Skrevet af: Annette Skjoldager, 28. september 2008 kl. 19.11
I min græsplæne er mosset ved at få overtaget visse steder. Mit spørgsmål er nu om jeg kan fjerne det nu her i ultimo september/primo oktober, så det ikke gror yderligere?
mvh
Annette
Skrevet af: Lone Brems, 28. september 2008 kl. 20.57
Hej Anette Skjoldager
Du kan godt fjerne mosset nu – men da temperatur og lys er kraftigt aftagende vil græsset nok ikke nå at vokse kraftigt nok til at dække de bare pletter, som opstår, når du fjerner mosset.
Med venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: Knud Andersen, 18. oktober 2008 kl. 13.54
Kan man udstrø kalk på græsplænen her om efteråret?
Skrevet af: Mogens; E., 18. oktober 2008 kl. 19.32
Det kan du da godt. Men da græsset snart går i stå for vinteren, gavner det ikke meget. Vent hellere til foråret.
Skrevet af: Anders Beck, 31. marts 2009 kl. 14.44
Min græsplæne er ret stor, cirka 800 m2.
Der er enormt meget mos i den.
Hvilket råd skal jeg følge?
Skrevet af: Lise D, 31. marts 2009 kl. 18.44
Anders:
Jeg har brugt enorme mængder kalk, jern vitriol og gødning til min plæne på ca. 500 m2.
Først jernvitriol som farver mosset sort, dernæst kalk, kalk og atter kalk (har vel brugt 100 kg. mindst)
Jern vitriol har jeg spredt (kæbt i pulver form) – kalk og NPK gødning er fordelt med en lille gødningsspreder vogn.
Jeg gjorde det midt marts – allerede efter få dage blev mosset sort. Og i weekenden skal jeg igang med at rive det op og smide det væk.
Skrevet af: Michael Mose, 22. april 2009 kl. 15.07
Jeg har i dag fået oplyst at græs gerne vil gro i sur jord og at man derfor ikke skal gøde sin græsplæne for via den vej at forhindre mosdannelse – er det rigtigt?
Skrevet af: Michael Mose, 22. april 2009 kl. 15.08
Eller tilføre kalk
Skrevet af: C. F., 23. april 2009 kl. 5.40
Det der med sur jord til græs, det er ikke korekt, sur jord i en græsplæne så få rmosset overtaget.
Det med kalk er en rigtig god ide, skal kalk virke hurtig for at få reaktionstallet op skal man bruge brændt kalk, kan bestilles i byggemarkeder da det ikke er noget de ligger inde med.
Skrevet af: Anders Beck, 23. april 2009 kl. 8.15
Når man bor i en stor bys udkant, kan amn så regne med, at jorden er sur?
Er der et fif, der fortæller om jordens surhedsgrad – uden nødvendigvis at lave kostbare analyser hos professionelle?
Kan man bruge for meget kalk?
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.