Forum

Efterlysning!

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Jean Hansen, 12. februar 2010 kl. 18.14

Hej alle sammen.

Jeg har søgt alle vegne, oppe og nede, i skabe og skuffer på nettet, i skuret og fyrrummet, under træer og buske, på marken og i skoven men kan bare ikke finde det nogen steder.

Kan i hjælpe mig?

Hvis nogen falder over et forårstegn så send det endelig til mig for jeg savner det helt vildt!!!

1 af 36 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 12. februar 2010 kl. 19.37

Hej Jean Hansen

Lyset er det første jeg kommer til at tænke på. Daglængden er tiltaget med 2 timer og 27 minutter.

Og på dage uden skyer er der i læ syd for nåletræer muligt at mærke solen varme huden i ansigtet, hvis man står stille i lidt tid.

Kastanjetræernes knopskæl er begyndt at glinse - lidt klistrede at mærke på og et sikkert tegn på, at der sker noget med udviklingen af bladene, der ligger gemt.

Hjælper disse eksempler ikke på dit forårssavn, kan du måske finde glæde og smil ved at læse Jørgen Riel's skrøner fra det østgrønlanske - en god latter fra læsekrogen er livsbekræftende - men jeg er helt med på, at lyden af greben i jorden og solsortens territorialsang er det, som for alvor får blodet til at rulle stærkt!

Med venlige hilsner fra
Lone

2 af 36 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jean Hansen, 12. februar 2010 kl. 19.40

Tak. Det hjælper lidt :-)

Jeg er bare så træt af kulde. Og nu får vi en snestorm igen i morgen!!!

3 af 36 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mads Jørgensen, 12. februar 2010 kl. 21.39

Jeg kan da glæde dig med at her er vinteren ualmindelig mild, ingen sne og ikke så voldsomt med frost, man begynder at ane et tidligt forår...

4 af 36 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 12. februar 2010 kl. 22.21

Herligt - nye kyllinger er hyggelige!

Men det varer jo lidt, før de kan komme ud - plejer du at få dem så tidligt?

Vores høns er stort set ikke begyndt at lægge æg endnu...

mvh
Anja

5 af 36 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 12. februar 2010 kl. 22.40

Når dagene længes vinteren strenges, det passer især i år , der er ikke noget forår på vej , de gode gamle tidlige forårstegn ligger under 20-30cm sne, krokus vintergækker og erantis må vi nok vente på til sneen engang forsvinder.
Ifølge den gamle almanak og fortidens vejrvarsler bliver der smidt en stor varm sten i havet 22 februar (peters stol) og så skulle det blive varmere.
Men der er trods alt forårstegn , musvitten er begyndt at synge (savklinken) og hvis man er tidligt oppe kan man fornemme solsortens sang , det er ikke perfekt , den øver sig .

Mvh. Svend Høst

6 af 36 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jean Hansen, 12. februar 2010 kl. 22.42

Kyle-kyle-kyle, nåååå hvor er de søde!!!

Jeg har haft silkehøns. De helt små af dem. De fik også kyllinger og hold da op hvor var de bare små. De kunne sidde i en teske!!

7 af 36 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eivin Knidsen, 13. februar 2010 kl. 0.28

Ja! Små er de i hvert fald! I en teske lyder sandsynligt! Når de bliver lidt større smager de skønt med asparges!

Mvh Eivin (^_^)

8 af 36 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eivin Knidsen, 13. februar 2010 kl. 0.29

Da jeg var en ung mand var det i øvrigt helt almindeligt, at alle hushold havde et sådant hold høns! Dengang kunne man stort set klarer sig selv!

Mvh Eivin (^_^)

9 af 36 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Wina Fiona, 13. februar 2010 kl. 9.05

Kære Jean.
Jeg har lige været ude i gården for at lede efter et tegn til dig.
Og det ser ud til at der er håb forude..
Jeg fandt et eller andet grønt på vej op igennem sneen.
Måske det er en påskelilje...
Her er et enkelt foto..
Men der er flere på min blog blog.winafiona.dk/#home

10 af 36 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mads Jørgensen, 13. februar 2010 kl. 9.30

Man kan ikke sige at jeg plejer at få kyllinger så tidligt, har som regel købt en snes stykker i april, men de her kom den 4. feb. seks stykker, og de trives vist fint.
Er der en der tør gætte på racen?

11 af 36 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 13. februar 2010 kl. 9.40

Det her er en tråd angående længsel efter forår , og ikke høns , opret en ny tråd ophandlende høns , ellers bliver det alt for rodet.

Mvh. Svend Høst

12 af 36 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jean Hansen, 13. februar 2010 kl. 10.04

Oh nej, fortsæt endelig!

Kyllinger er jo også et forårstegn.

Det skulle vel ikke være Amrocks eller måske Brakel?

13 af 36 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 13. februar 2010 kl. 12.22

Jean !!!

Du kender åbenbart ikke reglerne her.
Trådene skal helst holde rene.
Der sidder en masse hønsekloge rundt omkring og de aner ikke at der er brug for dem i en tråd der handler om forår.
Brug enten en gammel "hønsetråd" eller start en ny , og du får hønsefolket op af stolen(forhåbeligt).

Mvh. Svend Høst

14 af 36 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Randi Lauridsen, 13. februar 2010 kl. 19.11

Hej Svend.
Er det en egentlig regel ?
Jeg er enig i at det kan blive uoverskueligt hvis der er alt for mange emner i en tråd, og hvis man gerne vil have svar på et spørgsmål om høns, skal man nok ikke stille det i en tråd om tomater.
Men derudover skal det vel også være tilladt at lave lidt "small talk". Vi skal tale pænt og respektfuldt til hinanden under hensyntaget til at det drejer sig om en økologisk havesite, men derudover mener jeg personligt at man skal passe på ikke at lave for mange regler, så her bliver for stift og kedeligt.
Hilsen Randi

15 af 36 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 13. februar 2010 kl. 20.47

Jeg har det nok lidt sådan, at den, som har startet tråden, har lidt ejerskab over den....

Så hvis Jean ikke har noget imod, at der dukker en høne op her, så er det vel OK?

Jeg kan sagtens få øje på problemet i en meget faktuel tråd, hvor det er irriterende at få andre emner ind - men lige her kan jeg ikke få øje på, at det er et problem. Det handler jo "bare" om vores efterhånden ret store længsel efter en gang forår - ikke?

mvh
Anja

16 af 36 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 13. februar 2010 kl. 22.27

Randi !!
Ja jeg troede at det var en uskrevet regel at man prøvede at holde trådene "rene" , ja jeg ved godt at der ind imellem kommer der lidt lidt sludder sladder på linjen , det er såmænt også meget hyggeligt , men mange gange går det totalt over gevind , nipning af tomaterplanter tråden bliver hurtigt til beskæring af frugttræer og intet andet , og det er noget forvirrende og noget rod.
Anja!!!
Hvis jeg forstår dig rigtigt , så hvis en starter af en tråd ikke opponere mod at tomater bliver til æbler så er det legitimt og vi andre kan bare se til.
Angående foråret , som tråden egenligt handler om , så er det på vej , her i feb. måned får vi 4min. 15 sek. mere lys pr. døgn i gennemsnit , det givet ca 30 min. om ugen , og så går det endnu hurtigere i marts måned.

Mvh. Svend Høst

17 af 36 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jean Hansen, 13. februar 2010 kl. 23.38

Jeg kan godt se at det er vigtigt at holde sig til emnet, men nu er det jo "min" tråd og den er lagt ind under "Fri debat", netop fordi jeg gættede at der ville komme andre ting ind over ;o)

Denne tråd blev startet netop fordi jeg ville have lidt "sjov i gaden" for at dulme "vinter-depressionen" som jeg er helt sikker på at jeg ikke er den eneste som lider lidt af i øjeblikket ;o(

-og et par dejlige kyle-kyler er jo også er forårstegn og en rask lille gætteleg hjælper jo også på humøret :o)

Så til jer alle: Bliv endelig ved, MEN KUN I DENNE TRÅD!!

- så frem med skovlene og grav ned under sne og is og se hvad i finder. Tag billeder af det spirende forår eller skriv sjove ting, så foråret i Danmark ikke føles så langt væk som det føles lige nu.

18 af 36 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 14. februar 2010 kl. 0.51

Et forårstegn hos os:

Vores ukastrerede hankat opfører sig anderledes, end han plejer - og hylekoncerterne uden for er så småt i gang...

Lige nu ligger han og snorksover efter en længere tur, så han kan samle kræfter til næste runde!

Og fedt, at vi kan gå lidt amok her under "Fri debat" - så kan vi måske bedre styre os i de andre tråde...

19 af 36 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Randi Lauridsen, 14. februar 2010 kl. 9.59

Forårstegn.
Én af de meget fine ting ved begyndende forår, er at man skal være opmærksom for at opdage tegnene, sådan er det nok endnu mere i år, men de er der.
Foråret er i det tiltagende lys, og fuglenes pippen.
Selv inde fra stuen kan man se at knopperne på æbletræet vokser stille og roligt. Når sneen smelter ind langs husets sokkel, kan vi se begyndende spirer af løgplanter, og så ved vi at lige neden under sneen ligger det hele og venter. Vintergækker, erantis, krokus og alle de andre.

Hilsen Randi

20 af 36 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 14. februar 2010 kl. 10.46

Så må det også være et forårstegn , at min blommetomat Sun Gold er "nedkommet" med den første røde tomat.
Den er størrer end en ært men mindre end et kirsebær.

Mvh. Svend Høst

21 af 36 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eivin Knidsen, 14. februar 2010 kl. 11.18

Skønt med en sådan tidlig tomat! Selv går jeg endnu og venter på at foråret skulle melde sin komme.

Mvh Eivin (^_^)

22 af 36 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hans Åge Pedersen, 14. februar 2010 kl. 20.08

Sv. Høst, oplyst dog lidt om omstædighederne ellers får jeg ydeligere mindreværdsproblemer. håp

23 af 36 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren, 14. februar 2010 kl. 20.22

Svend Høst: 'Sun Gold' modner til orange/orangegul, ikke rød. Det er heller ikke en blommetomat.
Så det er ikke en 'Sun Gold' plante du har :)

24 af 36 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 15. februar 2010 kl. 9.20

Tomat Sun gold ( Lycopersicon lycopersicum) har jeg købt i 2009 som en blommetomat.
Den giver blommestore orange tomater som smager vidunderligt.
Jeg har taget frø af den , men for at være helt sikker på at få en plante der giver de nøjagtige samme tomater, tog jeg en stikling af den i september og satte den i frostfrit vinterhave hvor den bare skulle overleve indtil foråret hvor den skulle ind i varmen og starte væksten.
Men den ville anderledes , trods den kun fik dagslys fra et stort syd vindue og 5-9gr.C voksede den op i 90cm. højde og afsatte 4 klasser med små tomater . hvor en af dem til min store overraskelse fik en orange kulør 10 feb.

Mvh. Svend Høst

25 af 36 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 15. februar 2010 kl. 16.59

Hvis man vil tage forskud på foråret kan man skære nogle pilekviste, kastanier og/eller syrener og sætte i vand indenfor .

Har man potter med påskeliljer, erantiser, krokusser kan disse også tages ind og vil springe ud snarest . Dog er det bedst hvis ikke de står for vamt , da de derved vil afblomstre hurtigere .

26 af 36 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 15. februar 2010 kl. 21.00

Hej Svend -

god idé med stiklingen, for Sungold er desværre en F1-sort...

Jeg har også et par stiklinger af den fra 1.12., men jeg har pillet blomsterklaserne af undervejs, så det varer lidt, før der kommer noget ud af det.

Men de har sat nogle fine sideskud, som bare skal være lidt større, og så skal der laves flere planter!

mvh
Anja

27 af 36 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jean Hansen, 15. februar 2010 kl. 21.11

Jeg lige så stille begyndt at kunne mærke at foråret, trods sne, is og kulde, trods alt er på vej.

I den forbindelse har jeg i dag været i haven og gården og hakket sne og is væk og sørme om ikke mine havefliser lige så stille begyndte at komme frem i lyset.

Nu er jeg så kommet så meget i forårshumør at jeg er begyndt at planlægge hvad jeg skal have lavet i haven og gården til sommer.

I den for bindelse søger jeg havefliser i størrelserne 40x40 og 50x50.

Så har du nede bagerst i haven en lille stabel fliser som du bare gerne vil af med så henter jeg dem med STOR glæde også selvom der kun er 5 ;o)
(Dog kun på Sjælland)

28 af 36 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 15. februar 2010 kl. 21.31

Jeg kan da lige smide dem i en kuvert så har du dem senest på onsdag :-) .

29 af 36 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren, 16. februar 2010 kl. 17.49

Svend Høst: Prøv at søge efter billeder af SunGold F1, det er ikke en blommetomat :) www.vegetable-garden-guide.com/images/sungoldf1a-tomato-seed.jpg

Måske gartneriet har fejlmærket den, eller måske er der sneget sig et forkert frø ind i gartneriets pose med SunGold frø?)

Du skrev desuden: "min blommetomat Sun Gold er "nedkommet" med den første RØDE tomat".
Jeg går ud fra at dette er en fejl, da du i dit indlæg nummer 2 skriver at den var orange?

Dette er forresten ikke for at være "efter dig", jeg undre mig bare over hvilken tomatsort du har :)

30 af 36 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 16. februar 2010 kl. 23.44

Ok Søren
Her er nogle svar på dine spørgsmål .
1: Jeg fik at vide at det var en blommetomat da jeg købte planten.
Og da den levede op til navnet og gav blommestore tomater så var jo alt jo godt eller var det ???.
Cherrytomater har jeg haft mange af men de bliver jo meget mindre og bliver som regel røde når de modner .
Jeg har googlet sun gold tomater, og jo det skulle være en cherrytomat , som giver orange frugter , så langt så godt , men frugterne er blommestore og meget lækre , så jeg vil forsat kalde den(måske fejlagtigt) for en blommetomat .
2: Hvis jeg havde skrevet at jeg havde fået den første orange tomat , så ville det nok havde lydt forkert , så det var bevist at jeg brugte ordet rød i stedet for orange.
Nu er jeg ikke noget konkurrence menneske , og den lillebitte tomat er ikke noget jeg er blevet fotograferet med stående med foden på , jeg synes bare det var sjovt at forbinde den med foråret som vi alle går og længes efter.

Mvh. Svend Høst

31 af 36 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 17. februar 2010 kl. 7.23

Hæ hæ - jeg ser ellers et billede for mig med en mand, der holder tomaten frem på samme måde som en lystfisker, der har fanget årets fisk.....

Men du har da ret - det er da et forårstegn, der vil noget! Og hvor er det herligt, at vejrudsigten lover varmegrader om dagen i den næste uges tid - endnu et herligt forårstegn!!!

32 af 36 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mads Jørgensen, 17. februar 2010 kl. 8.15

Forårstegn? nye tomater er ikke forårstegn!
For mig er det et SOMMERtegn:-)
Tillykke med det Svend

33 af 36 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jean Hansen, 18. februar 2010 kl. 18.47

Så er det sikkert og vidst!!!

"Vejret er ustabilt fordi foråret rører på sig."

Sagt af meterologen i vejrudsigten på tv2 kl 18. Så nu varer det nok ikke så længe før det er overstået med sne og kulde.

34 af 36 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 18. februar 2010 kl. 21.04

Ja - håbet er lysegrønt!

Og det er da også nærmest det eneste, der er det lige nu.....

Godt, at jeg er omringet af små planter her på mit kontor - så er det da lige til at holde ud!

35 af 36 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 18. februar 2010 kl. 22.40

Nu har vejret været ustabilt i de sidste 4-5 uger (styret af lavtryk) og det har ikke bragt forårsfornemmelser frem , jeg kan huske at efter lignede hårde snevintere , lå der snedriver i læ for solen (nordsider) helt inde i starten af maj.
Vi har stadig påskeøsten til gode , som er en kold tør østenvind(op til kuling) som kan vare i ugevis.
Nu er intet galt uden det er godt for noget siger man , sne har jo nogle gode sider , trods alt , de planter som man har stående i et fx. sydvindue eller et drivhus får jo masser af ekstra lys på grund af den hvide sne som tilbagekaster ca 90% af sol/dagslyset (albedo).
En anden positiv effekt af masser af sne er at ens have er ligeså flot som ens pernittengryn nabo.

Mvh. Svend Høst

36 af 36 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jean Hansen, 19. februar 2010 kl. 20.02

Jeg vil bare takke for alle de gode bud på forårstegn.

Det har fået mig til at glæde mig og planlægge det kommende års ting som vi skal have lavet ved haven og huset.

Jeg fik lavet en hel liste:

www.123hjemmeside.dk/Lavbo/22026026

-så nu må det meget gerne snart komme.

Vh Jean

Nyt svar til emnet »Efterlysning!«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Efterlysning!

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider