Forum

Havebog

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Randi Dam Joensen, 13. august 2003 kl. 15.53

Hvor finder jeg den allerbedste havebog

1 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Grete Larsen, 13. august 2003 kl. 16.57

"allerbedste havebog"
Til Randi. Uha,-det var et bredt spørgsmål.!

Du får nok lige så mange svar, som læsere af din efterlysning. Jeg kan anbefale dig at gå på biblioteket.Prøv at få dem til at skaffe dig to gamle sager, der dels hedder "Den selvforsynende have..."og "Håndbog i selvforsyning"De er skrevet af forfatteren John Seymour. De er ikke af nyere dato,-faktisk fra 1978. Oversat fra engelsk af Ole Husted Jensen.

En helt ny havebog er også værd at læse.Den hedder "Politikens Økologiske Haveleksikon"fra 2002.Det er et stort og omfattende opslagsværk. Den er rigtig god og selvom den er oversat fra engelsk,er den tilpasset danske forhold.Selvom det er en bog,der kommer omkring mange emner,er det grundigt og detaljeret skrevet.

Den kan jeg anbefale dig at købe.

Venligst Grete.

2 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Trine Petersen, 14. august 2003 kl. 10.30

Ja, uha, det var et stort spørgsmål.

Det kommer jo også helt an på hvilken del af havedriften du skal vide mest om. Men jeg har nu haft stor glæde af Politikens Havebog. Den kan du som regel få på tilbud til 100 kr. rundt omkring og der står lidt om det hele.

Jeg har nu også brugt biblioteket meget og det er en rigtig god måde at prøve bøgerne på. Så kan du købe dem du synes bedst om.

Jeg praktiserer nu også at bytte med venner og naboer, så har vi hinandens bøger vinteren over. For når man ikke kan komme i haven kan man jo læse om den!

Hvis det handler om beskrivelser af blomster, buske og træer kan jeg varmt anbefale Lademanns Blomsteratlas. Her er beskrivelser og billeder af rigtig mange planter. Jeg tror ikke den fås fra ny af mere, men måske kan du finde den i et antikvariat.

3 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ole Nielsen, 14. august 2003 kl. 11.09

Jeg har haft og har fortsat stor fornøjelse af bøgerne "Drivhuset" og "Køkkenhaven".

Begge er skrevet af Helge Petersen og udgivet af Politikens Forlag i samarbejde med Det danske Haveselskab.

Jeg har med held praktiseret Helge Petersens hovedtanke om bedkultur i køkkenhaven.

Sammenlagt har jeg vel omkring 100 kvadratmeter at disponere over til køkkenhaveformål.

Mit forbrug af kunstgødning er yderst begrænset – jeg foretrækker en halmrig hestegødning suppleret med komposteret hønsegødning – men alligevel dyrker jeg med succes i år flere end 300 porrer på et 6 x 1,5 meter stort jordstykke.

Med venlig hilsen

Ole Nielsen

4 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 14. august 2003 kl. 11.56

Jeg startede min køkkenhavedyrkning med Troels V. Østergaards lille bog "Økologisk Køkkenhave". Siden har han udgivet en ny og meget større havebog under samme navn. Når jeg gerne vil anbefale netop den bog til nybegyndere, er det fordi jeg ved, at hans dyrkningsoplysninger holder i praksis. Samtidig er der også en meget praktisk gennemgang af kompostering, jorddække, gødninger, sædskifte osv.

De tre bøger, som Grete Larsen nævner, hører også til mine favoritter.

5 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Malene, 14. august 2003 kl. 15.35

Som nybegynder i haven er Signe Wenneberg's "Den første have" også god. Det er ikke så meget til køkkenhave og opslagsværk, men mere som inspiration.

Nyt svar til emnet »Havebog«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Havebog

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider