Fotos fra min have

En lille foto-safari i min lille kolonihave blog.winafiona.dk/#home

Det bliver en fantastisk indgang til din have. Et rum med sin helt egen historie.

Nu vil jeg ikke tage modet fra dig Wina, sorry... men jeg har haft tilsvarende buer, til stang- og pralbønner. De ruster i samlingerne, bliver møre og knækker ved de første led nærmest jordoverfladen henover den første vinter. Når det er sket og vinden først tager fat, lægger de sig. Mine buer "levede" i knapt 2 sæsoner. Dvs 1 års tid.

Kan se du har bundet støttepinde langs med buerne og tror du med fordel kan sætte/ binde støttepinde i højden også og over buerne – for at holde dem oppe ("et must, i tilfælde af...").

Derudover skal du da vide, det en skøn blog med en masse dejlige havebilleder og inspiration til kolonihavelivet.

Ja det er rigtigt, Jeanet. De er allerede begyndt at ruste, så det er en god idé at udbygge dem med flere støttepinde. Det skal jo kunne holde indtil æbletræerne kan selv.

Absolut. Hvor ville det være smadder ærgeligt at de "styrter" og tager de sarte nye træer med sig eller knækker nogle grene. Det er jo et kæmpe stort stykke arbejde du har lagt sjæl i. Held og lykke med projektet!

Det er en vidunderlig have du har. Jeg kan meget bedre lide din have end din nabos, for i din have er der liv.

Med venlig hilsen
Jytte

Jeps-helt fint med en nybegynders betragtninger som vi gamle nok helt har glemt.

Husker stadig stoltheden over at høste egne jorbær m.m.

Desuden er det ikke at foragte vores afgrøder er dyrket uden tilsætningsstoffer!

Hvis man tager udbyttet i betragtning kan det faktisk betale sig.Jeg tænker tit på de kondiløbere der stæser omkring-ved de ikke at de både kan få motion og noget sundt at spise hvis de udnyttede deres energi anderledes?

Hej Wina

Jeg skulle naturligvis også lige ind og kigge på din have og jeg må da sige at den har du været heldig med. Jeg bed mærke i at du skrev at naboen have var snor-lige og velplejet.

I din have er der "mangfoldighed" og liv. Du skal endelig ikke bryde dette mønster, for så ender det med stress. Kunsten er at kunne dyrke og herigennem opnår glæde. Det er jo ikke sikkert at naboen har glæde af, at skulle holde den sådan.

Med tiden vil din have byde på flere og flere oplevelser

Hejsa Wina.

Jeg var da også nysgerrig. Du har fået lavet en rigtig hyggelig lille have. Der er 4 typer haver: den arkitekt tegnede, den hyggelige, den med knæhøjt ukrudt overalt og så den med bilvrag. Det er som med religion, enhver er salig i sin egen tro.

Nu har I hjulpet mig med så mange gode råd her på sitet, så derfor ville jeg gerne vise Jer, hvad jeg har fået ud af det. Jeg er glad for I også syntes der ser hyggeligt ud.

Haven er ikke så stor, kun 130 kvm, men det er en stor verden når man er nybegynder. Og med så begrænset plads er det en spændende udfordring at få det hele til at harmonere med hver enkelt plantes behov for lys og skygge.

Når man bor i et typisk by-hus med kun en lukket baggård med plads til krukker, så er det luksus med en kolonihave. Og det bedste er, at den kun ligger 2 min. gang herfra.

Det burde indføres ved lov at alle fik mulighed for at have en have eller et grøn fristed, hvis de vil men det bliver nok svært at opfylde. Her hvor jeg bor bygges der på livets løs, uden disse fristeder.

Det ser da rigtig råhyggeligt ud – ret godt gået af en "nybegynder"...

Dejligt at se en have, hor det ser ud til at man også kan nyde haven, uden at tænke i "havearbejde" hele tiden. Mine 2 naboer i vores kolonihave forening, er 2 ældre damer på 80 år. De kan kunsten at side og læse en bog/ blad eller med et håndarbejde i hånden uden at få "dårlig" samvittighed. Denne kunst kan jeg desværre ikke. Der er hele tiden noget, der lige skal gøres...

Der skulle stå hvor