009 kl. 21.25
Lav og mos på grenene skyldes dårlig vækst i træet, måske fordi den står for meget i skygge og samtidig får for lidt næring. Prøv at oversprøjte træerne med 2% kalkopløsning nu og evt. igen til næste vinter tilsat lidt blåsten, men det er ved at være for sent i år at tilsætte blåsten. Hvis træerne er økologiske må der ikke bruges blåsten i Danmark. Det kan også være en fordel at fremprovokere nyvækst i træerne ved at skære et par grene af. Endelig vil det nok hjælpe at give træerne lidt gødning. En god havegødning uden for meget kvælstof.
Skrevet af: Birgit Bak, 10. august 2009 kl. 22.33
Hej
Jeg har lige stået og begrædt mit utroligt dejlige men efterhånden gamle rheineklode træ. Det smider simpelthen nogle af grenene; og jeg har opdaget, at der vokser store lodne, brune svampevækster flere steder på det.
Er der nogen, der har et godt naturligt råd? Jeg tænkte, om der kan gøres noget med syre-base balance ell. lign. Kommer nemlig til at tænke på, hvorledes man undgår skimmelsvamp i sine madvarer.
Villy Moesgaard skriver noget om kalkopløsning. Dvs. en basisk behandling? Er det samme type kalk, som jeg strøer på mine marker, når de mangler?
På forhånd tak til de, der kan give mig nogle gode ideer, så dette pragtfulde træ kan overleve. Jeg er overbevist om, at det bliver umuligt at finde den samme sort, hvad angår smag og sødme. Alt er så "optimeret" nu om dage.
Kan jeg evt. redde grene, og har nogen erfaring med, hvordan det er at pode fra sådan et gammelt blommetræ?
Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 11. august 2009 kl. 7.54
Til Birgit
Der er ingenting i vejen for at du kan bruge den samme kalk, som du bruger i marken, men den kan være vanskellig at få opløst helt, så den kan sprøjtes ud. Pulverkalk er nemmere at opløse. De brune svampevækster kan skyldes at træet er døende eller svækket af anden årsag. Stenfrugt er mere kalkkrævende end kernefrugt, så hvis jorden ikke er tilført kalk i en længere årrække, kan forklaringen ligge heri. Det kan være en god ide at skære nogle af de grene, der gror svampe på af, for at fremprovokere nyvækst i træet.
Hvis du skulle få brug for at få lavet nye træer kan du se her hvordan på www.gamlefrugtsorter.dk/planteskole.htm
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.