Indkøb af frø.

Det er ved at være ved de tider hvor man hygger sig med diverse frølister fra forskellige dele af verden.
Faktisk er næsten halvdelen af fornøjelsen ved at dyrke grøntsager af egen avl baseret på lænestolsindkøb!

Det kunne være morsomt at se hvor I køber frø-idet det også kunne give nogle muligheder for alle os andre.

Et par af mine favoritleverandører er:
www.reimerseeds.com/
rareseeds.com/cart/

Jeg køber ikke noget, men bytter mig til det hele, næsten, fra private eller nogle af de selskaber jeg er medlem af.Det gælder både til urtehaven og prydhaven.Disse klubber har meget, noget giver man en symbolsk pris for, andet er en del af medlemsskabet.

Frøsamlerne
DILS
HPS, med diverse underklubber, som pæoner, geranier.
SRGC
NARGS
The Cottage garden
Trädgårdsamatörerne
Staudenfreunde
Örtasällskapet
AGCBC
AGS + dansk afd.
Crocus
RHS + Lily Group
Geranium Group
NZAGS
Primula

Så er jeg vist meget godt dækket ind, når der også kommer fra diverse private.

Jeg bruger følgende leverandører

Den Økologiske Have
Toftegård - til drivhus planter (ikke frø)
Dianeseeds.com
Fuglebjerggård
Thompson & Morgan
Örtagårdens plantskola

Og så tager jeg i stigende grad selv frø, og bytter mig også til nogle. Har lige meldt mig ind i "frøsamlerne" så det er jeg også spændt på.

Hilsen Randi

Meget imponerende.
Jeg kan se af din liste at du spenderer flere tusind kroner i medlemskab af flere specialklubber-det gør jeg også, men det gør dem dog ikke gratis og bestilling fra disse steder kræver oftest medlemskab og hvis man skal modtage enkelte gratis frøportioner endvidere levering af et større parti frø af egen avl-næppe noget for en forårssulten frøindkøber-men for en semiprofessionel.
Endvidere er flere af dine betegnelser helt ubekendte for ikke indviede f.eks. DILS = Dansk Iris og Liljeklub; AGS = Alpine Garden Society, RHS= Royal garden Society ect. hvilket du godt kunne vedhæfte samt eventuelle links.
Jeg har derfor ikke medtaget klubber der kræver medlemskab, men steder hvorfra man frit kan bestile frø.
Interessant er det dog at se !

Jeg er også medlem af Frøsamlerne og har været det i rigtig mange år.

Ud over det køber jeg hos:

Bjarnes frø
Impecta
Gourmetgaragen

og sikkert også flere, som jeg ikke lige husker...

Jeg har det også med at tage frø selv, hvor jeg kommer frem - det er der kommet en del fine planter ud af, ikke mindst tomater og peber.

Jeg er i øvrigt delvist enig med Lilium - jeg synes dog ikke, at man behøver bruge en masse tid på at kopiere links herind, men hele navne i stedet for forkortelser ville være lidt federe, så man selv kan google lidt!

Mvh
Anja

Her er lidt flere oplysninger til forhåbentlig inspiration til de nysgerrige:

Frøsamlerne - www.froesamlerne.dk

DILS - www.dils.dk

HPS - www. hardy-plant.org.uk

SRGC - www.srgc.org.uk

NARGS - www.nargs.org

The Cottage garden - www.thecgs.org.uk

Trädgårdsamatörerne - www.tradgardsamatorerna.nu

Staudenfreunde - www.gds-staudenfreunde.de

Örtasällskapet - www.ortasallskapet.se

AGCBC - www.agc-bc.ca

AGS + dansk afd. www.alpinegardensociety.net og www.agsdanmark.dk

Crocus - www.thealpinehouse.fsnet.co.uk

RHS + Lily Group - www.rhs.org.uk og www.rhslilygroup.org

Geranium Group - www.geraniaceae-group.org

NZAGS - www.backyardgardener.com/nz.html

Primula - www.primulaklub.dk

impecta, som jeg fik en sendning fra lige før jul.

Jeg har jo kun haft min have siden feb., så jeg købte frø for første gang i mit liv her i år.
Jeg købte kinesiske vildtomater, valske bønner og chilli hos Camilla Plum. Ingen af dem blev til noget særligt..
Jeg købte også en hel del forskelligt hos Solsikken. Men det gav heller ikke det helt store..
Derimod alle de billige frø jeg købte i Aldi og Netto og Jem&Fix - de gav meget og længe. Især de unavngivne tomatfrø fra Aldi til 1,95,- for en pose, de har givet helt overvældende meget. Og kæmpeplanter blev det til. Det samme var tilfældet med de porre jeg såede. De billige frø gav kæmpe porre, og de økologiske frø nåede kun at få lillefingerstørrelse.
Alle mine frø blev forspiret på samme tid, og i samme slags såjord, og fik den samme pleje, men konklusionen her hos blev, at økologiske og biodynamiske frø er langt sværre at få til at lykkedes. Har I andre også samme erfaringer, eller er det mig som har gjort noget galt..?
Gourmetgarage har mange spændende frø, men jeg er tvivlende overfor om de kun vil kunne gro i det italienske klima, når de nu kommer derfra..?
Frøbutikken med de gamle sorter har meget spændende, så der vil jeg handle lidt. Og jeg vil også handle hos solsikken igen, da jeg helst vil have økologiske frø. Men ellers så vil jeg nok igen købe de fleste frø i de billige supermarkeder, og så ellers bruge alle de før jeg selv har samlet her i sommer.

Hej Wina -

jeg har ikke bemærket nogen forskel i spireevnen på økologiske og andre frø, så jeg ved ikke, hvorfor du har været så uheldig - ærgerligt, når man nu går og glæder sig!

Især tomatfrø plejer jo bare at vælte op af jorden - chili og peber kan være lidt mere ustabile...

Problemet med de billige supermarkedstomater er jo, at man ikke får alle de spændende og mere lækre sorter - som du selv skriver, så er det bare en unavngiven sort. Og hvis det er en F1-sort, kan man jo heller ikke være sikker på, hvad der kommer ud af at tage frø fra den.

Jeg håber, at du får mere held med at så i år! Lige nu glæder jeg mig over, at de første chilifrø har spiret og ser frem til foråret, som der er lidt for længe til...

Mvh
Anja

Anja skrev:

Problemet med de billige supermarkedstomater er jo, at man ikke får alle de spændende og mere lækre sorter - som du selv skriver, så er det bare en unavngiven sort. Og hvis det er en F1-sort, kan man jo heller ikke være sikker på, hvad der kommer ud af at tage frø fra den.

Nu skrev Wina jo at det var en pose tomatfrø hun havde købe og tomarfrø til dén pris er næppe F1.
Forøvrigt har jeg selv i år plantet to tomatplanter der kom op i vores potteplanter, selvsåede i plantesække fra tidligere sandsynligvis fra sidste år.
Jeg regner med at de stammer fra Gemeni og de var de mest gav de mest velsmagende tomater fra de sundeste planter i drivhuset. Der var som sagt 2 planter som ikke var helt ens men begge var bedre end alle de andre sorter jeg havde (6 sorter incl Gemeni.)
Det er selvfølgeligt rigtigt at man ikke ved hvad der kommer ud af frø fra en F1 sort men der er ingen der siger at det bliver dårligt. Der er nok også en grund til at ophavet for den aktuelle sort er valgt og afkommet vil formentligt splitte op mellem forældresorterne. Hvis man er dygtig nok skulle det vel ovenikøbet være muligt at genskabe F1 sorten efter rendyrkning af dette afkom og efterfølgende krydsning, men hvem gider det.
Jeg vil naturligves arbejde videre med frø fra disse i min søgning efter en god tomat.

Steen.

Jeg har kigget lidt rundt og fundet mange spændende steder at handle frø, og mange sjove anderledes planter som jeg gerne vil prøve, men i år bliver det nok ikke til det store øko-indkøb da jeg skal have anskaffet mig en masse redskaber og andet..... til den lille nyttehave som er min fra i overmorgen! ;o) Så rækker min SU ikke så meget længere...

Der bliver hos mig satset på tomater, ærter, kartofler og gulerødder og et par andre børnevenlige ting, og så lidt kål og gemme/suppegrøntsager. Foruden selvfølgelig de jordbærplanter der står i haven allerede, hvis de altså giver noget, og der er så vidt jeg kan se også hindbær, en lille tornløs brombær, og ribs eller solbær.

I går faldt jeg over Frøtorvet, som sælger en del af det jeg gerne vil have til billige priser for ret store portioner, dog ikke øko. Jeg ved ikke om jeg handler der endnu.

Wina Fiona: Sikke noget vrøvl :)
Om frøene er dyrket økologisk eller ej har ingen indflydelse på hvor produktive planterne er. Derimod er sortsvalget vigtigt!
Camilla Plum sælger kun heirloom/arvesorter, i modsætning til Weibulls (dem de sælger i jem&fix), der næsten kun sælger F1 hybrider. Det er jo smart for et stort firma som Weibulls, at kunderne ikke kan tage frø af deres egne planter = de er nødt til at købe nye frø hvert år ;)

Grunden til at dine frø fra Fuglebjerggaard ikke klarede sig godt, er sandsyneligvis pga. dårligt sortsvalg fra din side og/eller utilstrækkelig pasning/gødning.
F1 hybrider er som regel store sunde og produktive planter, der ikke stiller så store krav til jord, gødning osv. (og netop derfor er det disse planter, som de professionelle landmænd dyrker). Men desværre har langt de fleste af dem også en vanvittigt kedelig smag..
Smagen er simpelthen blevet ofret under udvælgelsesprocessen, til fordel for andre egenskaber som fx. forlænget hyldeliv og enorm produktion - men hvad i alverden skal vi dog bruge det til som hobbyavlere?

Jeg vil anbefale dig denne side: www.glecklerseedmen.com/

Det er et gammelt og anerkendt firma, der for nyligt er genopstået med hjælp fra amerikanske tomateksperter som dr. Carolyn J. Male og Tom Wagner. Firmaet startede med at sælge heirloom tomatfrø engang i 50'erne, og er nu genopstået under ledelse af sønnen til den oprindelige ejer.
De har rigtigt mange sorter du ikke kan købe andre steder, og de sender til Danmark ;)

For andre frø end tomater, prøv Baker Creek:
rareseeds.com/cart/

Hvis du vil have en velsmagende hybrid skulle du prøve "Jet Star". Frø til denne kan købes mange steder på nettet.

Af Heirloomsorter kan jeg anbefale fx.
"JD's special C-Tex", "Brandywine, Glick's", "Black Cherry", "Black from Tula", "Cherokee green", "Green Zebra" og mange, mange andre - det er bare med at prøve sig frem, og finde sine egne favoritter! :)

Svenskeren Åke Truedsson har skrevet bogen "Odla tomater" og han dyrker ca 250 sorter hvert år . Desværre er han ikke sådan få fat i via nettet , men han har skrevet mange artikler om emnet og ved derfor meget . Jeg mener også at det er muligt at købe frø af ham .

Hvis man søger på sætningen "odla tomater" får man mange svenske forklaringer på dyrkning af dem . Bl.a via denne side .
www.tomatsidan.se/Odlingsrad/Odlingsrad.htm

Bogen er en god bog med masser af billeder og minder lidt hen ad Lene Tvedsgaards bog " Den lille røde om tomaten" .

I Åkes bog får man bl.a en forklaring på hvad en F1 er for noget og hvorfor den ikke kan bruges til videreavl . Desuden er der en masse billeder af finurlige og tiltider grimme tomater, men som alle er værd at dyrke .

Bogen kan bestilles via adlibris for kr 136,- inkl. porto

Se bogen her : www.adlibris.com/dk/product.aspx?isbn=9127357295

Hej Søren

Jamen så er det jo slet ikke noget vrøvl, det jeg har erfaret, at mine billige frø klarede sig bedre end de økologiske, eftersom de jo så nok er fremavlet for at være mindre pasningskrævende/mere ydende. De økologiske ikke-F1 har åbenbart krævet mere gødning/pasning, end jeg har formået at give dem.

Jeg sagde heller ikke at det var noget vrøvl at dine F1 frø, klarede sig bedre end dine heirloom/frøfaste arvesorter. Det tvivler jeg slet ikke på er rigtigt :)
Jeg sagde derimod, at det var noget vrøvl at økologiske frø skulle vokse dårligere end ikke-økologisk dyrkede frø.
F1 frø kan også være dyrket økologisk, og heirloom/ frøfaste arvesorter kan være dyrket ikke-økologisk.

Det er i øvrigt langt fra alle heirloom sorter der er nogle skravl :)
Mange af dem overgår F1 hybriderne fuldstændigt, hvad angår plantens sundhed, størrelse og produktion.

De frø der forhandles i super-eller byggemarkederne er frø som ofte er nemmest at dyrke og som giver stort afkast (med hensyn til frugt og frø). Derfor denne lave pris .

Så snart vi kommer ned i de sjældner sorter stiger prisen betragtlig . Det hænger også sammen med udbuddet og efterspørelsen .

Mange af de sorter der er dyrket økologisk er i forevejen de stærke sorter . Det er som oftest dem som de økologiske gartner dyrker i stor stil og derfor er marked i forevejen stort .

Men som Søren skriver så behøves de ikke at være dårligere fordi de er økologiske , tværdigmod, for der kræves mere af dem inden de vil indgå i handel .
Men også her sker der en avl sted så man i fremtiden kan tilbyde sorter , der dels er nemme og dyrke og dels smager af noget . Da tomaten er elsket over det meste af verden er der mange , som drømmer om at avle den perfekte tomat .

Men men men... Jeg købte 3 forskellige poser spinatfrø. En alm. uøkologisk, en alm. økologisk, og en dyr en med et fint specielt navn ( vist nok fra New Zealand ). Jeg såede dem alle tre i rækker skiftevis for at kunne sammenligne mit eksperiment. De blev sået som grøngødning der hvor mine kartofler havde stået. Og igen blev resultatet at de to uøkologiske kom hurtigere op, og blev hurtigere størrere end den økologiske. Jeg undrer mig meget over det, for det strider imod alt hvad jeg tro på - nemlig at de økologiske bør være bedre.

Jeg vil mene at du ikke kan konkludere at de økologiske frø dermed ér dårligere ved et enkelt forsøg . Du skal som minimum så dem over flere omgang ( år) og på et større areal . For at danne dig et sikkert overblik .

Der kan sagtens være andre faktorer, der har gjort udfaldet . Det er sjælden at det er frøet den er galt med . Det har jeg ofte erfaret ved at jeg har sået fra den samme pose og fået et bedre resultat , året efter.
Men sikkert er den at hvis de økologiske sorter er dårligere ryger de også hurtigt ud af handel , for så vil ingen købe dem .
Jeg så at man sidste år kunne købe økologiske radisser, purløg og vistnok ærte-frø , for den nette sum af 3 kroner posen hos Tiger , så det vare sikkert ikke mange år før at der kommer et større og billgere sortiment i handel .

Det er også vigtig at det er den samme sort du planter ud og sammenligner med . For hvis ikke det er det kan du ikke bruge din erfaring til noget . Nogle sorter vil være bedre end andre .
Men jeg tror simpelhen ikke på at der er den store forskel .
Jeg tror hellere ikke at man ved at analysere frøene kan se om de økologiske frø er sundere end de konvensionelle .

Du vil sikkert kunne finde sprøjte rester i de konvensionelle , men dette bør ikke have en indflydelse på dyrkningen og resultatet i sidste ende. Bliver frøene høstet og bearbejdet rigtig bør der ikke være en forskel af betydning . Det samme gælder også for mange af de andre afgrøder, som eksempelvis korn .

New Zealandsk spinat er faktisk slet ikke spinat, men en helt anden art der bare bruges som spinat. Den skal helst forkultiveres for at give et godt resultat.
Så det er ikke en fair sammenligning.

Hvis du skal lave en god sammenligning skal du (som Søren Duun skriver) have fat i frø af samme sort.

Jeg håber forresten ikke at du føler dig angrebet, for det er bestemt ikke meningen :)

Nej da :-) Dette er en spændende snak.
Jeg tænker iøvrigt ikke at de økologiske frø er dårligere, men at de måske kræver lidt mere mht pasningen.

Hej.
Er der een, der helt sagligt kan fortælle mig, hvad forskellen er på en plante fra et økologisk frø, og en fra et konvensionelt, dyrket under samme betingelser og samme sort. Er der en målbar forskel? Hvis der er en forskel til fordel for de økologiske, kunne det måske udnyttes ved konvensionel dyrkning.
Mvh.
Hans

Det tror jeg ikke . Sorter , som får for mange sygdomme, der kræve kemikalier ryger ud med det samme . Det er klart at det er nemmere at benytte kunstgødning og på den måde opnår bedre resultater , omvendt kan det også stresse planten , der dermed får sygdomme .
Derfor er det en ballancegang hele tiden. Jeg syntes ikke at du skal opgive tanken om at bruge økologiske frø ud fra at de er dårligere , men mere at de endnu er for dyre . Men jo flere der bruger dem , jo flere vil der blive produceret og jo billigere bliver de med tiden .

Nu kom jeg lige efter dig Hans.......

Det er meget svært at postulere om de økologiske frø i sig selv er bedre end de konvensionelle for selve frøet er det sikkert ikke meget forskel på . Dog må man ikke bejse dem , som man gjorte i gamle dage . Men da man er blevet dygtigere til at høste og tørre dem bruger man ikke dette mere . Jeg mener også er det er blevet forbudt .

Så man planterne i en almindelig jord vil man ikke kunne se en forskel . Det er muligt at man via deres proteiner og andet godt kan se/måle det . Men du og jeg kan ikke se det .

Selve det at benytte frø fra en økologisk produktion hænger sammen med at man vil støtte den form for produktion eller man er underlagt nogle love om at man kun må bruge dem i sin produktion .

I det ligger også et ønske om at vi forbruger gerne vil være med til at skåne naturen som meget som muligt og så ved jeg godt at jeg starter en ny diskution .
Men jeg kan godt forstå at landmænd i dag bliver lidt frustreret over at det de har dyrket i masse af år , pludselig ikke kan bruges mere og har svært ved at se ideen med alt det nye .
Men det er en lang diskution , hvor vi kan postulere for og imod .
Økologiske landmænd har desværre haft det problem at de også har været med til at udlede for meget kvælstof og det er ellers det man har beskyldt jer for . Men økologien er i mine øjne en holdning til at tingene har det bedst på denne måde , hvis jeg skal sige del enkelt . Men det kan også være at det er en langvarig trends der ændre sig om 30 -50 år .

Hej Søren.
Tak for svar.
Jeg havde nok ikke forventet at der var den store forskel, men der kommer hele tiden nyt til, som man må prøve at være opdateret med.
Bejsning af korn og frø sker stadig fuldt lovligt, men med helt andre midler end før og som ikke er nær så miljøbelastende som de gamle.
Mvh. Hans

Frøfirmaet Weibull har i nogle år kørt med en serie af økologisk frø , men har måtte stoppe med det, da frøene skulle være avlet i Danmark . De må godt skrive at de er økologiske , men ikke sætte det røde Ø-mærke på .
Derfor håber de at den vil kunne finde avlere herhjemme . Jeg ved at Solsikken også har det røde ø-mærke på , men vil sikkert også få besked fra Plantedirektoratet . Om det er EU bestemt (hvilket jeg tror det er) eller nye danske regler ved jeg ikke .

Gulerøds producenten Søris , som også producere korn til bagning får malet deres korn i Sverige og ved at de sender det derhen må de hellere ikke bruge det røde Ø-mærke . Forklaringen her kan ligge i at de måske kan blande det med svensk korn og så vil det ikke længere være dansk .
Men ingen vil kunne se en forskel , med mindre der er tale om to forskellige sorter . Grunden til at de vælger denne metode er at der eftersigende ikke er muligheder for at få det malet på en gammel stenkværn og at omkostningerne til møllen er billigere end hvis det blev kørt til Jylland . Hvor jeg stror at det kun er Aurion , som kan lave en gode kvalitet .

interessant, der er intet der tyder på at øko frø har dårligere spireevne, eller giver vanskeligere planter end konventionelle. Tværtimod så er de gamle sorter jo netop meget robuste, ivrige og letdyrkelige. de frø som er nævnt fra mig, kinesisk vildtomat og valske bøner er noget af det mest taknemelige at dyrke, bønenr kræver ingen særlig pasning, kun vand og lugning, vildtomaten e rovervældende frodig og yderig, og kan trives fint på friland, men den skal natturligvis ha gødning, jord, vand og lidt læ som andr etomater.

Camilla Plum