Forum

Hvad året lærte mig

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Clara Andersen, 21. september 2003 kl. 0.20

Status
1/ at observere, hvor pindsvin kan finde på at bygge hule. De har nu bygget en ny hule ind under havehuset, fordi jeg i foråret fik gravet jorden omkring og sat nye eternitplader op. Indgangen er skjult bag en stor appelsintagetes, som nu ikke må klippes ned. Måske er der unger, ihvertfald små bitte lorte blandt de større. Nogle vintergæk, sat i foråret, røg med under etablering af indgangen, men pyt.

2/ at man ikke skal opgive planter for hurtigt. Den poppelrose/mamelukærmebusk (lavatera), som fra stikling blomstrede så fint for 2 år siden, men frøs ned sidste år, hvor den først kom igen i juli og aldrig blev over 40 cm, voksede op til at blive eftersommerens pryd. Omgivet af selvsået alm. rosa mamelukærme og stolt kavaler. Altsammen uberegneligt. Og indrammet af hvid fredløs, hvid stokrose, en selvsået citrongul morgenfrue og lidt genblomstrende lavendel og ærenpris, var det en fryd.

3/ at blomsternes farve bliver varmere (mindre sur), når sommeren er varm og tør.

4/ at man ikke skal så kravlende planter som tropæleum og kæmpemelon(græskar) tæt på et stangbønnestativ, for de vil derop. De blev forhindret i det, men kæmpemelonen fortsatte over til solbærbuskene, kravlede derop og satte frugt deroppe, smukt og frodigt så det ud.

5/ at jeg ikke gider avle flere gulerødder end jeg kan spise inden først i september, for derefter går der orm i dem. Jeg dækker godt nok med fiberdug til den første omgang gulerodsflue er ovre, men på et tidspunkt bliver jeg tosset på dugen. Som regel fordi gulerødderne trænger til en ordentlig skylle vand eller fordi løgtoppene ved siden af kvæles eller brækker. Og mit ene år med fiberdug hele sæsonen gav alligevel orm sidst på sæsonen.

6/ at jeg ikke gider avle så mange kartofler, for det er svært at holde dem friske nok, selv udendørs, når sommeren fortsætter så længe som i år og sidste år. Kun en gammeldags kule (1½ spadestik dybt sagde min far) kan gøre det, tror jeg. Men hvad med tørke-tørstende snegle?

7/ at et godt jorddække giver en fantastisk jord – hele sommeren. Min erfaring går på et bestemt stykke jord, det gamle jordbærbed, som fik så meget jorddække, fordi jeg jeg hverken fik sået grøngødning eller gravet det. Det blev renset og løsnet 1. april og derefter blot dækket med fiberdug til det skulle bruges. Og aldrig har jeg set så mange orme, som da stykket blev taget i brug senere i april. – Prøv det samme!

1 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ole Nielsen, 22. september 2003 kl. 15.47

Kære Carla Andersen!

Det er da bestemt fortsat muligt at trække ormfrie gulerødder op af jorden, hvis man gør dig den ulejlighed at beskytte den herlige grønsag mod gulerodsfluen.

Jeg sætter en fiberdug over, når jeg har sået mine gulerødder, men den kommer væk, når toppene er 10–15 centimeter høje.

På det tidspunkt lægger jeg mig på knæ med et par gamle aviser. Dem river og flår jeg i, indtil der er placeret avispapir på begge sider af rækkerne. Efterfølgende drysser jeg græsafklip, som holder avispapiret på plads og desuden gør det endnu mere besværligt for kålfluen at lægge sine æg.

Efterhånden, som jeg rykker gulerødder op, dækker hullerne til.

Besværligt? Nej. Det bliver hurtigt en rutine.

Hvad angår kartofler, har jeg desværre ikke fået lagt så mange, at jeg har til vinteren.

De slipper nok op med udgangen af indeværende måned.

De står i flamingokasser i garagen, hvor de fik deres plads, efter at de var grundigt tørret.

Med venlig hilsen

Ole Nielsen

2 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Clara Andersen, 22. september 2003 kl. 23.30

Til Ole Nielsen
Tak for kommentaren. Jeg lægger også både kompost og græsafklip omkring rødbederne efter udtynding, samt er påpasselig med at hyppe og dække huller, når jeg trækker nogen op samt fjerne bladstumper. Denne omhu (bortset fra at jævne huller) takker dog af sidst på sæsonen.

Men avispapir har jeg ikke lyst til at bruge, selvom jeg godt kan se ideen i det. Måske bare en æstetisk nykke hos mig.

Nyt svar til emnet »Hvad året lærte mig«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Hvad året lærte mig

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider