Skrevet af: Dina, 13. april 2009 kl. 12.32
Hej
jeg har et ældre æbletræ i haven, ananasæbler.
der er sindsygt meget mos på det, er det normalt, gør det noget, eller skal jeg gører noget ved det.
træet står ikke i direkte sol og lidt læ.
det giver bestemt ikke de bedste frugter, men havens fugle elsker det derfor er fældning ikke en mulighed.
Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 13. april 2009 kl. 21.23
Lav og mos på grenene skyldes dårlig vækst i træet, måske fordi den står for meget i skygge og samtidig får for lidt næring. Prøv at oversprøjte træerne med 2% kalkopløsning nu og evt. igen til næste vinter tilsat lidt blåsten, men det er ved at være for sent i år at tilsætte blåsten. Hvis træerne er økologiske må der ikke bruges blåsten i Danmark. Det kan også være en fordel at fremprovokere nyvækst i træerne ved at skære et par grene af. Endelig vil det nok hjælpe at give træerne lidt gødning. En god havegødning uden for meget kvælstof.
Skrevet af: Dina, 13. april 2009 kl. 23.04
Ok tak det vil jeg prøve :)
Skrevet af: Henrik Ahlmann, 14. april 2009 kl. 6.38
Hej Dina
Hvis jeg var dig, ville jeg ikke gøre noget. Lad blot naturen råde her. Problemet er knap så alvorligt, men vidner om, at træet er over sine bedste dage. Mos og lav er helt naturligt på ældre træer.
At begynde med at sprøjte med alskens midler vil ikke gavne de fugle, der søger føde på stammen. Alternativt kan du plante en klematis eller kaprifol op ad stammen. Det vil se smukt ud, her i træets 3. alder.
Skrevet af: Henrik Ahlmann, 14. april 2009 kl. 6.41
Se også den anden tråd: www.havenyt.dk/forum/skadedyr_og_plantesygdomme/6053.html#e36805
Skrevet af: Eivin Knidsen, 14. april 2009 kl. 9.08
Mos ses endog ofte på træer. Og hvis du siger at dit træ ikke står i solen, men måske derimod i skygge, ja så vil mos ofte være en naturlig følge. Den slags kan man vist ikke rigtig gøre noget ved. Vi er også nogle, der finder mosvækst af den benæsnte type ganske prydelig!
Mvh Eivin (^_^)
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.