Forum

Forkultivering af stangbønner

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger, 3. april 2002 kl. 10.44

Efter en artikel i Praktisk Økologi har jeg prøvet at forkultivere stangbønner, der jo er ret fordringsfulde, i drivhuset, men det har ikke rigtig været en succes. Det er sandsynligvis en kombination mellem et dårligt (for bønner) vejr, og at bønnerne ikke rigtig kan klare at blive flyttet. Måske har jeg heller ikke rigtig vænnet de små bønner til de nye forhold udenfor det trygge drivhus?

1 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger, 3. april 2002 kl. 10.45

Du skriver at du ikke har haft succes med forkultur af stangbønner. Hvorfor så ikke lade planterne stå i drivhuset? Jeg har i mange år haft stangbønner i drivhus – ganske vist er mit drivhus 9,5 m2, så der er rigelig plads til alt det andet også. Jeg bruger bønnerne som "skyggegardin" mod tomaterne. De er allerede sået nu og de yder store mængder hele sommeren hvis man plukker inden de bliver for store.

2 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Morten Unmack Larsen, 18. april 2002 kl. 22.13

Hej Peter Udsen.

Rigtig god ide med bønner i drivhus...det at de skal blive der... men jeg tror nu at jeg vil gøre begge dele næste gang. Det er jo også en sport...Desuden er mit drivhus mindre end dit, der er vindruer og jeg forkultiver meget...men der er jo så mange ting man skal prioritere her i livet

3 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Clara Andersen, 27. april 2002 kl. 22.18

Til Morten Unmach Larsen

De senere år er det lykkedes mig at få stangbønner til mine 2 tre-benede bambuspyramider. Jeg lægger bønnerne i blød natten over og forspirer dem i spiremuld i små tørvepotter, som jeg kommer i en tynd plastpose, prikker et lille hul over hver tørvepotte og stiller i vinduet i kolonihavehuset tidligst 15. maj. Efter ca. 5 dage kan man se spirerne. Jeg kræver kun, at der en een bønneplante ved hver stang (så bliver der lys til at have porrer eller andet under pyramiderne), men forspirer som regel et par mere, som også bliver sat, hvis de kommer.

Så snart spirerne er fremme, fjerner jeg plastposen, og når der er mindst 2 blade på, kan tørvepotterne plantes direkte, hvor de skal stå. Hvis for få spirer, kan jeg nå at så iblødlagte bønner ved de stængler, der ikke er forspirede til.

I starten skærmer jeg de små nyplantede bønner mod snegle m.v. ved at sætte ca. 10 cm af en afklippet mælkekarton ned omkring dem.

God held med dem, venligst Clara Andersen

Nyt svar til emnet »Forkultivering af stangbønner«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Forkultivering af stangbønner

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider