Forum

Beplantning under sommerfuglebusk

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Tine Andersen, 26. juli 2003 kl. 14.52

På den nordlige side af min sommerfuglebusk (dvs. flimrende skygge + ret tørt) har jeg for to år siden plantet Geranium oxonianum ''Rose Clair'', og den har også blomstret fint, men nu hvor blomstringen er overstået, ser stykket rigtig kedeligt ud med lange stængler, der har lagt sig ned på den bare jord. Iflg. opgivelser skulle den blomstre til frost, men nu her sidst i juli ser den bestemt ikke ud til at ville mere – et par nye blade kan det blive til efter nedklipning. Mon den står for tørt under sommerfuglebusken? Kan den bringes til at fylde mere med vand og gødning, eller skal jeg overveje at plante noget andet ind imellem? Og hvad skulle det i givet fald være (jeg overvejer Hosta eller Hemerocallis, men alle forslag modtages med tak). I beddet vokser der i øvrigt akelejer (som trives fint) og lyserød Lamium, som egentlig var tænkt som bunddække, men som "søger væk" fra busken og nægter at gro under den. Endelig dagliljer, som også trives fint. Der er også mange forårsløg, især Scilla Non-scripta og gule Allium.

Jorden er ikke fremragende: Stenet lerjord, som jeg kaster lidt kompost og organisk gødning på af og til.

Med venlig hilsen
Tine Andersen

1 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henrik Ahlmann, 27. juli 2003 kl. 11.24

Hvis angivelsen har været, at Geranium oxonianum Rose Clair, syn. G. endressii Rose Clair, blomstrer til frost, er dette forkert. Den normale blomstring for sorten er iøvrigt ret lang for en storkenæb, og varer typisk fra juni til september. Jeg tror, godt årsagen kan ligge i, at den har det lidt tørt, samtidig med, at den vil producere flere blomster med mere direkte sol.

Skær planten tilbage og sørg for at den har vand, uden at jorden er vandlidende; den vil da snart danne grønt løv og forhåbenligt også blomster igen. Pas på med for meget kvælstof, da dette kan reducere blomstringen.

Uden for direkte sammenhæng trives følgende, solelskende, storkenæb på tør bund: G. sanguineum, G. cinereum G. renardii, G. cantabrigiense og G. asphodeloides.

Jordbunden er ikke helt så afgørende; storkenæb klarer sig normalt som alm. løvefod, Alchemilla mollis på både sandet og leret bund.

Både G. platypetalum, blå, 60 cm, juni–juli; og G. nodosum, 25 cm, lys rosa, juni – august, tåler lettere tør skygge.

Hosta er altid et godt valg både med hensyn til skyggefulde og tørre forhold. Bemærk iøvrigt, at daglilje hedder Hemerocallis på latin; kan det være, at du her tænker på en anden staude?

Lille hjerteblomst, Dicentra exemia eller gul hhv. hvid lærkespore, Corydalis lutea og C. ochroleuca er måske brugbare idéer.

2 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henrik Ahlmann, 27. juli 2003 kl. 11.28

3 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Andersen, 27. juli 2003 kl. 13.10

Tak for et udtømmende og brugbart svar. Og i øvrigt har du ret, jeg for lidt vild i plantenavnene. Jeg tænkte på juleroser, Helleborus, og ikke på Hemerocallis, dagliljer, som gror og har det fint i samme bed, men lidt længere ude af buskens skygge og tørhed.

Nyt svar til emnet »Beplantning under sommerfuglebusk«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Beplantning under sommerfuglebusk

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider