Skrevet af: Lise D, 16. oktober 2009 kl. 20.19
Hvad er forskellen? Jeg husker et æble fra "mormors have" lille, med helt hvidt syrlige kød, gult med rødelige striber... Jeg har nu kigget på bilelder af træet Bodel N men synes ikke æblet ligner den sort – så så på Nonnetit Bastard og synes mere æblet ligner den sort.
Jeg er meget i tvivl... og så søger jeg et sted hvor jeg kan finde træet/trærne, gerne nær Nordjylland...
Skrevet af: Søren S Duun, 17. oktober 2009 kl. 12.19
Hej Lise
Send en mail til Boi Jensen (de gamle frugt sorter) Han ved det og har det med garanti. Jeg kan se at der er tale om 2 forskellige æblesorter. Hvis du havde haft et af dem kan du se forskellen i bl.a. kærnehuset, modnings tidspunket mv. men det er svært. Ellers er der også den mulighed at få podet begge sorter og så se om der du ud fra bl.a. smagen kan genkende noget mere -
Held og lykke med det
Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 17. oktober 2009 kl. 18.08
På Blomstergårdens Pomet har vi begge sorter og har æbler af begge sorter til fremvisning / sammenligning.
Vi har åbent sidste dag i denne sæson i morgen søndag den 17. oktober kl. 10–17. Ellers må du maile / ringe og lave en aftale først. Se mere på www.blomstergaardenvedviborg.dk
Skrevet af: Boi Jensen, 17. oktober 2009 kl. 18.14
Hej Lise
Du har helt sikkert husket Nonnetit Bastard, for Bodil Neergaard er helt grøn til midt oktober eller begyndelsen af november hvor det begynder at kunne spises. Derefter er det normalt helt gult og aldrig med striber af rødt.
Jeg har begge sorter og kommer til Nordjylland i den kommende uge, hvis du vil slippe for køreturen.
www.de-gamle-sorter.dk
Skrevet af: Lise D, 17. oktober 2009 kl. 20.32
Boi Jensen: Jamen så vil jeg meget gerne "sætte" mig på et Nonnetit Bastard.
Jeg har været i div. havecentre og planteskoler idag og ingen, absolut ingen har det!
Hvilken dag/sted/tid kommer du til det skønne nordjylland? Så kan jeg jo møde dig hvor du end er :-)
Skrevet af: Boi Jensen, 17. oktober 2009 kl. 20.47
Hej Lise
Skriv lige en mail til mig – for resten interesserer vist ikke resten af forum.
Du dobbeltklikker bare på mit navn i overskriften.
Skrevet af: Erik Hansen, 20. oktober 2009 kl. 12.46
Vi har både Nonnetit Bastard og Bodil Neergaard; begge prægtige sorter.
Desværre har de fleste planteskoler + diverse byggemarkeder med havecenter ikke det store begreb om dyrkningsværdige æblesorter og det er synd for forbrugerne. Man kan som nybagt havemand/kvinde hurtigt få sin dyrkningstrang ødelagt, når man finder ud af, at ens ny-indkøbte "Granny Smith"-æbletræ aldrig bliver til noget i en have på den nordlige halvcirkel af planeten Jorden. Det kan til stadighed undre mig, at sådanne forretninger ikke har mere sans for at give deres kunder en ordentlig og sober betjening.
Heldigvis har vi da "blomstergården ved Viborg" og Boi Jensen's "De gamle sorter". Her kan man få de "rigtige" sorter!
Skrevet af: Lise D, 23. oktober 2009 kl. 9.09
Jeg fik leveret min Nonnetit bastard æbletræ af Boi i onsdags – jeg fik det plantet i god havemuld + lidt komposteret kogødning og håber nu det vil vokse sig stor og flot... og levere de skønneste æbler... for mig bliver det ren nostalgi.
Min far fik også et af slagsen, han kunne huske det far sin barndom :-)
Skrevet af: Søren S Duun, 23. oktober 2009 kl. 10.11
Hvis ikke du får æbler på snarest, så giver du bare Boi en ordenlig opsang...
Skrevet af: Lise D, 23. oktober 2009 kl. 10.41
Uha ha ja Søren: Jeg forventer æbler til næste sommer – ellers vanker der ;-)
Skrevet af: Søren S Duun, 23. oktober 2009 kl. 11.05
Boi er god nok...
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.