Skrevet af: Peter, 27. april 2009 kl. 13.23
Sommerhus på gammel engområde.
Jeg overvejer at hæve min grund med 20 cm, da min græsplæne er meget fugtig.
Jeg tænker på at bruge 10 cm træsflis og så 10 cm jord på toppen, og derefter at så græs, er dette en god ide/virker det eller skal jeg gøre noget helt andet?
MVH
Den nye sommerhus ejer.
Skrevet af: Lone Brems, 27. april 2009 kl. 14.43
Hej Peter
Det lyder som om du kan få skabt en effektiv barriere med 10 cm flis men med fugten nedefra vil hurtigt sætte gang i nedbrydningen!
Så du kan nok komme til at opleve en voldsom svampeforekomst
(Måske morkler kan være imellem men ellers hekseringe af elledansbruskhat og andre), som vil kunne genere din drøm om en flot plæne i nogen dele af året.
Efter nedbrydningen af flislaget er du formentlig tilbage i den aktuelle problemstilling...
Derfor er det næppe nogen holdbar plan, du har...
Har du talt med naboer om deres løsninger?
Er der evt dræn, som ikke bliver vedligeholdt og derfor giver anledning til højtstående grundvand?
Kontakter du en anlægsgartner, vil hun / han kunne hjælpe med at sætte dig i forbindelse med nogen, som ved mere om, hvordan man kan opnå en vedvarende løsning.
Lægmands-rådet, som jeg kan give er næppe tilfredsstillende for dig. Du får det alligevel til overvejelse...
En fugtig eng vil uden menneskers indgriben "springe i skov" startende med forskellige urter, så småbuske af pil, småtræer af el, hyld og hassel. Senere tager de opvoksende træer mere over, der skabes skygge og urtesammensætningen vil ændre sig.
Hvis du "lader naturen gå sin gang" vil du opleve en voldsom øgning af insekter, padder, krybdyr og fugle.
Efter 15 år uden græsslåning! vil du være omgivet af en lille skov, der byder på naturoplevelser i særklasse.
Du kan også vælge at starte med at søge kommunen om lov til at udgrave til et mindre vandhul. Hvis du får tilladelsen behøver du derefter ikke gøre meget mere. Et vandhul vil øge antallet af dyre- og plantearter, som vil kunne trives på din lille plet. Men kræver naturligvis, at småbørn lærer at omgås vandet
Jeg håber du finder den løsning, som gør, at du bruger dit sommerhus med stor glæde!
Med venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: Godiwa, 18. juli 2009 kl. 16.02
Nogle gode forslag der er kommet, jeg tror også bare at det flis vil give dig problemer når det formulder, bl.a. med niveau forskelle som gør at din plæne pludselig ikke er så jævn mere.
du har ikke evt. mulighed for at lægge dræn og føre dem ud til grøft eller andet? (et dybt hul fyldt op med sten kan bruges så længe det ikke er fordi grundvandet står højt) men at hæve jorden kan godt lade sig gøre og vil jo give dig den stigning i afstand du lægger på ned til "vandet" og det øverste skulle være mere tørt, men det ville være smartest at se på hvor det vand stammer fra
www.simpelt-liv.dk/ opskrifter, køkkenhave, husdyr og meget andet... læs mere om at blive selvforsynende uden at overdrive.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.