Skrevet af: Kenneth Knudsen, 9. juni 2010 kl. 9.14
Hej, jeg går lidt og undre mig over om det er muligt at "stjæle" noget af en azalea eller rhodondendron, vi har en smuk orange azalea til at stå ude på mit arbejde og har en ide om at jeg gerne vil have noget af den med hjem, hvordan snupper man bedst muligt en del af denne Azalea eller er dette ikke muligt? - Hilsen Kenneth
Skrevet af: Lone Brems, 9. juni 2010 kl. 10.40
Hej Kenneth Knudsen
Du må få lavet en aftale med firmaets gartner eller indehaver - du skal nemlig igang med et "langvarigt tyveri" ;-)
Du har brug for en knytnævestor granitsten (eller en ståltrådskrog) en lommekniv, en 25 cm bambuspind og 50 cm hampe- eller bomuldssnor. En lille håndskovl vil være hjælpsomt at have med i værktøjskassen. Om et år får du brug for en beskærersaks
Egon Olsen ville ikke kunne have gjort det smartere....
Nu seriøs igen:
Azalea og rhododendron formeres lettest ved nedkrogning:
Vælg en bøjelig, ung gren, som befinder sig tæt ved jorden, så den kan bøjes ned til jordoverfladen, hvor der skal laves en lille fordybning - ca 5 cm dyb. Løsn jorden ca 20 cm nedefter i hullets bund.
Fjern bladene på et stykke af grenen (ca 10 - 15 cm) - stop 5 cm fra fra skudspidsen. Det bladtomme skud såres med en kniv på den side, som vender nedad (skær en flis på ca 1 cm af barken væk). Så presses det sårede sted ned mod jorden. Hold skuddet på plads i fordybningen med en ståltrådsbøjle eller en sten, dæk stænglen og bøjlen / stenen med jord, stik en pind ned ved skuddet, og bind det til, så skudspidsen forbliver opret. Om et år har det nedkrogede skud udviklet rødder og den nedkrogede gren kan adskilles fra moderplanten - og du kan hjembringe din egen lille azalea / rhododendron.
Held og lykke med dit forehavende!
Med venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 10. juni 2010 kl. 10.43
Hvad med at tage et foto og gå i planteskolen/havecenter og finde den samme og købe en?
Anne Marie
Skrevet af: Kenneth Knudsen, 17. juni 2010 kl. 9.33
@ Lone - Mange tak for svaret, nu er der bare at gå i krig med den smukke plante :)
@ A.M - hvorfor købe når den står lige foran næsen på en, og tid er der jo nok af, ellers tak for henvendelsen :)
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.