Skrevet af: Ghita E, 22. marts 2010 kl. 12.56
Hej.
Vi har overtaget en gammel kolonihave, men er lidt på herrens mark over alle de nye ting, vi pludselig skal vide en masse om.
Jeg har en masse spørgsmål, men hvis bare jeg kunne få svar på et par af dem, ville jeg være meget taknemmelig.
Sidste sommer og efterår ryddede vi hele haven og fræsede. Vi har nu kun et par æbletræer og nogle gamle solbær- og stikkelsbærbuske tilbage.
Vi vil nu til at lave 6-8 store kasser, hvor vi kan dyrke grøntsager og jordbær. Jorden virker utrolig god, som en rigtig god muldjord, men måske alligevel en smule sandet… Bør vi blande jorden med noget inden vi begynder at plante og så? Har læst en masse om hestemøg, ville det være en god ide?? Hvad med gedelort, kan man egentlig også godt bruge det?
Vi er ivrige efter at komme igang. Men hvornår kan vi starte med at plante og så? Vi skal bl.a. have kartofler, majs, krydderurter, jordbær, rabarber, hvidkål, løg, gulerødder og radisser. Og er det helt håbløst at tro, at man kan plante salat og tomater, når det ikke er i drivhus?
Derudover står der en gammel engelsk rose. Den ser ud som om, at den aldrig har været beskåret. Den må være omkring 120-150 høj. Hvornår må vi beskære den, og hvor langt ned? Og kan den mon tåle at blive flyttet nu?? Det er meningen, at den skal stå op ad en pergola.
Jeg håber, at nogen kan hjælpe os godt på vej…
Hilsen Ghita.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.